Læger Formidler
Du læser lige nu

Hvem er Læger Formidler?

8
Forside

Hvem er Læger Formidler?

Tanken bag Læger Formidler

I en travl hverdag som læge, er der ikke altid tid til uddybende forklaringer og til at skabe større forståelse omkring sundhed og sygdom. Samtidig bugner internettet med misinformation og halve sandheder, og det er ikke så underligt, at mange bliver i tvivl om, hvad der er op og ned. Vi har derfor valgt at skabe et forum hvor vi kan formidle viden om sygdom og sundhed i et let forståeligt format til alle, der er interesserede. Dette gør vi ved at søsætte forskellige formidlingsprojekter, hvoraf projekt Trygge Forældre er det første. Samtidig er vi aktive på twitter og i medierne, hvor vi sætter fokus på (bevidst eller ubevidst) vildledning om sundhed og sygdom på nettet.

Foreningen Læger Formidler blev grundlagt i sommeren 2016 af tre yngre læger, Laura Kverneland, Anna Grynnerup og Ida Biering-Sørensen. Foreningen er siden da langsomt vokset, og flere med interesse for sundhedsformidling er kommet til. Alt arbejde i Læger Formidler er baseret på frivillighed, engagement og hygge. Vi har arbejder i foreningen, fordi vi elsker undervisning, sygdomsforebyggelse og formidling. Mange af os har travlt med karriere og børn, men nyder arbejdet i gruppen og ser det som et afbræk fra hverdagen.

Vi arbejder lige nu på højtryk for at videreudvikle konceptet, og vi glæder os til at dele det med jer, når det er klar. Alle vores følgere på de sociale medier og deres engagement, er det der driver vores arbejde. Vi er glade for alle de kommentarer og inputs vi får. Du kan også være med til at forme fremtidige projekter ved at følge os på de sociale medier og holde dig opdateret.

Støtte og samarbejdspartnere

Læger Formidler har modtaget økonomisk støtte fra Hartmann fonden og Familien Hede Nielsens Fond. Læger Formidler har samarbejdet med Redmitbarn.dk og Børneulykkesfonden omkring enkelte podcastepisoder.

Ansigterne bag Læger Formidler

Styregruppen

Malene Elise Toft
Forperson

Læge siden 2018. Erfaring fra neurologisk afdeling samt almen praksis. Arbejder aktuelt på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Hillerød. Rigeligt med mor-bekymringerfaring. Mor til en pige fra '18.

Mette Hartmann Nonboe
Næstforperson

Læge siden 2019. Ph.d.-studerende tilknyttet Nykøbing F. sygehus og forsker i livmoderhalskræftscreening af HPV-vaccineret kvinder. Stor interesse i sundhedsfaglig formidling, særligt til forældre og børn i Udkants Danmark, med ønske om at øge deres kendskabet til lettilgængelig og faglig korrekt viden om sundhed m.m. Mor til 2, en dreng fra ’17 og en pige fra ’20, så vældig bekendt med småbørns-bekymringer, hverdagskaos og -herligheder.

Victoria Holten Springborg
Kommunikationsansvarlig

Læge siden 2021. Kommunikations- og SoMe ansvarlig i Læger Formidler. Gift med Anders. Arbejder aktuelt på mave-tarm kirurgisk afdeling. Har derudover erfaring fra almen praksis og tidligere forsket i COVID-19 under graviditet. 

Mimmi Torp
Kassér

Læge siden 2018. Har klinisk erfaring fra almen praksis, intern medicin og reumatologi. Derudover frivillig for Kræftens Bekæmpelse.

Lene Lund Andersen
Bestyrelsesmedlem

Læge siden januar 2023. Teamleder for Trygge Kvinder. Har klinisk erfaring indenfor kvindesygdomme, kirurgi og almen medicin. Ansat på en afdeling for kvindesygdomme, graviditet og fødsler. Privat bor jeg med min kæreste Christian og bonusdatter på 8 år.

 

Bidrager med fagligt indhold

Mimmi Torp
Sundhedsformidler og teamleder

Læge siden 2018. Har klinisk erfaring fra almen praksis, intern medicin og reumatologi. Derudover frivillig for Kræftens Bekæmpelse.

