Læger Formidler
Du læser lige nu

Stivkrampe (Tetanus)

2
Vaccinationsprogrammets sygdomme

Stivkrampe (Tetanus)

Stivkrampe var tidligere en almindelig sygdom i Danmark, både blandt spædbørn og voksne. I 1950 indførte man vaccination, og derfor er sygdommen nu heldigvis meget sjælden.

Tetanus bakterien (Clostridium tetani) findes i jord og støv og kommer ind i et barn eller menneske via ’huller i huden’ eksempelvis via jord i et sår. Tetanus giftstoffet hæfter sig til nerver i sårområdet og flyttes til hjerne og rygmarv. Her laver giftstoffet rod i signalerne fra hjernen som påvirker musklerne og giver kraftige sammentrækninger og kramper i store dele af kroppen.

Symptomer

Stivkrampe kan give muskelspasmer i ansigtet, synkebesvær samt smerte og kramper i musklerne omkring først ryg, da mave og hernæst overarme og lår. Kan ende i en tilstand hvor barnet eller den voksne spænder op som en flitsbue (se billede). Sygdommen kan være dødelig hvis vejrtrækningsmusklerne bliver påvirkede.

Skal barnet til læge?

Hvis dit barn får nogle af ovenstående symptomer skal man selvfølgelig søge læge med det samme.

Behandling

Behandlingen foregår på et sygehus, normalt på en intensivafdeling. Der gives antibiotika for at dræbe bakterien og en form for modgift. Der gives i øvrigt ofte krampemedicin for at bryde sammentrækningerne. Behandling tager ofte 4-6 uger og mange får varige mén.

Hvordan hjælper du dit barn?

Sørg for at vaccinere dit barn. Efter 4 doser i barndommen givet ved 3, 5 og 12 mdr. samt en booster ved 5 år er barnet beskyttet i 10 år. Herefter bør der gives revaccination hvert 10. år. Tjek også din egen vaccinationsstatus hvis du bliver bidt af et dyr eller har fået et sår fra et beskidt område.

Follow @ Instagram

Følg os