Bakteriel vaginose 

Har du pludselig oplevet, at din udflåd ændrede sig? Pludselig lugter det dårligt og er anderledes i konsistensen eller farven? Så er du i hvert fald ikke alene! 
Det kan nemlig være et tegn på tilstanden bakteriel vaginose, som er meget hyppig – faktisk noget som op mod 1/3 med et underliv oplever på et eller andet tidspunkt i livet. Tilstanden kan pga. den klassiske, ubehagelige lugt være forbundet med skam, og mange går derfor med generne selv uden at søge læge – men der er hjælp at hente! 
Bliv klogere på bakteriel vaginose i dette indlæg 

Hvad er bakteriel vaginose? 

Bakteriel vaginose er en særlig type ubalance i underlivets mikroflora (det kan du i øvrigt læse mere om i vores tidligere indlæg her.) 
Begrebet “mikroflora” – eller “mikrobiom”, som er det moderne fagord for det – betegner den unikke sammensætning af bakterier, svampearter og andre mikroorganismer i skeden. Det normale og sunde vaginale mikrobiom indeholder en masse mælkesyrebakterier. Det er dem, som producerer mælkesyre og holder pH-værdien i skeden lav. Den lave pH-værdi holder slimhinden sund og beskytter mod udefrakommende organismer, som kan skabe sygdom. 
 
Ved bakteriel vaginose er sammensætningen forskubbet, så der er færre mælkesyrebakterier og i stedet for andre typer bakterier, som “blomstrer op” og dominerer miljøet i skeden. Disse bakterier er ikke farlige i sig selv, men de producerer ikke – ligesom mælkesyrebakterierne – mælkesyre, og derfor kommer pH-værdien i skeden til at stige, så miljøet bliver mindre surt. De “dårlige” bakterier producerer desuden nogle stoffer, som kan reagere med den højere pH-værdi i skeden og  danne en ubehagelig, fiskeagtig lugt. Ud over lugt, så kan man ved bakteriel vaginose opleve øget mængde udflåd, som kan være “vandig og grålig” eller “tyk og gullig”. Kløe og svie er derimod ikke typiske symptomer på bakteriel vaginose. 

Vidste du, at sæd er basisk – dvs. har høj pH-værdi? Derfor oplever mange, at lugten kan være ekstra slem lige efter et samleje, hvor ens partner har haft udløsning inde i skeden. 

Hvorfor får man bakteriel vaginose? 

Man har ikke fundet én endegyldig årsag til, at man udvikler bakteriel vaginose. Der er dog flere faktorer, som øger risikoen for det, herunder: 

• Rygning 

• Vaginal “douching”, dvs. indvendige skylninger af skeden. Det er ikke så hyppigt et fænomen herhjemme, men fx i USA kan man købe produkter specifikt til dette (hvilket i øvrigt IKKE kan anbefales!) 

• Spiral 

• Ubeskyttet samleje med ny partner  

• Mange forskellige sexpartnere 

• Kvinder, der har sex med andre kvinder 

• Mange får forbigående symptomer på bakteriel vaginose ifm. menstruation 

Selvom det ovenstående øger risikoen for bakteriel vaginose, så har man ikke kunne påvise, at det er en egentlig seksuelt overført infektion. 
Et enkelt nyt studie fandt, at antibiotisk behandling af den mandlige partner i heteroseksuelle par mindskede risikoen for, at kvinden fik tilbagevendende bakteriel vaginose. Indtil videre anbefaler man dog ikke rutinemæssigt at behandle ens partner, hvis man har bakteriel vaginose. 

Er bakteriel vaginose farligt? 

Først og fremmest skal det slås fast: bakteriel vaginose er ikke en sygdom, men en tilstand, og det skal ikke nødvendigvis behandles med antibiotika. Faktisk har op mod 50% med bakteriel vaginose ingen symptomer eller gener! 

Dog har man set en lille øget risiko for at blive smittet med seksuelt overførte sygdomme som fx klamydia, herpes og HPV, hvis man har bakteriel vaginose. Man har også fundet en mulig sammenhæng mellem blære- og underlivsbetændelse og bakteriel vaginose. Nogle studier har også peget på, at bakteriel vaginose kan gøre det sværere at blive gravid vha. reagensglasbehandling/IVF.  

