Trygge Forældre Infoblog

Adfærdsforstyrrelser 

Mange forældre oplever perioder, hvor deres barn reagerer med vrede, konflikter eller udfordrende adfærd – men hvornår er det mere end “bare en fase”? Adfærdsforstyrrelser hos børn og unge kan påvirke både familieliv, skolegang og relationer, og det kan være svært at vide, hvordan man bedst hjælper. 

I dette blogindlæg dykker vi ned i tegn på adfærdsforstyrrelser, og hvor du som forælder kan finde hjælp og støtte. 

Hvad er en adfærdsforstyrrelse? 

Alle børn kan indimellem blive vrede og trodsige – det er helt naturligt. Hos nogle børn er denne adfærd dog gentagende, vedvarende og mere alvorlig end det, man forventer ud fra barnets alder og samfundets sociale normer. 

Det kan komme til udtryk på mange forskellige måder, for eksempel gennem gentagne konflikter, raserianfald eller provokerende og aggressiv adfærd. I mere alvorlige tilfælde kan det føre til kriminalitet som hærværk, tyveri eller vold. Adfærdsforstyrrelser er altså mere end almindelige barnestreger. Der er cirka ét barn i hver skoleklasse med en adfærdsforstyrrelse, og det ses dobbelt så hyppigt hos drenge som hos piger. 

Hvordan foregår udredningen? 

For at kunne stille diagnosen skal problemerne have stået på i mindst seks måneder og være af betydelig sværhedsgrad. Derudover skal man sikre, at adfærden ikke skyldes en anden psykiatrisk lidelse. Mange børn med ADHD kan for eksempel have udfordringer, der minder om adfærdsforstyrrelser, og nogle børn har begge diagnoser samtidig. Derfor kan det nogle gange være svært at skelne mellem dem. 

Du kan læse mere om ADHD i vores blogindlæg her: ADHD – Læger Formidler  

Diagnosen stilles gennem grundige undersøgelser og samtaler med barnet og familien. Det er vigtigt at få et godt indblik i barnets hverdag, trivsel og udfordringer. Derfor vil man ofte inddrage udtalelser fra skole eller institution og i nogle tilfælde observere barnet i disse omgivelser. Udredningen suppleres ofte med intelligenstests og en fysisk undersøgelse af barnets krop, hjerne og nervesystem. 

En vigtig del af udredningen er også at undersøge, om barnets mistrivsel kan skyldes andre ubehandlede vanskeligheder, såsom ADHD, autisme, depression, indlæringsvanskeligheder eller lav begavelse. 

Hvad er behandlingen? 

Behandlingen af adfærdsforstyrrelser kræver et tæt samarbejde med barnets omsorgspersoner. Førstevalget er ofte familiebehandling, som primært retter sig mod forældrene, mens barnet kan inddrages efter behov. Nogle familier har gavn af gruppeforløb med andre familier, mens individuel behandling kan være bedre ved mere komplekse udfordringer. 

Mange behandlingsforløb bygger på forældretræning, hvor fokus er at styrke forældrenes evne til at møde barnet med tydelighed, varme og positive reaktioner på ønsket adfærd. Samtidig arbejder man med klare rammer og en mere rolig og forudsigelig tilgang i hverdagen. 

Medicinsk behandling har som regel ingen plads i behandlingen af adfærdsforstyrrelser. I svære tilfælde kan det blive nødvendigt med aflastningsordninger eller behandling på institution. 

Hvor kan man få hjælp? 

Hvis man som forælder får mistanke om en adfærdsforstyrrelse hos sit barn, er det vigtigt at søge hjælp. Jo tidligere udfordringerne opdages, desto lettere vil det være at hjælpe barnet med at ændre sit adfærdsmønster. Adfærdsforstyrrelser kan desuden udvikle sig til en ond spiral, hvor barnets omgangskreds trækker sig på grund af den negative adfærd, hvilket ofte forværrer problemerne. 

Hvis man har mistanke om en adfærdsforstyrrelse eller generelt oplever, at ens barn er i mistrivsel, så er skolen, institutionen, pædagoger eller barnets praktiserende læge et godt sted at starte. De vil ofte inddrage Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som er den kommunale rådgivningsenhed, der hjælper ved bekymring for et barns trivsel eller udvikling. Man kan også selv kontakte PPR direkte i kommunen. De kan vælge at viderehenvise til børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, hvis det vurderes nødvendigt. 

Det kan være både udfordrende og ressourcekrævende at have et barn med en adfærdsforstyrrelse, men det er vigtigt at huske, at man ikke står alene – der findes hjælp og støtte at hente. 

Forfatter: Charlotte Pilh Arendsdorf Bengtsen (læge) 

Redigeret af: Sabine Yvonne Overby Salomonsen (læge), Maj Ösk Bruun Stangegård (læge)  

Kilder: 

Adfærdsforstyrrelser hos børn – Patienthåndbogen på sundhed.dk 

Adfærdsforstyrrelser – Lægehåndbogen på sundhed.dk 

Billede fra Unsplash

Flere læger fra Læger Formidler er gået sammen om dette indlæg. Læs om medlemmerne i Læger Formidler under "Om om" sektionen.