Stine Schaldemose
Sundhedsformidler

Læge siden 2017. På vej mod at blive alment praktiserende læge og har især interesse for børn, kommunikation og formidling. Aktuelt på barsel med den mindste af to drenge.

Mette Hartmann Nonboe
Sundhedsformidler

Læge siden 2019. Ph.d.-studerende tilknyttet Nykøbing F. sygehus og forsker i livmoderhalskræftscreening af HPV-vaccineret kvinder. Stor interesse i sundhedsfaglig formidling, særligt til forældre og børn i Udkants Danmark, med ønske om at øge deres kendskabet til lettilgængelig og faglig korrekt viden om sundhed m.m. Mor til 2, en dreng fra ’17 og en pige fra ’20, så vældig bekendt med småbørns-bekymringer, hverdagskaos og -herligheder.

Ida Staby
Sundhedsformidler

Læge siden 2021. Har klinisk erfaring indenfor intern medicin, almen praksis og socialmedicin. Har stor interesse for  sundhedsformidling og kommunikation, især indenfor børn, hvorfor jeg er meget glad for at være en del af Læger Formidler.

Cecilie Clemmesen
Sundhedsformidler

Læge fra Københavns Universitet og sundhedsformidler siden 2021. Erfaring fra socialmedicin, psykiatri og arbejde hos privat børnelæge. Mor til to små børn og dermed rigelig erfaring med mor-bekymringer, snotnæser og søvnmangel. 

Maria Brangstrup Hansen
Sundhedsformidler

Læge siden 2020 med klinisk erfaring fra især pædiatrien og almen praksis. Jeg har selv en søn fra 2023, så jeg stiller både selv spørgsmål og besvarer andres spørgsmål ang. børn. Jeg drømmer om at blive praktiserende læge.

 

Arbejder på fremtidige projekter og andet

Cæcilie Weber Thomsen
Sundhedsformidler

Læge siden 2018. Jeg har erfaring indenfor psykiatri, kirurgi, hjertemedicin, diabetes, almen praksis og gynækologi, graviditet og fødsler. Har forsket i tarmbakterier og sukkersygemedicin. Jeg er er projektgruppeleder hos Trygge Kvinder. Jeg brænder for formidling og aftabuisering af sundhed og sygdom. Er ansat på en afdeling for kvindesygdomme, graviditet og fødsler. Gift med Christian. Vi har sammen en vildbasse af en søn på 5 år og en lillesøster på snart 1 år.

Anna Lando Talbot
Sundhedsformidler

Jeg blev færdiguddannet som læge i foråret 2021. Jeg er særligt interesseret i kvindesygdomme, graviditet og fødsler, og har forsket på Fertilitetsklinikken på Hvidovre Hospital både under og efter studiet. Jeg har derudover erfarring fra akutmedicin og almen praksis. Derhjemme har jeg en lille dreng, Robert, på 1,5 år. 

Anne-Sofie Ahlers Rechnagel
Sundhedsformidler

Læge siden 2022, hvor jeg aktuelt arbejder på Bispebjerg hospital. Jeg forsker på fødeafdelingen Hvidovre Hospital indenfor føtalmedicin og obstetrik. Jeg holder meget af klatring og friluftsliv, gode bøger og rejser.

Lene Lund Andersen
Teamleder

Læge siden januar 2023. Teamleder for Trygge Kvinder. Har klinisk erfaring indenfor kvindesygdomme, kirurgi og almen medicin. Ansat på en afdeling for kvindesygdomme, graviditet og fødsler. Privat bor jeg med min kæreste Christian og bonusdatter på 8 år.

Jeanett Nielsen
Sundhedsformidler

Læge siden 2020. Klinisk erfaring inden for almen medicin og kirurgi. Fagligt interesseområde inden for gynækologi, graviditet og fødsler og forsker i fertilitet. Bor med min kæreste i Århus. I min fritid bruger jeg tid på træning og madlavning.

Julie Milbak
Sundhedsformidler

Færdiguddannet læge i 2021. Jeg interesserer mig meget for kvindesygdomme, graviditet og fødsler, og har forsket inden for COVID-19 hos gravide, graviditetsdiabetes og hvordan forhold under graviditeten kan have en betydning for barnet på længere sigt. Jeg har tidligere erfaring inden for bl.a. akutmedicin, skadestue og almen praksis. Aktuelt er jeg på barsel med min søn, og efter endt barsel vender jeg tilbage i min stilling som læge på en afdeling for kvindesygdomme, graviditet og fødsel. 

