Læger Formidler
Du læser lige nu

Skarlagensfeber

0
Trygge Forældre Infoblog

Skarlagensfeber

Av, av, halsen og ørerne gør ondt, feberen er høj – og hvad er nu det? Tungen ser også lidt mærkelig ud! Hvad er alle de røde prikker over det hele for noget? Ugens tirsdagsinfo handler om skarlagensfeber – læs med hvis du vil vide mere.

Hvad er skarlagensfeber?

Skarlagensfeber (eller scarlatina) er en halsbetændelse forårsaget af bakterier (streptokokker) der efterfølgende også giver et rødt udslæt. Sygdommen viser sig først med klassiske symptomer på halsbetændelse: ondt i halsen og høj feber, op til 39-40 grader. Mange børn får også ondt i maven og opkastninger. Andre klager mest over øresmerter. Barnet kan være sløjt, træt og feberklattet. På mandlerne ses belægninger og lymfeknuderne på halsen er ofte forstørrede. (Læs vores tirsdags-info om halsbetændelse her: Halsbetændelse)

Efter et par dage opstår der er karakteristisk udslæt som er ildrødt. Udslættet ses i ansigtet, med bleghed rundt om munden. Udslættet viser sig også ofte i nakken, på brystet, og i bleområdet og består af en masse små knopper der kan føles næsten som sandpapir. Udslættet bliver blegt ved tryk. Efter cirka en uge begynder huden at skalle af i håndflader og fodsåler.

Tungen kan blive helt rød og hævet (kaldet “hindbærtunge”) og mandlerne i halsen er store og belagte med hvide pletter.

Hvem får skarlagensfeber?

Skarlagensfeber skyldes som nævnt ovenfor streptokok-bakterier. Nogle streptokokker kan udskille giftstoffer. Reagerer immunsystemet på giftstofferne vil det give det karakteristiske små-plettede udslæt. Ved infektion med disse streptokokker og et samtidigt udslæt kaldes tilstanden for skarlagensfeber.

De fleste har kun skarlagensfeber én gang i livet, selvom man godt kan få infektion med streptokok-bakterier igen flere gange. Det er derfor typisk børn, som får skarlagensfeber. Halsbetændelse forårsaget af streptokokker kan man få flere gange – både som barn og voksen.

Smitter det?

Ja, halsbetændelse smitter! Streptokok-bakterier smitter i dråber. Det betyder at bakterierne typisk er på hænderne og bakterierne bliver overført til andre via hænder eller genstande. For børns vedkommende kan det være ved leg eller på legetøj. God håndhygiejne er derfor vigtigt, hvis man vil undgå at smitte andre børn. Derudover anbefales udluftning med gennemtræk i 5-10 minutter flere gange dagligt. 

Barnet kan smitte et par dage før det selv får symptomer, og et par dage efter barnet er startet behandling. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at man holder sine børn hjemme fra institution mindst 2 dage efter start af behandling for at undgå at smitte andre. 

Børn må generelt først komme i institution igen, når de ikke længere har feber og i øvrigt virker friske. 

Hvordan behandles skarlagensfeber?

Halsbetændelse med streptokokker og skarlagensfeber skal behandles med penicillin. Typisk falder feberen efter et døgns tid og allerede få dage efter behandlingen er startet, begynder barnet at få det bedre. 

Hvis barnet har ondt i halsen og feber, er det en god idé med smertestillende medicin – f.eks. paracetamol efter barnets vægt. Det hjælper med at sænke feberen og kan lette ubehaget. (Læs mere om smertestillende her: Smertestillende)

Kølige drikkevarer, is og kølig luft hvor barnet skal sove kan også lindre halssmerterne. Hvis dit barn ikke har den store appetit pga. halssmerter, kan det være en god ide at tilbyde mange og små, kølige måltider såsom is og yoghurt. Husk desuden at tilbyde barnet noget at drikke hyppigt. 

Hvornår skal jeg søge læge?

Du skal søge læge, hvis du tror dit barn har skarlagensfeber, så penicillin-behandlingen kan startes.

Din praktiserende læge kan lave en hurtig halspodning, som kan bekræfte diagnosen, men med det karakteristiske skarlagensrøde udslæt er det ofte ikke nødvendigt. 

Hvis dit barn bliver sløvt, slapt eller ikke tisser, skal du også altid kontakte din læge. Det gælder naturligvis også, hvis du er utryg ved situationen eller er bekymret for dit barn. 

Læs mere her om feber hos børn.

Brug læger formidlers SAFE! Cirkel, som er en huskeregel til det syge barn. Læs om SAFE! Cirklen her: SAFE!-cirklen.

Opdateret af Cecilie Clemmesen (læge)

Kilder:

Patienthåndbogen 

Lægehåndbogen

Sundhedsstyrelsen

Om forfatteren

Læge siden januar 2021. Har bl.a. arbejdet på Rigshospitalets semi-intensive børneafdeling og hos en børnelæge i indre København. Arbejder pt på urologisk afdeling. Bor på Vesterbro med min mand og søn.