Læger Formidler
Du læser lige nu

Questions & Answers brevkasse

0
Forside

Questions & Answers brevkasse

 

Questions & Answers brevkassen

På denne side finder du svar på de hyppigste spørgsmål forældre til småbørn stiller lægen. Vi samler løbende sammen på de spørgsmål, vi får af vores følgere på de sociale medier, fra vores patienter og fra vores familie og venner. Sidder du med et spørgsmål, som du også tror andre forældre derude kunne have lyst til at kende svaret på? Så tøv ikke med at sende et spørgsmål her. Du kan også sende dit spørgsmål nederst på denne side! Vi udvider løbende siden med jeres spørgsmål, og vi vil forsøge at besvare alle spørgsmålene her på siden.

Feber

Det er ikke feberen alene der afgører om du skal kontakte lægen. Ved simpel virusinfektion kan dit barn have høj feber i 4-5 dage uden det behøver behandling. Det er vigtigt at tage barnets almentilstand i betragtning når man vurderer hvor sygt ens barn er. Et barn med feber der gerne vil lege, spise og drikke kan som regel ses an. Derimod skal man kontakte lægen med det samme, hvis barnet bliver omtåget eller sløvt – uanset temperaturen. Det samme gælder, hvis barnet ikke vil sidde op eller bøje hovedet fremover.

Vil du vide mere om feber? Lyt til vores podcastepisode om feber.

Man måler temperatur når man har mistanke om, at ens barn har feber.

Det gøres med et termometer i endetarmen, da det er her, man får det mest korrekte mål for kroppens temperatur.

Et barn har feber når det har en temperatur over 38 grader.  Temperatur bør måles, når barnet har hvilet i ca. 30 minutter i et ikke for varmt rum. Under almindelig leg og gråd kan temperaturen stige til 38° C, uden at barnet fejler noget.

Hud og udslæt

Petekkier er groft sagt røde pletter på huden der ikke forsvinder efter man har trykket på det få sekunder. Ofte vil de udslæt børn får under sygdom forsvinde kortvarigt når man trykker på dem nogle få sekunder, men forbliver de uændret efter man har trykket på dem, så er det højst sandsynlig petekkier.

Petekkier er udtryk for små hudblødninger og mistænker man at ens barn har petekkier skal man kontakte læge/vagtlæge med det samme. Vi har skrevet mere om petekkier og fundet nogle gode billeder af det som du kan finde her. På samme side kan du også lytte til podcastens episode 2 hvor læge Claus Sønderskov fortæller lidt mere om petekkier og hvordan man vurderer sit barns almen tilstand.  

Maven

Hvis dit barn har afføring mindre end en gang dagligt og/eller afføringen er meget hård og knoldet, da kan man tale om at ens barn er forstoppet. Samtidig kan dit barn have mavesmerter, nedsat appetit, smerter når det har afføring og tendens til blærebetændelse. Er dit barn svært forstoppet kan det  udvikle en form for diarre man kalder overløbsdiarre, men det betyder ikke at barnets forstoppelse er ovre, tværtimod at det skal have hjælp til at blødgøre nogle hårde knolde længere oppe i tarmsystemet. Se vores infortirsdag om forstoppelse for yderligere information her.

Maveinfektion er almindeligt forekommende blandt børn. Det viser sig som opkast og/eller diarre og evt. med mavesmerter og feber og varer typisk 4-5 dage. Er der blod i afføringen, har barnet høj feber, er det slap/sløjt og/eller stopper det med at tisse skal det ses af en læge. Man behandler det sjældent med antibiotika da maveinfektioner oftest skyldes virus. Barnet kan komme i institution når afføringen er formet og det i øvrigt er alment velbefindende. Det vigtigst når barnet har en maveinfektion er at sørge for at det får væske nok, evt meget små mængder flere gange i timen. 

Vil du vide mere om maveinfektioner, så læs vores tirsdagsinfo eller lyt til vores podcastepisode.

Medicin

Der er delte meninger om at give panodil til børn med feber. Med den viden vi har i dag er der ikke belæg for at undlade panodil af frygt for at forlænge sygdomsperioden. Tværtimod kan det være med til at sænke feber og lette smerter og ubehag, gøre dit barn mere alment tilpas, så det bedre kan spise og drikke – hvilket er vigtigt under sygdom.

Når man skal give sit barn medicin kan man starte med at dæmpe smagsløgene ved at lade barnet sutte på en isterning eller lignende inden medicinen gives. Mikstur medicin skal helst være kold, når det indtages. Hav evt. noget lækkert kakaomælk, juice eller lignende parat som barnet kan skylle efter med. Hvis barnet skal have tabletter, kan de evt knuses og opblandes i, hvad barnet helst vil have, fx lidt yoghurt, is eller måltidsmad. Spørg lægen eller på apoteket om tabletterne kan knuses. Langt de fleste børn vil være i stand til at sluge en tablet fra 3-4 års alderen. Man kan eventuelt træne barnet i at indtage tabletter med mindre pastiller (fx chokoladepastiller), og så kan man have noget kakaomælk, juice eller lignende klar til at skylle smagen efter med.

