Akut psykiatrisk vurdering af børn og unge – Trygge Forældre Infoblog

Hvem kontakter du, når dit barn står midt i en akut psykiatrisk krise? Og hvad kan I selv gøre som forældre, når I føler, at I har mistet grebet om situationen?

Mange forældre kommer i psykiatrisk akutmodtagelse med ét håb: at nogen tager ansvar for en situation, de selv har mistet overblikket over. Tankerne kan hurtigt kredse om diagnoser, indlæggelse og om noget er ved at “gå helt galt”. Men en vurdering i psykiatrisk akutmodtagelse handler først og fremmest om at skabe tryghed, ro og at sikre, at barnet eller den unge får den rette hjælp her og nu.

Hvad er en vurdering i børne- og ungdomspsykiatrisk akutmodtagelse?

Når et barn eller en ung kommer i psykiatrisk akutmodtagelse, foretages der ikke en fuld psykiatrisk udredning. I stedet laver lægen en akut vurdering af, hvordan barnet har det lige nu, hvad der har udløst krisen, og om situationen er sikker for barnet.

Der vil være en samtale med barnet eller den unge, hvor der spørges ind til tanker, følelser og oplevelser – tilpasset barnets eller den unges alder og modenhed. Samtalen kan enten være med både forældre og barn til stede eller opdelt. Som forældre eller omsorgsperson har I en helt central rolle, for jeres viden om barnets trivsel, adfærd og hverdag er afgørende for vurderingen.

Der vil blive spurgt til svære emner som selvskade, selvmordstanker, angst, tristhed og misbrug. Der spørges også til særlige sanseoplevelser, som er vigtigt for at vurdere, om et barn er psykotisk. Børns hjerner er ikke modne som voksnes, og et presset eller belastet barn kan have svært ved at skelne virkelighed og “fantasi”, uden at det er tegn på en egentlig psykose. På samme måde er selvmordstanker hos et barn ofte et udtryk for, at der er noget som presser barnet, og ikke nødvendigvis et tegn på, at barnet har psykisk sygdom. Det kan være hårdt at tale om, men spørgsmålene stilles for at vurdere, om barnet er i akut fare – og hvordan vi bedst hjælper her og nu.

Desuden vil lægen tage stilling til, om der kan være andre årsager til symptomerne end psykiatrisk lidelse, og I kan derfor opleve, at lægen vil lytte på hjerte, lunger, tage blodprøver eller have behov for at kontakte en læge fra et andet lægefagligt speciale.

Hvornår skal I søge hjælp?

Når man oplever, at ens barn mistrives eller har psykiske udfordringer, er det en god ide først at snakke med skolen eller børnehaven. Ligeledes kan man tage fat i kommunen, hvor man ofte kan få hjælp, vejledning og støtte til hele familien. Hvis man tænker, at udfordringerne er grundet psykisk sygdom, kan man tage kontakt til egen læge, der kan lave en vurdering og henvise til børne- og ungdomspsykiatrien, hvis lægen finder det relevant. Psykiatrisk akutmodtagelse er til for at vurdere akutte psykiatriske problemstillinger, og ved akut behov kan man selv kontakte børne- og ungdomspsykiatrisk akutmodtagelse enten telefonisk eller fysisk.

I skal særligt reagere på, hvis jeres barn:

giver udtryk for svære selvmordstanker eller alvorlig selvskade

er til fare for sig selv eller andre

er svært forpint eller ude af kontakt med virkeligheden

har markante og pludselige ændringer i adfærd, som vækker bekymring

er i psykisk krise, hvor I som forældre ikke føler, I kan skabe sikkerhed derhjemme

Hvilke muligheder er der for behandling i en akutmodtagelse?

Efter en samtale med barn og forældre vurderes det, om barnet eller den unge vil have gavn af indlæggelse på børne- og ungdomspsykiatrisk sengeafdeling eller ikke. For mange familier betyder det, at barnet kan tage hjem med en aftale om støtte og opfølgning, enten fra psykiatrien, kommunen eller rå om, hvor I kan henvende jer for hjælp til jeres problemstilling. For andre kan en indlæggelse være det tryggeste i en periode.

At blive set i psykiatrisk akutmodtagelse betyder ikke, at noget er “forkert” med jer som familie, men at I har reageret på en psykisk krise og søgt hjælp, når der var brug for det.

Hvad kan I selv gøre?

Forældre til børn og unge i krise føler sig ofte magtesløse, men det bedste i kan gøre som forældre er:

Reager på jeres bekymring – kontakt egen læge, vagtlæge eller psykiatrisk akutmodtagelse
Skab sikkerhed her og nu – sørg for, at barnet ikke er alene. Fjern genstande, der kan bruges til at gøre skade, såsom knive, medicin, reb og lignende og skab så rolige rammer som muligt.
Spørg nysgerrigt og ikke-dømmende til svære tanker – at tale om selvmord eller selvskade skaber ikke idéerne, men kan åbne for hjælp. Tag udtalelserne alvorligt, også selvom de er kommet før. Nogle børn har svært ved at sætte ord på, når det hele bliver svært. Her kan det hjælpe at aftale en bestemt emoji, der sendes som sms, så forældre ved besked og kan reagere.
Vær til stede – din ro og nærhed betyder mere end de rigtige ord. Bliv hos barnet og vis, at det ikke står alene – også selvom barnet trækker sig. Ofte kan det hjælpe at aflede barnet fra svære tanker, eventuelt ved at spille et spil, gå en tur eller lignende.
Sørg for at dække basale behov – tilbyd mad, drikke og hjælp med at opretholde døgnrytme.

Forfatter: Læge Sara Høst Melgaard

Reviewet og redigeret af: Helena Lassen, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri samt læge Marc Seidler

Kilder:

Foto af Vika Glitter: https://www.pexels.com/photo/boy-covering-face-in-hands-14571333/

Post Views: 661

Hvad er en vurdering i børne- og ungdomspsykiatrisk akutmodtagelse?

Hvornår skal I søge hjælp?

Hvilke muligheder er der for behandling i en akutmodtagelse?

Hvad kan I selv gøre?

Laeger Formidler

Du vil muligvis også synes om

Børnepolypper

Hyposensibilisering

COVID-19 hos børn