Læger Formidler
Du læser lige nu

Difteri – kort og godt

0
Vaccinationsprogrammets sygdomme

Difteri – kort og godt

Difteri blev indført som den første børnevaccination i 1943, og i dag er sygdommen yderst sjælden. Seneste tilfælde blev konstateret i 1998. I udviklingslandene er sygdommen dog stadig udbredt og forekomsten er stigende i Østeuropa, og derfor er det fortsat vigtigt at vaccinere.

Difteri skyldes infektion i svælget med bakterien Corynebacterium diphteriae, som overføres med små dråber ved hoste. Bakterien danner et giftstof (toksin) som optages i kroppen og angriber celler i bl.a. hjerte, nyrer og nervevæv. Sygdommen kan være dødelig

Symptomer:

2-6 dage efter smitte får barnet svær halsbetændelse med tykke, grålige belægninger på mandlerne, i svælget og på strubehovedet. Barnet vil have halssmerter, synkebesvær, dårlig ånde, hæshed og lettere feber.

Pga. belægninger og hævede slimhinder kan barnet få åndenød, anfald af gøende hoste, og der kan opstå muskellammelse, hjerterytmeforstyrrelser og hjertesvigt. Disse symptomer kan opstå flere uger efter halsbetændelsen.

Skal barnet til læge?

Hvis dit barn får svær halsbetændelse, bør det tilses af læge. Et barn med vejrtrækningsbesvær skal altid ses af læge med det samme.

Behandling:

Difteri behandles med en modgift (difteriantitoksin) og antibiotika. Desuden skal barnet holdes isoleret. I svære tilfælde må barnet støttes af respirator for at sikre vejrtrækningen. Difteri er i værste tilfælde
dødelig. Dødeligheden er omkring 50% i vestlige lande

Hvordan hjælper du barnet:

Sørg for at vaccinere dit barn. Efter 4 doser i barndommen givet ved 3, 5 og 12 mdr. samt en booster ved 5 år er barnet beskyttet i 10 år. Herefter bør der gives revaccination hvert 10. år. Tjek også din egen vaccinationsstatus, før du rejser til risikoområder.

Follow @ Instagram

Følg os