Få flere gode råd til hvordan man kan give medicin til børn i vores interview med Helle Holst som er overlæge og til dagligt arbejder med sikker medicin til børn og unge.

Nedenfor kan du se vores film hvor en erfaren børnesygeplejerske giver gode råd til hvordan man giver flydende medicin og stikpiller.

 

Sygdom og institution

Dit barn må komme i institution så snart almentilstanden tillader det (dvs. hvis barnet er velbefindende som det plejer og ikke har feber) også selvom der stadig er elementer på kroppen eller i munden. 

Vi har skrevet mere om hånd-fod-og-mundsyge på infotirsdag-bloggen her.

Dit barn kan komme i institution når det ikke længere smitter og i øvrigt er velbefindende og ikke har feber. Dit barn bør holdes hjemme når det har feber dvs 38 grader eller højere målt i endetarmen og/eller hvis det har svækket almentilstand dvs er sløvt og utilpas. Desuden er det vigtigt at holde barnet hjemme så længe det stadig smitter med sin sygdom, da det ellers kan smitte de andre børn. Hvor længe det smitter afhænger af hvad dit barn fejler, f.eks skal børn med skoldkopper holdes hjemme indtil der ikke er kommet nye blærer i 2 døgn eller der er skorper på allesammen, så selvom der stadig er røde pletter på huden må de gerne komme i institution. Man kan læse om retningslinierne på sundhedsstyrelsens hjemmeside: https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/218F8342350D401680A5F35EF5FCCAB5.ashx

Tænder

Det er ikke alle børn der får gener når de har tandfrembrud. Hos nogle bliver gummerne irriterede og børnene kan blive lidt mere pylrede end vanligt. Nogle børn får feber et døgns tid. Hvis de har feber over 39 grader eller den varer ved i mere end et døgn skyldes det højst sandsynligt ikke tandfrembrud. Børn kan sagtens både have en ny tand på vej og samtidig få en forkølelse eller en anden infektion.

En sut skyllet i koldt vand eller en kold bidering kan lindre dit barn under tandfrembrud. Man kan også massere gummerne med en ren finger. Vi har skrevet mere om tandfrembrud på tirsdagsinfo-blokken her.

Man får 20 mælketænder. De første bryder som regel frem omkring 6  måneders alderen og de sidste bryder frem omkring 2 års alderen, men der kan dog være stor variation. Læs vores tirsdagsinfo-blogindlæg om tænder her.

Vacciner

Dit barn skal vaccineres for første gang når det er 3 måneder gammel med vaccinen mod difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV-2 (penumokokvaccine). Denne vaccine gentages når barnet er 5 måneder og 12 måneder.

Når barnet er 15 måneder skal det have sin første MFR vaccination (Mæslinger, fåresyge, røde hunde). Denne gentages når barnet er 4 år.

Som 5 årig revaccineres med difteri-tetanus-kighoste-polio.

Som 12 årig får pigerne desuden deres HPV vaccination. Du kan læse mere om det danske vaccinationsprogram på følgende link https://www.ssi.dk/Vaccination/Boernevaccination.aspx

Statens Serum Institut har lavet denne rigtig fine illustration:

Husk også at der kan være nogle vacciner der er hensigtsmæssige at få hvis I skal ud og rejse fx. vacciner mod smitsom leverbetændelse (hepatitis), der ikke indgår i det danske vaccinationsprogram. Du kan tale med din læge om hvilke vacciner, der anbefales til din rejsedestination eller læse mere om det på Statens Serum Instituts hjemmeside.

Dog skal det lige nævnes at vaccinen mod hepatitis B faktisk har været midlertidigt inkluderet i vaccinationsprogrammet i perioden 15. januar – 31. december 2014 og igen fra medio februar 2016 til 3. april 2017. Dette skyldes tekniske problemer hos Statens Serum Institut, og man har ikke kunne købe vaccinen uden hepatitis B. Børn der er startet børnevaccinationsprogrammet i denne periode er derfor også beskyttet med hepatitis B.

 

 

 

 

Load More

Send dit spørgsmål

Du får ikke personligt svar på spørgsmålet, men hvis det er relevant for andre småbørnsforældre, lægger vi spørgsmålet og tilhørende svar på siden. Vi vil løbende gøre hvad vi kan for at få alle spørgsmål med. Tøv ikke med at skrive til os.

Follow @ Instagram

Følg os