Sophie Brinck Andersen
Sundhedsformidler
Læge siden 2017. Jeg har stor passion for kvindekroppen, genetik og DNA. Har skrevet PhD om hvorvidt medfødte genetiske mutationer kan disponere til lammelser efter poliovirus infektion. Klinisk erfaring fra kirurgisk afdeling og almen praksis. Aktuelt er jeg ansat på kræftafdelingen hvor jeg arbejder i teamet der blandt andet behandler underlivskræft. Privat er jeg godt gift, og mor til tre små krudtugler.
Caroline Nørgaard-Pedersen
Sundhedsformidler

Læge og PhD-studerende på Vestdansk Center for Gentagne Ufrivillige Aborter, Aalborg Universitetshospital.  Hjælper kvinder/par med at få det barn, de drømmer om. Forsker i immunforsvarets rolle til gentagne ufrivillige graviditetstab. Ønsker at bidrage til aftabuisering af emnet, så det bliver lettere at tale om de graviditeter, som vi taber.

Katrine Jørgensen
Sundhedsformidler

Læge siden 2018. Har erfaring fra industrien, forskningen og er nu ansat på Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler. Er særligt bidt af obstetrikken (de gravide, de fødende og de barslende). Har selv en søn på 2 år. 

Iben Riishede
Sundhedsformidler

Læge siden 2016. Primært erfaring indenfor gynækologi-obstetrik, men også akut medicin og almen praksis. Aktuelt PhD-studerende på Rigshospitalet, hvor jeg forsker i forebyggelse af svangerskabsforgiftning. Bor sammen med Jonas og vores to børn, Olivia (2018) og August (2020).  

Emilie Engel
SoMe

Læser på sidste del af medicinstudiet. Jeg har forsket i ubalancer i den vaginale bakteriesammensætning og har erfaring fra både almen praksis og gynækologisk privatklinik. Interesserer mig meget for formidling af sundhedfaglige emner, hvor alle kan være med. Jeg hjælper Læger Formidler med blogindlæg og SoMe.

Camille From Reese
Sundhedsformidler

Læge siden juni 2023. Jeg har primært erfaring indenfor specialet 'graviditet og fødsler', hvor jeg er igang med at færdiggøre et forskningsprojekt, men interesserer mig også for børnesygdomme og kvindesygdomme, herunder særligt fertilitet. Det er enormt betydningsfuldt for mig at bidrage til let tilgængelig og let forståelig viden om sundhed og sygdom. Aktuelt er jeg ansat på akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens. 
Til dagligt bor jeg i Århus med min kæreste. Når jeg ikke bruger tid på fagligt arbejde, holder jeg rigtig meget af at grine med mine veninder og familie, lege med mine niecer og nevøer samt bruge min krop aktivt - især hvis der er en cykel eller en bold involveret. 

Louise Viktoria Mortensen
Sundhedsformidler

Læge siden 2022. Jeg har erfaring indenfor ortopædkirurgi, almen praksis, gynækologi, graviditet og fødsler. Jeg har forsket i mænds tanker om familiedannelse og fertilitet.
Jeg bor med min kæreste og vores datter på 1,5 år. 

Ida-Marie Højgaard Olsen
SoMe

Jeg læser på sidste år af medicinstudiet og er aktuelt i gang med at skrive speciale på Fertilitetsafdelingen på Rigshospitalet. Her forsker jeg i kronisk endometritis og sygdommens betydning for fremtidig graviditetschancen. 
Jeg hjælper Læger Formidler med blogindlæg og SoMe.

 
 
Margit Bistrup Fischer

Læge siden 2013. Siden da primært arbejdet indenfor Gynækologi og Obstetrik samt Pædiatri. Aktuelt ved at færdiggøre Ph.D der handler om fosterpåvirkning af medicin. Privat er jeg mor til 3 dejlige børn på 12, 8 og 1 år. 

 

Bidrager med so-me, hjemmeside og illustrationer

Om forfatteren

Flere læger fra Læger Formidler er gået sammen om dette indlæg. Læs om medlemmerne i Læger Formidler under "Om om" sektionen.