Hos gravide med bakteriel vaginose har man set en lille øget risiko for tidlig fødsel, særligt hos dem, som tidligere har født for tidligt. I Danmark anbefaler man dog ikke rutinemæssigt at undersøge eller behandle gravide for bakteriel vaginose, da studier ikke har kunnet bevise, at behandlingen rent faktisk mindskede risikoen for tidlig fødsel. Bakteriel vaginose er i øvrigt også helt ufarligt for barnet. 
Som gravid behøver du derfor ikke bekymre dig om bakteriel vaginose. Hvis du oplever generende symptomer fra underlivet under din graviditet, anbefales det dog altid at søge læge. 

Hvordan behandles bakteriel vaginose? 

Generelt skal man kun behandle bakteriel vaginose, hvis der er generende symptomer. 
Hvis man har symptomer fra underlivet, såsom ændret udflåd, lugt, kløe eller svie, så bør man søge læge. Lægen kan lave en gynækologisk undersøgelse og evt. tage prøver fra, som kan undersøges for bakteriel vaginose eller andre infektioner. Lægen kan også vælge at behandle alene “på mistanken”, hvis der er klassiske symptomer. 

Den eneste dokumenterede behandling af bakteriel vaginose er antibiotika – enten som tabletter, eller som lokalbehandling med vaginale stikpiller eller vaginalcreme.  

Der er desværre rigtig mange, der oplever, at tilstanden kommer igen efter behandling. I de tilfælde kan man evt. vælge at give en forlænget antibiotikakur. 

Der sælges mange forskellige håndkøbspræparater, som lover at kunne kurere bakteriel vaginose “naturligt”. De fleste af disse indeholder mælkesyre, som sænker pH-værdien og dermed understøtter væksten af de mælkesyrebakterier, som naturligt findes i skeden. Andre præparater indeholder levende mælkesyrebakterier.  
Effekten af disse håndkøbsmidler er ringe dokumenteret, men de skader næppe. Man kan fx forsøge  at tage dem i en periode efter antibiotikakur, eller efter ubeskyttet samleje, for at forhindre tilbagefald. 
 

Kan man gøre noget for at forebygge bakteriel vaginose? 

Hvis man oplever tilbagevendende ubalancer i underlivet, så kan man forsøge at forebygge med håndkøbspræparater som beskrevet ovenfor – men forhold dig kritisk. Vær opmærksom på, om du egentlig oplever en effekt, før du køber dig fattig i dem. 

Derudover kan man med fordel gå tilbage til afsnit 2 og tænke over, hvilke risikofaktorer, man selv har, og om man kan ændre på disse. Fx: 

• Rygestop 

• Brug af kondom ved samleje med nye eller forskellige partnere (hvilket generelt er anbefalingen ift. at undgå seksuelt overførte infektioner) 

• Hvis man har spiral, og bakteriel vaginose er et tilbagevendende problem, kan man overveje at fjerne spiralen 

• Korrekt intimhygiejne – generelt kan det anbefales blot at vaske de ydre kønsorganer og skedeindgangen med lunkent vand og blød stråle, for at undgå irriterende sæbestoffer og forstyrrelser af mikrobiomet 

Bakteriel vaginose – en kort opsummering 

• Bakteriel vaginose er en tilstand, hvor den naturlige bakteriesammensætning i skeden er forskubbet, så der er færre af de gode mælkesyrebakterier og i stedet for flere “dårlige” bakterier 

• Symptomerne er øget eller ændret udflåd med en ubehagelig, fiskeagtig lugt 

• 1/3 af alle kvinder oplever det på et tidspunkt i livet, men kun omkring 50% har symptomer 

• Der er ikke én bestemt grund til, at man får bakteriel vaginose – flere forskellige ting kan være udløsende og øger risikoen 

• Bakteriel vaginose skal som udgangspunkt kun behandles, hvis det giver gener 

• Behandlingen består af antibiotika evt. suppleret med håndkøbsmidler til intimbrug 

• Hvis du oplever ubehagelige symptomer fra dit underliv, så snak med din læge – det kan være flere forskellige ting, der forårsager det! 

Forfatter: Emilie Vester Engel, læge 

Reviewet af: Line Jenny Brink, læge 

Publiceringsdato: 14.08.2025 

Billede af Pawel Czerwinski via Unsplash 

Kilder: 

Lægehåndbogen – Bakteriel vaginose 

DSOG – Gynækologiske infektioner 

DSOG – Bakteriel vaginose og for tidlig fødsel  

Center for Gravide med Infektion – Bakteriel vaginose  

Male-Partner Treatment to Prevent Recurrence of Bacterial Vaginosis, PMID: 40043236