ChatGPT og Dr. Google – er mere information til skade eller til gavn? 

Du mærker noget i kroppen. Et stik i brystet. En bølge af svimmelhed. En prikken i fingrene, som du ikke tidligere har mærket på lige dén måde. Du er egentlig ikke bekymret, men før du når at se dig om, har du allerede mobilen i hånden. Et par søgninger senere er du landet et sted mellem stress, vitaminmangel og en sjælden hjerterytmeforstyrrelse. Og mærkeligt nok virker symptomerne mere generende end før. 

“Man må jo aldrig google sine symptomer, men…” er noget, vi ofte hører som læger. Og med udbredelsen af nye AI-værktøjer er det blevet endnu lettere at dykke ned i informationer forud for mødet med sundhedsvæsnet. 

Men er det en fordel, eller kan man ende et sted, hvor mere information faktisk skaber mere uro end klarhed? Det spørgsmål vil vi dykke ned i i dagens indlæg. 

Er information godt eller skidt? 

Der er ingen tvivl om, at mere viden kan være fantastisk. Mange oplever, at de bedre forstår deres egen krop, at de kan sætte ord på det, de mærker, og at de føler sig mere forberedt, når de møder en læge – og det er faktisk grunden til, at vi startede Læger Formidler i første omgang. Søgemaskiner og AI-sprogmodeller giver mulighed for at sætte sig ind i tingene i eget tempo, opdage sammenhænge, man ellers ikke ville have tænkt nærmere over, og oversætte indviklet lægesprog, så det bliver mere forståeligt. 

Men uden den rette kontekst kan sundhedsinformation også have den modsatte effekt. 

Internettet præsenterer ofte det mest alvorlige først. Og selv avancerede AI-modeller kan ikke vurdere, hvordan du faktisk ser ud, lyder, bevæger dig eller fremtræder, når du fortæller om dine symptomer – alt det, vi som læger kigger efter, når vi undersøger dig. Noget så hyppigt som mavesmerter kan – uden øvrig kontekst – både være symptom på livstruende tilstande såsom sprunget blindtarm, tarmslyng eller kræft. Men i langt de fleste tilfælde er mavesmerter faktisk helt ufarlige, og ikke udtryk for alvorlig sygdom. En læge kan ved at tale med dig og undersøge dig ret hurtigt få en fornemmelse af, om det drejer sig om noget farligt – det kan man ikke regne med, at ChatGPT kan.    

Det er derfor helt almindeligt, at man efter en søgning sidder tilbage med mange mulige forklaringer, men uden fornemmelse af, hvad der egentlig er sandsynligt. De alvorlige scenarier er man selvfølgelig ekstra opmærksom på, og pludselig føles prikken i fingrene som den sikre død – også selvom en lægefaglig vurdering senere viser, at der slet ikke er tegn på farlig sygdom. 

Og selvom lægen ikke finder mistanke til alvorlig sygdom, hvordan kan man så være helt sikker, når man ikke har lavet alle undersøgelser, alle blodprøver og man ikke er blevet scannet? ChatGPT skriver jo, at det er en mulighed for, at man kunne fejle noget alvorligt… er der noget lægen overser? 

De her bekymringer er naturlige, men viser netop også bagsiden af for meget information uden kontekst. Det er også her forskellen på information og en reel lægelig vurdering bliver meget tydelig. 

Hvorfor en læges vurdering er noget andet 

En digital søgning giver viden. Læger vurderer. 

Lægen ser ikke isoleret på dine symptomer. Det er måden, de optræder i din krop. Det er din sygehistorie, dine risikofaktorer, dine vitalparametre, blodprøver, objektive fund og ikke mindst det samlede kliniske indtryk. Det er derfor, man kan føle sig meget syg uden at fejle noget farligt – og omvendt kan man være alvorligt syg uden at mærke ret meget. 

AI-sprogmodeller er enormt gode til at forklare og samle viden, men de forholder sig reelt set ikke til situationen. De gætter sig i bund og grund bare frem ud fra mønstre i den tekst, man fodre dem med – de ser dig ikke som person, og de har ikke blik for alt det, du ikke skriver. De kan i nogle tilfælde foreslå diagnoser, der ikke er relevante – og ofte nævner de alvorlige scenarier, der slet ikke passer til dit samlede billede. Det kan skabe unødig uro og gøre samtalen med en læge mere forvirrende end afklarende. 

Kan ChatGPT så overhovedet bruges? 

Ja, rigtig meget endda. Men ikke ukritisk. 

AI-modeller kan være en stor hjælp, når man vil forstå fagudtryk, gennemgå et prøvesvar, sætte sig ind i en behandling eller lignende. De er for eksempel super gode til at oversætte ‘lægesprog’.  

Man skal bare altid være opmærksom på, at modeller som ChatGPT ikke tænker selv. Og bruges en sprogmodel for længe uden et kritisk blik, kan den svare næsten hvad som helst. Man kan nemt ende ud i et kaninhul af unuanceret information, der lyder rigtigt, fordi det er velformuleret.  

Hvornår skal du søge hjælp? 

Du kender din krop bedst. Hvis noget ændrer sig, eller bare føles forkert, bør du reagere. Ved tvivl bør du tage kontakt til egen læge eller vagtlægen. Ved alvorlige symptomer som brystsmerter, åndenød, påvirket bevidsthed, ensidige kraftnedsættelser eller ved anden bekymrende nyopstået tilstand skal du ringe 112. 

Til sidst 

Let tilgængelig digital viden kan give tryghed og forståelse, men kan også skabe flere spørgsmål end svar, hvis man sidder alene med bekymringerne.  

Derfor er balancen vigtig: brug internettet til at blive klogere, men brug sundhedspersonalet til at blive vurderet. Der er en grund til, at læger også selv går til lægen, når de er syge. Det kliniske blik stiller nemlig skarpest, når det kigger udad og møder et andet menneske. 

Forfatter: Hussein Alkafaji, læge 

Reviewet af: Emilie Vester Engel, læge 

Publiceringsdato: 14. december, 2025. 

Billede af Riski Kurniawan via Unsplash