Antibiotika – hvornår giver det mening?
Efteråret er for alvor over os, og vinteren nærmer sig med hastige skridt. Det betyder hoste, snot, ørepine og halsbetændelser i mange danske hjem. Måske vågnede du i morges og følte dig lidt sløj. Måske havde du ondt i halsen eller en smule feber. I sådan en situation kan tanken om en hurtig pillekur være fristende. Skal du ringe til din læge og få udskrevet antibiotika?
Måske. Men det er langt fra altid nødvendigt at behandle med antibiotika. I nogle situationer kan antibiotika faktisk være den helt forkerte løsning. Har du lyst til at blive klogere på, hvad antibiotika egentlig er, hvornår det virker og hvornår det ikke gør, samt hvorfor det er så vigtigt, at det bruges med omtanke? Så læs med i dette indlæg.
Hvad er antibiotika?
Vores kroppe er fyldt med bakterier. De fleste af dem forekommer helt naturligt og hjælper os faktisk med at holde os raske. Men nogle bakterier kan give infektioner, og det er her, antibiotika kan være en vigtig behandling.
Antibiotika er nemlig medicin, som enten dræber bakterier eller hæmmer deres vækst. De fleste kender nok lægemidlet penicillin, men der findes mange forskellige typer antibiotika, fordi bakterier kan være bygget op på vidt forskellige måder. Det er lægens opgave at vurdere, hvilken type antibiotika, som passer til den mistænkte eller påviste bakterieinfektion. Det er vigtigt at understrege, at antibiotika kun virker mod bakterier. Det har altså ingen effekt på virus. Langt de fleste sygdomme som vi typisk får i efteråret og vinteren såsom forkølelse, hoste og ondt i halsen er almindelige virusinfektioner. Her hjælper antibiotika ikke, og kroppen klarer helt selv at bekæmpe infektionen.
Antibiotika kan inddeles efter de bakterier, som det virker mod. Virker de kun mod en bestemt eller tæt beslægtede bakterier, er det smalspektret. Virker de mod flere forskellige bakteriearter, kaldes det for bredspektret.
Hvad er antibiotika resistens?
Opdagelsen af antibiotika har været et stort gennembrud i den medicinske historie og reddet millioner af menneskeliv og redder fortsat liv hver dag. Et stigende og ukontrolleret forbrug af antibiotika til både dyr og mennesker har ført til, at vi i stigende grad ser en udvikling af resistente bakterier globalt. I Danmark er antibiotikaforbruget lavt sammenlignet med mange andre lande, men antibiotikaresistens er voksende problem, både i Danmark men også i resten af verden. Faktisk har FN´s verdensorganisation WHO udpeget antibiotikaresistens som en af de største nuværende trusler mod verdensbefolkningens sundhed. Det anslås, at der dør omkring 1,27 millioner mennesker på verdensplan, fordi de får infektioner, som ikke kan behandles med antibiotika. WHO har vurderet, at om bare 25 år kan resistente bakterier være grund til flere dødsfald på verdensplan end kræft.
Antibiotikaresistens betyder, at bakterierne har udviklet en forsvarsmekanisme mod antibiotikaen og lærer at overleve behandlingen. Bakterier er nemlig mestre i at tilpasse sig. Jo mere antibiotika der findes i deres omgivelser, jo større pres er der på dem for at udvikle modstandsdygtighed, altså det vi kalder resistens. Tilstedeværelsen af resistens i bakterien betyder ikke nødvendigvis at den er mere smitsom eller farlig, men det betyder at bakterien kan være sværere at behandle. For at kunne behandle bakterien korrekt skal den sygdomsforårsagende bakterie være kendt, og lægen skal vide om den har udviklet resistens. Nogle bakterier har udviklet det der kaldes multiresistens, som betyder at bakterien er modstandsdygtig over for mange, eller i værste fald alle de typer antibiotika, som lægerne har til rådighed. Det betyder i værste fald, at en helt almindelig infektion kan blive livstruende, fordi der ikke findes en behandling der virker. Så for at opsummere er det vigtigt at begrænse forbruget af antibiotika for at undgå udviklingen af resistens.
Hvordan undgår vi så resistente bakterier?
I Danmark arbejder både læger, myndigheder og landbrug aktivt på at begrænse antibiotikaforbruget. Det er en af grundene til, at vi stadig er relativt godt stillet. Men udfordringen er global, og derfor skal vi fortsat være opmærksomme. Hvis du er syg på grund af en bakterie der skal behandles med antibiotika, vil lægen derfor ofte tage en prøve fra, for at undersøge hvilken bakterie der er tale om, så du får den helt rigtige antibiotika.
Du kan selv være med til at forebygge resistens ved at:
- Kun tage antibiotika, når en læge vurderer, det er nødvendigt.
- Lade være med at bruge “rester” af antibiotika, eller dele det med andre.
- Acceptere, at mange infektioner skal kroppen selv bekæmpe. Antibiotika er ikke nødvendigt ved alle bakterie-infektioner.
Hvornår giver antibiotika mening – og hvornår gør det ikke?
Antibiotika er ofte nødvendigt ved:
- Lungebetændelse forårsaget af bakterier
- Svær halsbetændelse (fx streptokokker)
- Urinvejsinfektion med bakterier
- Sårinfektioner med bakterier
- Infektioner hos særligt sårbare (fx immunsvækkede)
Antibiotika hjælper ikke ved:
- Infektioner forårsaget af virus
- Forkølelse
- Hoste og bronkitis hos raske voksne
- Influenza
- Virus-halsbetændelser
- Mavevirus
- De fleste øre-næse-hals-infektioner hos børn
Ofte er det bedste og mest skånsomme for kroppen at give immunforsvaret tid og ro til at gøre arbejdet.
Bivirkninger
Antibiotika er vigtig medicin, men det er ikke uden bivirkninger. Behandlingen påvirker nemlig ikke kun de skadelige bakterier men også de gode bakterier som normalt lever i balance i kroppen. Nogle af de hyppige bivirkninger er diarre eller svampeinfektioner. Derfor er det vigtigt at lade sig vejlede af lægen, og ved tvivl skal du altid kontakte lægen.
Forfatter: Julie Kristine Steen Møller, læge
Reviewet af: Stine Matras Christensen, læge
Publiceringsdato: 7.12.2025
Billede af Candace Mathers fra Unsplash
Kilder:
Sundhedsstyrrelsen, Antibiotikaresistens:
https://www.sst.dk/da/Fagperson/Ansvarlig-medicinering/Antibiotikaresistens/Antibiotikaresistens
Sundhedsstyrrelsen, National handlingsplan for antimikrobiel resistens hos mennesker, juni 2025, https://www.ism.dk/publikationer-sundhed/2025/juni/national-handlingsplan-for-antimikrobiel-resistens-hos-mennesker
Statens Serum Institut, Antibiotika og antibiotikaresistens:
https://antibiotika.ssi.dk/resistens/resistente-bakterier/mrsa
Patienthåndbogen, Antibiotika:
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/infektioner/sygdomme/diverse/antibiotika/
