Ægreserve
Over de seneste år er fokus på fertilitet steget markant. Flere regioner tilbyder i dag fertilitetsrådgivning, og hver måned sidder flere hundrede i telefonkø for at få en tid. De typiske spørgsmål er: Kan vi tillade os at vente? Kan brylluppet, uddannelsen eller den sidste store rejse komme først – eller risikerer vi, at komme for sent i gang med projekt baby?
Nogle får målt deres ægreserve, som en del af overvejelserne. Men hvad betyder det egentlig, og hvad fortæller det om fertilitet?
Hvad er ægreserve?
En kvindes ægreserve beskriver antallet af ægceller i hendes æggestokke. Modsat mænd, der producerer sædceller gennem hele livet, fødes kvinden med alle sine ægceller og producerer ikke nye. Ved fødslen har en pige typisk 1–2 millioner ægceller, og omkring 300.000–400.000 når hun får sin første menstruation, da ægcellerne naturligt henfalder gennem livet.
Hvordan vurderer man ægreserven?
En kvindes ægreserve kan vurderes på to måder:
- Blodprøve – AMH (antimüllersk hormon):
AMH produceres af de små, voksende ægblærer i æggestokkene. Niveauet afspejler indirekte, hvor mange æg der er tilbage, men fortæller ikke noget om kvaliteten af æggene.
- Ultralydsscanning:
Antallet af små ægblærer kan tælles ved en scanning og vil svarer nogenlunde til AMH-niveauet.
Begge metoder bruges primært til at planlægge fertilitetsbehandling og vurdere, hvordan kroppen vil reagere på hormonstimulation.
Det er ikke muligt direkte at vurdere kvaliteten af ægcellerne, men man ved at kvaliteten falder med alderen.
Alderens betydning
Ægreserven falder naturligt med alderen – både i antal og i kvalitet, fordi ægcellerne bliver dårligere til at dele sig. Dette fald accelerer allerede fra 30-års alderen og ved 40-årsalderen er både antal og kvalitet typisk markant lavere.
Det betyder, at sandsynligheden for at blive gravid og få et barn naturligt bliver mindre med alderen, og for en 40-årig kvinde er chancen for at få et barn per cyklus omkring 5%.
Ægreserve og sandsynligheden for graviditet
Det er vigtigt at huske, at ægreserven ikke direkte fortæller noget om chancen for spontan graviditet. AMH er derfor først og fremmest et værktøj til at planlægge fertilitetsbehandling og vurdere reaktion på hormonstimulation – ikke til at forudsige, om du naturligt kan blive gravid.
En ung kvinde med lav ægreserve kan således have større sandsynlighed for spontan graviditet end en ældre kvinde med højere ægreserve.
I sjældne tilfælde kan meget lav AMH indikere tidlig overgangsalder, og i sådanne tilfælde kan det være meget relevant at fremskynde sin familieplanlægning.
Familieplanlægning
AMH giver et indblik i, hvor stor ægreserven er, men det giver ikke det fulde billede.
Når man overvejer at stifte familie, er det vigtigt at tænke på sin alder, hvor mange børn man ønsker sig i alt og ens livssituation.
Hvis du planlægger graviditet, overvejer at vente med at stifte familie, eller har spørgsmål om din ægreserve og fertilitet, kan en samtale med en læge give perspektiv og hjælpe med at sætte realistiske forventninger.
Forfatter
Læge, Clara Colombo
Review: Læge Line Katrine Larsen Rein
Publiceringsdato:
Kilder
Dansk fertilitetsselskab: https://fertilitetsselskab.dk/wp-content/uploads/2024/09/Oocytfrys-120324.pdf?utm_source=chatgpt.com
Kvinder med fertilitetsproblematikker har ikke lavere AMH end baggrundsbefolkningen: https://research.regionh.dk/da/publications/infertile-women-below-the-age-of-40-have-similar-anti-m%C3%BCllerian-h/?utm_source=chatgpt.com
AMH forudsiger ikke chancen for spontan graviditet: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34721287/
AMH siger noget om ægreserven, men afhængigt af alderen, kan kvinden være fuldt fertil:
Foto: Haley Hamilton (unsplash.com)
