Asymmetriske ben og fødder hos børn
Har du lagt mærke til, at dit barns fødder eller ben ikke er helt ens? Måske har en bedsteforælder eller en pædagog i børnehaven trukket dig til side og gjort opmærksom på, at den ene fod vender indad, når barnet går? Eller at barnet ofte snubler over sine egne fødder? Så kan der være tale, om det, man kalder in-toeing eller out-toeing – på dansk indaddrejede eller udaddrejede fødder. Men er det farligt? Og bør man gøre noget ved det? Læs med her og bliv klogere på emnet.
Hvad er in-toeing og out-toeing?
In-toeing betyder, at barnets fødder peger ind mod hinanden under gang, og out-toeing betyder, at fødderne peger væk fra hinanden. Det skyldes oftest, at enten knoglen i hoften, skinnebenet eller anklen er drejet en smule indad eller udad.
Både in-toeing og out-toeing er hyppigt forekommende i spædbarns- og småbørnsalderen. Nogle gange er det kun den ene fod eller det ene ben, der er roteret, imens det andre gange ses på begge sider.
Out-toeing ses især hos helt små børn, som er ved at lære at gå, og her er der tale om et helt normalt og ufarligt fænomen. Nogle gange peger fødderne så meget udad, at det minder om Charlie Chaplins karakteristiske fodstilling – det kaldes populært Chaplin fødder. Denne fodstilling normaliseres typisk helt af sig selv, når barnet bliver mere sikker i sin gang.
Hos lidt større børn er in-toeing hyppigere. Hos nogle børn kan man også opleve, at out-toeing med tiden erstattes af in-toeing.
Er det farligt? Og hvordan udvikler det sig?
Hverken in-toeing eller out-toeing er farligt for barnet. Tilstanden opdages ofte tilfældigt eller fordi barnet snubler lidt mere end jævnaldrende. Det giver som regel ingen smerter eller gener og er oftest udelukkende et kosmetisk anliggende.
Der ses ofte en spontan bedring i løbet af barndommen. Langt de fleste børn vil opleve, at tilstanden er normaliseret af sig selv inden 8-11-årsalderen. I takt med at barnet vokser, vil knoglerne nemlig typisk dreje sig mod en mere normal vinkel/position, og samtidig lærer barnet at kompensere for rotationen i sit bevægemønster.
Skal man forsøge at behandle det?
Tilstanden kræver som udgangspunkt ingen behandling. Hverken hjemmetræning, fysioterapi, indlæg eller specialsko har vist sig at have dokumenteret effekt på in-toeing eller out-toeing.
En undtagelse er dog, hvis tilstanden skyldes en medfødt fejlstilling i forfoden. Dette kan egen læge hjælpe med at vurdere, hvis man er i tvivl. I disse tilfælde kan regelmæssige udspændingsøvelser forsøges.
Det har tidligere været diskuteret, om barnets siddestilling har betydning. For eksempel er mange børn med in-toeing glade for at sidde i såkaldt W-stilling. Den samlede viden peger dog på, at siddestillingen hverken har betydning for bedring eller forværring af tilstanden.
Man bør dog være opmærksom på ikke at købe for store sko til barnet. Hvis skoene er for store, kan tåspidserne lettere ramme hinanden – især ved in-toeing – hvilket øger risikoen for fald. Det anbefales derfor kun at købe sko, der maksimalt er ét nummer større end barnets aktuelle skostørrelse som voksetillæg. Derudover er det vigtigt, at skoene sidder godt fast på foden, da løse sko også øger risikoen for at snuble.
Kun i meget sjældne tilfælde vil man tilbyde kirurgisk behandling, og typisk først hvis tilstanden ikke er bedret efter 11-årsalderen.
Hvornår skal man kontakte læge?
Selvom in-toeing og out-toeing oftest er helt ufarligt, kan det være en god idé at tale med barnets praktiserende læge for at udelukke, at der er anden sygdom eller tilstand på spil. Lægen vil undersøge barnets ben og fødder samt observere barnets gang.
Især hvis barnet har smerter, ikke opnår sine motoriske milepæle, eller hvis der fortsat er tydelige symptomer efter 8–10-årsalderen, bør man opsøge læge.
Forfatter: Charlotte Pilh Arendsdorf Bengtsen (læge)
Redigeret af: Marc Seidler (læge) og Marie Klindt (læge)
Kilder:
In-toeing og out-toeing – Lægehåndbogen på sundhed.dk
