Læger Formidler
Du læser lige nu

Feberkramper

11
Tirsdagsinfo

Feberkramper

Feberkramper er en meget almindelig tilstand, som rammer 2-4% af alle børn. Feberkramper er ganske ufarlige, men for de omkringværende en det en meget voldsom ting at overvære, og som forælder når man ofte kort at frygte, at barnet skal dø.

Hvilke børn får feberkramper?

Feberkramper opstår hyppigst i alderen 1-3 år, men kan ses helt ned til 0,5 år. Nogle børn får kun et enkelt krampeanfald i deres liv, mens ca. 1/3 af børnene vil få flere anfald. Denne tendens vokser barnet fra, oftest i 3-4 års alderen, men man kan se feberkramper op til 6 års alderen. Feberkramper er en arvelig tilstand, så børn af forældre eller til søskende, som havde feberkramper, har forhøjet risiko for at få feberkramper.

Hvornår opstår feberkramper?

Som navnet antyder, opstår feberkramper altid i forbindelse med feber. Ofte tidligt i forløbet af f.eks. en simpel virusinfektion, eller feberen kan skyldes halsbetændelse, mellemørebetændelse, andre børnesygdomme eller vaccinationer (særligt MFR). Man kender ikke årsagen til feberkramper til fulde, men eftersom kramperne kun opstår i de tidligere leveår, findes en del af forklaringen i, at hjernen ikke er fuldt udviklet.

Kramperne opstår oftest, når feberen overstiger 39 grader, og man ser kun sjældent feberkramper ved temperaturer under 38.5. Kramperne opstår pludseligt.

Hvordan ser et krampeanfald ud?

Et typisk krampeanfald ligner til forveksling et epileptisk anfald, og udvikler sig som følger:

  • Barnet bliver bevidstløst (mærker og husker intet).
  • Barnet bliver stiv i hele kroppen.
  • Der kommer rykvise trækninger i arme og ben.
  • Barnet vender det hvide ud af øjnene.
  • Vejrtrækningen påvirket/ophører påvirket.
  • I nogle tilfælde bliver barnet blåt om læberne.
  • Efter anfaldet vil barnet være forvirret og træt og ofte sove dybt længe.
  • De fleste anfald varer kun få minutter, men det føles som en evighed!

Om feberkramper er det godt at vide:

Under et krampeanfald kan dit barn kortvarigt holde op med at trække vejret, men vejrtrækningen går altid i gang igen.

Simple feberkramper er ikke forbundet med hjerneskade, epilepsi eller indlæringsvanskeligheder.

Selv børn med langvarige feberkramper får kun sjældent varige mén.

Hvad skal du gøre, når dit barn får feber:

Afkøling – af med tøj og ble og læg et tyndt lagen over barnet.

Tilbyd kold væske med korte mellemrum.

Giv Panodil for at afhjælpe den ubehag, som feberen medfører. Panodil hverken øger eller reducerer risikoen for at udvikle feberkramper.

Tal med læge ved bekymring.

Alvorlige faresignaler er: dårlig kontakt, sløvt/slapt barn med kedelig/gusten kulør, nakke/ryg-stivhed.

Hvad skal du gøre, hvis dit barn får feberkramper:

Vær rolig (nemmer sagt end gjort, we know!)

Beskyt dit barn fra at slå sig, placer barnet på siden på et blødt underlag. Fjern genstande omkring barnet.

Lad barnet være i fred til kramperne er overstået – put ikke noget i barnets mund.

Observer kramperne og bemærk krampernes udseende.

Noter tidspunkt og varighed.

Efter anfaldet kontaktes læge.

Ved vedvarende kramper ringes 112.

Kan du følge ovenstående anvisninger, fortjener du en medalje! Vi ved godt, det er svært i en tilspidset situation, men vi håber, at ovenstående kan være en hjælp til jer, som har og særligt jer som kommer til at opleve jeres barn have feberkramper. I den situation ønsker vi, at I husker følgende sætning: ”FEBERKRAMPER ER IKKE FARLIGE; OG BARNET DØR IKKE AF KRAMPERNE”

På Epilepsiforeningens hjemmeside kan I læse meget mere om feberkramper og bestille deres pjece gratis her.

Lyt også til vores podcast, episode nr. 3, som omhandler feber.  Vores podcast findes her på hjemmesiden og på Itunes eller Soundcloud.

 

Follow @ Instagram

Følg os