Termometeret bipper. Av for den – over 40 grader! Du når knapt at tænke tanken til ende, før purken bliver ukontaktbar, begynder at sige rallelyde og fægte med arme og ben. Febrilsk får du ringet 1-1-2. Feberkramper er for de fleste forældre en chokerende oplevelse, men hvad skal man egentlig gøre?
Hvad er feberkramper?
Feberkramper er en almindelig tilstand, som kan ramme børn i alderen fra 6 måneder til 5 år, hyppigst i aldersgruppen 1 – 1,5 år. Selv om simple feberkramper er ufarlige, kan det være voldsomt at overvære, og mange forældre bliver under krampeanfaldet bange for, at deres barn skal dø eller tager alvorlig skade. Simple feberkramper er dog ikke forbundet med hjerneskade, epilepsi eller indlæringsvanskeligheder.
Feberkramper rammer ca. 2-5 % af alle børn, og der er en stor del arvelighed, hvor en eller begge forældre eller søskende også har haft feberkramper som barn. Nogle oplever kun feberkramper én gang i livet, mens ca. 30-40 % oplever at få flere anfald i løbet af de tidlige leveår.
Hvorfor får man feberkramper?
Som navnet antyder, opstår feberkramper altid i forbindelse med feber. Det vil sige temperatur over 38 grader. Den hyppigste årsag er fredelige virusinfektioner, men feberkramper kan opstå ved alle tilstande, der giver feber. Feberkramper kan optræde når som helst i forløbet af en febersygdom, og ikke nødvendigvis i forbindelse med hurtig feberstigning. Det er imidlertid ikke feberen i sig selv der giver feberkramperne, men feberen sænker tærsklen for, hvornår kramper kan opstå. Man kender dog ikke hele den bagvedliggende årsag til feberkramper, men undersøgelser har fundet flere gener, som kan hænge sammen med feberkramper.
Hvordan ser feberkramper ud?
Feberkramper opstår meget pludseligt og kan ligne et epileptisk anfald. Et krampeanfald udvikler sig ofte således:
- Barnet bliver bevidstløst
- Barnet bliver stiv i hele kroppen
- Der kommer rykvise trækninger i arme og ben
- Barnet vender måske det hvide ud af øjnene
- Vejrtrækningen bliver påvirket
- I nogle tilfælde kan barnet blive blå om læberne
- Efter anfaldet vil barnet være forvirret og træt og sove meget tungt.
For hovedparten varer anfaldet under 5 minutter, men det kan føles som en evighed. Hvis anfaldet varer længere end 5 minutter, vil lægen kunne give noget krampestillende medicin.
Hvad kan man gøre som forældre?
Hvis dit barn udvikler feberkramper, skal du:
- Forsøg at være rolig, – så er du bedre til at hjælpe dit barn.
- Læg barnet på siden, så evt. spyt og slim kan komme ud af munden.
- Sørg for at barnet ligger et sikkert sted, fjern hårde genstande omkring barnet.
- Afkøl barnet med kolde klude.
- Hvis du er alene, skal du blive hos barnet til kramperne er overstået.
- Ring efter hjælp (ring 1-1-2), hvis det er første gang, du oplever feberkramper, hvis du er utryg eller hvis anfaldet varer længere end 5 minutter.
Du kan ikke forebygge feberkramper, hvis dit barn har feber, men du kan lindre ubehaget og følgerne af feberen:
- Afkøl barnet – tag tøj af og læg kun et tynd tæppe/stofble over barnet
- Tilbyd kold væske – hyppigt!
- Giv Panodil for at afhjælpe den ubehag, som feberen medfører. Panodil hverken øger eller reducerer risikoen for at udvikle feberkramper.
- Alvorlige faresignaler under sygdom er: dårlig kontakt, sløvt/slapt barn med kedelig/gusten kulør, nakke/ryg-stivhed. I disse tilfælde skal du kontakte lægen.
Læs evt. blogpost om feber hos børn, se vores film om feber eller se hvordan du vurderer dit barn vha. SAFE!-cirklen.
Vi håber, at ovenstående kan være til hjælp for jer som har børn i feberkrampealderen. Og særligt til de af jer der har oplevet eller kommet til at opleve jeres børn have feberkramper.
Kilder:
UpToDate om feberkramper
Skrevet af: Emilie Damgaard Brünner (læge)
Redigeret af: Kim Foss (læge) og Louisa Hebo Sparring (læge)
