Antibiotikaallergi eller ej?
Det kan være besværligt og livstruende at have antibiotikaallergi og ikke nødvendigvis på den måde du normalt ville tænke det. Blandt 10% af alle hospitalsindlagt patienter mistænkes penicillinallergi, men det har dog vist sig at hos 90% af disse kan penicillinallergi afkræftes med den rette vurdering og udredning.
Er du en af dem der har penicillinallergi? Du har lige født og nu fået brystbetændelse. Du har feber, smerter i brystet og har det generelt rigtig dårligt. Ammemælken har været sendt til dyrkning for bakterier, og der er fundet gule stafylokokker, som er resistente for det antibiotika, man normalt give penicillinallergikere. De eneste tilbageværende behandlingsmuligheder frarådes ved amning. Du står derfor over for et svært valg: undvære effektiv behandling eller stoppe med at amme for at blive rask.
Eller du får blærebetændelse med svie og hyppig vandladning. Urindyrkning viser en bakterie, der kun kan behandles med enten penicillin eller et andet antibiotikum, som ikke må kombineres med vigtig medicin, du allerede tager. Skal du håbe, infektionen går over af sig selv – eller stoppe din nødvendige medicin og risikere at blive syg af noget andet?
I de to tilfælde kan du have været en af de 90% der i virkeligheden ikke har penicillinallergi og derfor unødigt har stået i et svært dilemma om valg af behandling af en infektion, der i værste tilfælde ubehandlet kan udvikle sig til en livstruende blodforgiftning.
Hvad er antibiotika?
Antibiotika er lægemidler, der kan bruges til behandling af infektioner forårsaget af bakterier. Det kan enten virke ved at dræbe bakterien direkte eller hæmme dets vækst. Der findes flere forskellige overordnede grupper af antibiotika, som opdeles efter deres kemiske struktur og evt. virkning på bakterier. De forskellige grupper antibiotika virker forskelligt på forskellige bakteriearter, og på nogle arter har de ingen virkning. Det kan enten skyldes, det man kalder ”medfødt” resistens, altså modstandsdygtighed bakterien altid har haft, eller ”erhvervet” resistens via genetiske mutationer eller ved at overføre resistensgener mellem bakterier.
Den mest anvendte gruppe af antibiotika i Danmark er penicillinerne, som tilhører beta-laktamantibiotika. Penicilliner er ofte billigere, mere effektive og har færre bivirkninger end alternative antibiotika. Til behandling af infektioner hos personer med penicillinallergi bruger man antibiotika, der har et bredere virkningsspektrum og flere bivirkninger. Disse bidrager også til den øgede resistensudvikling, og derfor er det vigtigt at gemme disse til behandling af de “sande” penicillinallergikere.
Hvad er antibiotikaallergi?
Næsten al medicin kan give overfølsomhed (allergi), der skyldes at kroppen danner antistoffer mod det fremmede stof, som kommer ind i kroppen. Det kræver normalvis, at man tidligere har været udsat for lægemidlet, men man kan også udvikle allergi første gang man bruger et lægemiddel. Det skyldes, at man er blevet overfølsom for et andet lægemiddel, der ligner det man får nu, og derved reagerer antistofferne med det nye lægemiddel (kaldet krydsallergi). Denne overfølsomhed kan vise sig på mange forskellige måder og kan komme hurtigt efter opstart at behandlingen, eller flere dage inde i en antibiotikakur. Man kan udvikle allergi for alle antibiotika-grupper, men den hyppigste er penicilliner. Det er meget vigtigt, især blandt læger, at kunne skelne mellem en overfølsomhedsreaktion og en bivirkning.
Allergi overfor antibiotika, eller hyppigst, penicillin, kan vise sig på mange måder. Hudreaktioner er de hyppigste, som fx nældefeber (urticaria) der viser sig ved kløende, hævede og ofte røde områder på huden, der ligner brændenældestik. Man skal dog være opmærksom på at hudreaktioner under antibiotikabehandling, især i barnealderen, godt kan skyldes virusinfektioner, der fejlagtigt er blevet behandlet med antibiotika i tro om, at der var tale om en bakteriel infektion. Her er der oftest tale om mildere tilfælde af rødt udslæt, uden væsentlig kløe, men virusinfektioner kan også udløse nældefeber. Og hvis man i sådanne tilfælde fortsætter antibiotikabehandlingen, vil hududslættet for det meste bare svinde og mistanken om allergi kan afkræftes.
Langt de fleste reaktioner er milde og går over af sig selv. Kun få af de personer der har antibiotikaallergi, reagerer med det man kalder “anafylaksi”, som er en alvorlig allergisk reaktion med hurtig udvikling af kløe, vejrtrækningsbesvær og bleghed. Man kan også samtidig have nældefeber eller øjne og læber der hæver op. Svimmelhed, mavekramper, kvalme og opkastninger kan ledsage den alvorlige reaktion, men er ikke alvorlige reaktioner i sig selv. Denne type reaktion kræver hurtig behandling på hospitalet og kan i værste tilfælde være dødelig.
Nogle gange sker det, at man udvikler en lignende reaktion under eller efter en antibiotikakur, hvorfor det kan være nærliggende at tro, at reaktionen er forårsaget af lægemidlet – men det kan ikke vides med sikkerhed, da der i forløbet kan være indtaget andre ting der kan fremprovokere en allergisk reaktion.
Hvad kan du gøre?
Hvis du mistænker at have haft en allergisk reaktion på et antibiotikum bør du tale med din praktiserende læge, eller hospitalslæge hvis du er indlagt. Det er for at finde ud af om den mistænkte allergi i virkeligheden skyldes en normal bivirkning til antibiotikummet og dermed kan diagnosen “antibiotikaallergi” afkræftes. Hvis dette ikke kan afklares ved samtalen eller der fortsat er mistanke om en reel allergisk reaktion, er det vigtigt, at du bliver henvist til udredning på en specialafdeling, hvor du kan finde ud af, om du overhovedet har allergi, præcist hvilke antibiotika du er allergisk overfor og hvilke der er sikre for dig at blive behandlet med i fremtiden.
Så sikrer du, at du ikke ender i et de ovenstående dilemmaer eller et af de hundredvis af andre mulige behandlingsproblematikker ved at du tror, at du har antibiotikaallergi, når du i virkeligheden ikke har det.
Forfatter: Simone Rønager Grim, læge
Redigeret af: Johan Mandrup, læge
Publiceringsdato: 18.01.2026
Billede er fra Towfiqu barbhuiya via Unsplash
Kilder:
https://ugeskriftet.dk/videnskab/udredning-af-penicillinallergi-0
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/infektioner/sygdomme/diverse/antibiotika/
https://min.medicin.dk/Indledningsafsnit/Afsnit/3858
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hud/sygdomme/roedt-hududslaet/naeldefeber/
