Hvornår har den mindste egentlig sidst haft afføring? Var det i går? Eller i weekenden? Ofte flyder dagene lidt sammen, og måske kan man ikke lige huske, hvornår der sidst var en (bæ-emoji) i bleen. Kan det være forstoppelse? Er maven ikke også lidt spændt, og er appetitten nedsat? Måske har den lille ind i mellem et rødt udslæt på kroppen? Hænger det mon sammen?
Denne uges tirsdagsinfo handler om den hyppigste fødevareallergi blandt småbørn – nemlig mælkeallergi. Selvom det er hyppigt, vokser langt de fleste børn fra det. Symptomerne kan både vise sig ved nældefeber, børneeksem og astma, men også diarré, forstoppelse, opkast og ved at barnet ikke tager nok på i vægt. Læs med i denne uges tirsdagsinfo om mælkeallergi.
Hvad er mælkeallergi?
Mælkeallergi kaldes også for komælksallergi og er en allergi overfor proteinet i komælk. Mælkeallergi er forholdsvis hyppigt blandt små børn – dog vokser de fleste fra det igen, og ved 3-års alderen kan ca. 95% tåle mælk.
Alle børn kan tåle modermælk, dog kan nogle spædbørn få en allergisk reaktion, hvis moderen indtager mælk, da proteinet udskilles i modermælken. I disse tilfælde er moderen nødt til at spise mælkefri diæt.
Hvad er symptomerne på mælkeallergi?
Symptomerne kan variere, men de vil typisk vise sig kort tid efter indtagelse af mælk og er ofte fx diarre, opkast eller nældefeber. Det kan også være forstoppelse, nedsat appetit og at barnet ikke tager på i vægt, som det burde. Et symptom på mælkeallergi kan også være børneeksem. Læs mere om børneeksem her. Symptomerne kommer ikke altid kort tid efter indtagelse af mælk. Desuden er symptomerne på mælkeallergi også almindelige symptomer ved andre tilstande eller sygdomme. Derfor kan der gå lidt tid før diagnosen mælkeallergi bliver stillet fra barnet får symptomer.
Hvad er forskellen på mælkeallergi og laktoseintolerance?
Du har måske hørt om laktoseintolerance og kender laktosefrie produkter fra supermarkedet – men er det det samme som mælkeallergi? Svaret er: nej. Laktoseintolerans er en “ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed”, også kaldet intolerans over for laktose (mælkesukker). Symptomerne kan være de samme som ved mælkeallergi såsom diarre og mavesmerter og opstår i forbindelse med indtagelse af laktose. Læs mere om laktoseintolerans her.
Hvad er behandlingen?
Der findes ikke medicinsk behandling mod mælkeallergi. Behandlingen er derfor en mælkefri diæt. Mælkeproteinet findes i alle mejeriprodukter, som derfor skal fjernes helt fra kosten. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der desuden er tilsat mælk i mange forarbejdede varer, og man bliver nødt til at læse varedeklarationen for at vide sig sikker. Ofte er fødevarer, som kan fremkalde allergi, fremhævet i varedeklarationen enten med fed eller STORE BOGSTAVER.
Hvad med modermælkserstatning?
Et barn med mælkeallergi og samtidigt behov for modermælkserstatning (MME) kan få tilskud til allergivenlig MME, som kan købes på apoteket.
Ved udredning hos egen læge kan lægen lave en ”grøn recept”, som giver tilskud til den allergivenlige MME.
Hvornår skal jeg søge læge?
Hvis du mistænker, at dit barn har mælkeallergi, skal du bestille en tid hos dit barns læge. Selvom du mistænker mælkeallergi, skal du ikke begynde på en mælkefri diæt uden at rådføre dig med lægen først. Mælk er en vigtig ernæringskilde, særligt for børn. Længerevarende mælkefri diæt giver risiko for mangel på vigtige vitaminer og mineraler, som barnet skal bruge for at vokse korrekt. Derfor bør man aldrig sætte sit barn på mælkefri diæt uden først at rådføre sig med en læge eller diætist.
I sjældne tilfælde kan mælkeallergi udløse en svær allergisk reaktion, som kan blive livstruende.
Vil du vide mere?
Læs mere om mælkeallergi samt gode råd og tips til at få en mælkefri hverdag til at hænge sammen i sundhedsstyrelsens pjece om mælkeallergi.
I denne podcast kan du desuden høre mere om laktoseintolerans, glutenintolerans og spændingsmavepine. Hvis du vil vide mere om vægt og spisevaner hos børn, så læs vores tidligere indlæg om vægt og appetit hos børn og småtspisende eller kræsent barn?.
Indlægget er skrevet af Cecilie Clemmesen (læge).
Redigeret af: Ida Staby (Læge), Maria Kirstine Wethelund (læge)
