Fødselsklip
Måske har du prøvet eller hørt om nogen, der har fået et fødselsklip i forbindelse med fødslen. I 2024 blev der lagt et fødselsklip ved 5,2 % af alle danske førstegangsfødende, og selvom det godt kan lyde af meget, er Danmark faktisk et af de lande i Europa, hvor der lægges færrest fødselsklip. Hvis du er nysgerrig på, hvad et fødselsklip er, eller hvorfor en læge eller jordemoder kan ende med at anbefale dette, så læs med.
Hvad er et fødselsklip?
Et fødselsklip er et klip med en specialdesignet saks, som en jordemoder eller læge kan lægge i den fødendes mellemkød for at gøre åbningen til skeden større. Blandt sundhedsprofessionelle kaldes det episiotomi. Klippet lægges ud til en af siderne, så der ikke klippes ned mod endetarmsmuskulaturen. Den større åbning tillader, at der er mere plads til barnets hoved, når det skal fødes. Klippet anlægges under en ve, når barnets hoved står langt fremme, hvor mellemkødet er strakt mest muligt ud.
Hvornår lægges et fødselsklip?
Når lægen eller jordemoderen vælger at anbefale et fødselsklip, er det altid efter nøje overvejelser om fordele og ulemper. En af de hyppigste årsager til at lægge et fødselsklip er for at beskytte den fødendes mellemkød mod en svær bristning ned til endetarmsmuskulaturen. Mellemkødet er særligt udsat, hvis fødslen skal hjælpes på vej med en sugekop (læs mere om dette i blogindlægget: Sugekopfødsel), hvis barnet er skønnet over 4,5 kg., eller hvis man er førstegangsfødende. En anden årsag til at lægge et fødselsklip er, hvis der er behov for at føde hurtigt, for eksempel hvis barnets hjerterytme falder. I en sådan situation kan et klip skabe mere plads og dermed tillade, at hovedet kommer hurtigere ud.
Det er selvfølgelig vigtigt at pointere, at den sundhedsprofessionelle altid skal have samtykke fra den fødende, før et eventuelt fødselsklip lægges.
Hvad sker der, efter at der er lagt et fødselsklip?
Efter en fødsel hvor der er lagt et fødselsklip, sys klippets åbning sammen med selvopløselige tråde ligesom ved andre bristninger. Kvinden tilbydes en tid i et specialiseret bristningsambulatorie 7-10 dage efter fødslen, hvor specialuddannede jordemødre gennemgår helingen af fødselsklippet og eventuelle øvrige bristninger. Her ses efter tegn på betændelse eller skred i det syede område. Hvis klippet har været særligt kompliceret at sy, eller hvis der for eksempel har været flere involverede i at sy klippet sammen, kan kvinden blive tilbudt en forebyggende antibiotikakur for at mindske risikoen for betændelse.
Er et fødselsklip bedre end en bristning involverende endetarmsmuskulaturen?
Det korte svar er ja. Studier viser, at kvinder med en bristning involverende endetarmsmuskulaturen har en øget risiko for senfølger og komplikationer end kvinder, der har fået et fødselsklip. Senfølger kan indebære manglende evne til at holde på afføring eller luft eller et påvirket samliv med smerter i forbindelse med samleje.
Få mere viden
Vil du gerne have mere viden om hvad et fødselsklip er, så læs med på:
Patienthåndbogen – Metoder til igangsættelse af fødsel og assisteret vaginal fødsel
Find en masse andre af Læger Formidlers indlæg om graviditet, fødslen og tiden derefter på Trygge Maver infobloggen.
Er det måske den lille, der er syg? Så læs med på Trygge Forældre Infobloggen.
Forfatter
Skrevet af læge Olivia Wisborg
Redigeret af læge Clara Brinkmann
Publiceret d. 25. september 2026
Billede af Bere Del Valle fra Unsplash
Kilder
