Læger Formidler
Du læser lige nu

Fåresyge

0
Vaccinationsprogrammets sygdomme

Fåresyge

Fåresyge skyldes infektion med paramyxovirus og er kendetegnet ved akut hævelse af spytkirtlerne. 

Sygdommen er næsten forsvundet efter indførelse af MFR-vaccination i børnevaccinationsprogrammet i 1987, men før dette fik næsten alle sygdommen i løbet af barndommen. I de seneste år, hvor vaccinationsdebatten har huseret, er antallet af tilfælde med Fåresyge steget i Danmark: I 2009-13 blev der i gennemsnit anmeldt 27 tilfælde pr. år mod 15 tilfælde pr. år i gennemsnit i perioden 2005-2009. I 2014 var der 41 anmeldte tilfælde
(Kilde: Albrecht MA. Epidemiology, clinical manifestations, diagnosis and management of mumps. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2014)

Smitte:

Sygdommen smitter via små dråber i udåndingsluften, og symptomerne opstår 14-18 dage efter smitte. 30-40 % af tilfældene er uden symptomer, og fordi man smitter op til 3 dage før til ca. 9 dage efter, der er opstået symptomer, er det svært at stoppe smittespredning. Hos børn ses sygdommen hyppigst i den tidlige skolealder 5-7 år, og infektionen er hyppigere sidst på vinteren og i foråret. Infektionen har oftest
et mere alvorligt og kompliceret forløb, hvis man smittes i voksenalderen.

Symptomer:

Sygdommen starter med 1-2 dages varende utilpashed, hovedpine, muskelømhed, let feber og manglende appetit. Herefter opstår hævelse og ømhed af spytkirtler. Oftest mærkes en hævelse på begge sider af kinden foran øret. I mange tilfælde hæver den ene side først og efter 2-3 dage følger den anden side. Hævelsen varer ca. 10 dage. Der kan også være hævelse af de spytkirtler, som sidder under kæbebenet, og nogle, særligt børn oplever også øresmerter. De afficerede kirtler bliver meget store og smertefulde.

Hos 20-30% af mænd sætter infektionen sig i kønsvævet (testikler og bitekstikler). Dette medfører smerte og hævelse og infektionen kan medføre sterilitet. For kvinder kan infektionen sætte sig på æggestokkene, hvilket viser sig ved svære mavesmerter. Ikke sjælden giver infektion med Fåresyge hjernehindebetændelse (1-10%) (link), som viser sig ved høj feber, påvirket kontakt, hovedpine og evt. nakke-rygstivhed.

Hvornår skal du søge læge?

Hvis dit barn ikke er vaccineret mod fåresyge, og du mistænker denne infektion, bør barnet ses af læge. Lægen kan tage en blodprøve, men ofte er symptombilledet nok til at stille diagnosen.
Ved høj feber og ovenstående symptomer bør barnet ses af læge snarest.
Er der tilmed påvirket kontakt søges læge straks. Hermed menes et barn, som ikke reagerer relevant, og hvor man har en følelse af, at barnet ikke er helt ”med”. Et barn der ikke kigger efter fars og mors stemme, et barn som er slapt (ingen muskelmodstand ved berøring) og som falder hen, hvis man ikke konstant ”prikker til det”. I disse tilfælde skal man ringe 112, for her skal man mistænke, at infektionen har udviklet sig til hjernehindebetændelse.

Behandling:

Fåresyge skyldes en virus, og derfor har antibiotika ingen effekt. Der er ingen antiviral behandling mod fåresygevirus. Behandlingen består altså af støtte og symptom lindring.

Hvad kan man selv gøre?

Vaccination mod Fåresyge beskytter individet, og giver samtidigt en samlet beskyttelse i samfundet, kaldet ”flokimmunitet”, fordi smitten minimeres/umuliggøres, når en stor nok andel af befolkningen har fået vaccinationen. På den måde beskytter vi de mennesker, som lider af alvorlige sygdomme, som gør, at de ikke kan tåle at blive vaccineret, og for hvem en infektion med fåresyge kan have alvorlige og i værste fald dødelige konsekvenser.
Vaccinen blev indført i 1987 består af levende, svækket fåresygevirus og er en del af MFR-vaccinen, der gives ved 15 mdr. og 4-årsalderen. 96% af vaccinerede danner virksomme antistoffer mod fåresyge, når begge vacciner er givet.

Vaccinationen kan give bivirkninger lokalt ved indstiksstedet i form af rødme, hævelse og ømhed samt en generel sygdomsfølelse med hovedpine, utilpashed, feber og let udslæt. Dette optræder hos 5-12%, hyppigst efter 9-10 dage. Dette skal ses i forhold til, at næsten alle fik denne sygdom før indførelse i vaccinationsprogrammet.
Forløbet af sygdommen i sit spontane forløb er ubehageligt i sig selv, men risikoen for de alvorlige følgetilstande, som betændelse i testikler ovarier og hjernehindebetændelse skal haves i baghovedet, når man overvejer at fravælge at vaccinere sit barn.

Læs mere

Vi håber, I alle har mulighed for at nyde det skønne vejr! God tirsdag til jer!
Hvis du vil læse mere om Fåresyge, kan du finde god information på sundhed.dk og Seruminstituttet

Læs meget mere om de andre sygdomme som forebygges vha. børnevaccinationsprogrammet, samt om andre børnesygdomme her på hjemmesiden under fanen Infotirsdag

Her på hjemmesiden kan du også finde vores podcasts hvor erfarne læger interviewes og deler deres viden om forskellige børnesygdomme. 

Du har også mulighed for at tilmelde dig vores nyhedsbrev og dermed modtage vores tirsdagsinfo direkte i inboxen en gang om måneden.


Follow @ Instagram

Følg os