Graviditetstab
Et graviditetstab kaldes også en ufrivillig abort og defineres ved at miste en ønsket graviditet før uge 22 af sin graviditet. Der findes forskellige typer af graviditetstab, som skal behandles forskelligt. Ens for dem alle er, at man ikke selv kan gøre til eller fra for at undgå eller stoppe et igangværende tab.
Dette indlæg handler om de tidlige tab, frem til uge 12.
Typer af graviditetstab
Der findes flere forskellige former for tab, hvor symptomerne og behandlingen er forskellig, alt efter hvilken type der er tale om.
Ved en spontan abort vil den gravide opleve kraftig blødning fra skeden og underlivssmerter.
Ved andre typer af graviditetstab (anembryonisk og missed abortion) vil den gravide mærke færre graviditetssymptomer eller ingen symptomer på trods af tabet. Disse graviditetstab opdages ofte ved nakkefoldsskanningen.
Der findes desuden det man kalder en “biokemisk graviditet”, som betyder at man har taget en positiv graviditetstest, men får en almindelig menstruation ganske kort efter.
Behandling
Hvis lægen mistænker at du er ved at abortere, vil de henvise dig til en gynækolog.
Gynækologen vil ultralydsskanne dig, for at se graviditeten og bestemme om der er tale om et graviditetstab eller en blødning i graviditeten.
Hvis man ikke har set et foster på en tidligere skanning, vil lægen følge dig med blodprøver, til dit graviditetshormon er normalt igen. Dette er for at være sikker på, at der ikke er tale om en graviditet uden for livmoderen som er meget vigtig at opdage og behandle.
Hvis der er tale om en spontan abort, vil kroppen ofte selv klare det. Det er derfor ikke nødvendigt med behandling fraset smertestillende. Man vil typisk blive sendt hjem og komme til skanning igen efter ca. en uge, hvor lægen vil undersøge om alt er kommet ud.
Hvis der er rejst mistanke om graviditetstab, selvom der ingen symptomer er herpå, vil lægen ofte følge dig med blodprøver, for at holde øje med dit graviditetshormon, samt ultralydsskanninger, for at se hvordan fosteret udvikler sig. Hvis fosteret går tabt, vil man anbefale at hjælpe graviditeten ud medicinsk eller kirurgisk. Man antager at disse graviditetstab ofte vil ende som en spontan abort med tiden, men fordi der kan gå flere uger inden dette sker, vælger man ofte at hjælpe kroppen på vej.
Medicinsk behandling foregår hjemme eller under indlæggelse på hospitalet afhængigt af, hvor langt henne man er i graviditeten.
Det foregår ved, at man indfører tabletter i skeden, der gør at livmoderen trækker sig sammen og man begynder at bløde. Der skal være én, der kan være hos dig den dag du lægger pillerne op. Nogle gange vil lægen også give dig en pille, som du skal sluge. Den hjælper også med at få livmoderen til at trække sig sammen.
De fleste begynder at bløde nogle timer efter, at tabletterne er lagt op. Blødningen kan være som en almindelig menstruation eller kraftigere, og der kan komme lidt klumper ud. Det vil som regel være værst den første dag og derefter aftage i løbet af en uges tid. De fleste bløder i 1-2 uger, men man kan godt bløde helt frem til næste menstruation.
Efter ca. en uge vil du blive tilbudt en kontrol ultralydsskanning, for at se om alt er kommet ud og man taler med dig om, hvordan det er gået.
Hvis du bløder så meget, at du bliver utryg eller føler dig utilpas, bør du kontakte din egen læge mhp. vurdering.
Kirurgisk behandling foregår på hospitalet i fuld bedøvelse. Man anbefaler det typisk mellem graviditetsuge 8 og 12.
Selve indgrebet foregår ved at du ligger på et gynækologisk leje. Når du sover, vil lægen åbne din livmoderhals lidt, og suge graviditetsvævet ud. Typisk kan man gå hjem samme dag, når man er vågen og har det godt. Der skal være én der kan være hos dig samme aften og nat. De fleste bløder i nogle dage til en uge efter kirurgisk behandling. Enkelte bløder frem til næste menstruation, og det er også normalt.
Årsager til graviditetstab
Man ved at omkring 50-60% af alle tab skyldes en kromosomfejl hos fosteret, som er en tilfældig fejl i celledelingen, der gør at fosteret ikke ville overleve, hvis udviklingen fortsatte. Man ved også at undersøgelser, som en fostervandsprøve eller en moderkagebiopsi, kan øge risikoen med 0,5-1%.
Man forsker fortsat i andre årsager til graviditetstab, men man ved at risikoen stiger med den gravides alder, hvis man ryger, drikker alkohol eller tager stoffer under graviditeten, hvis man har en spiral samtidig med graviditet, og at nogle infektioner fx malaria eller røde hunde, kan øge risikoen for abort. Hvis man har fået lavet et keglesnit på grund af celleforandringer, kan dette også øge risikoen.
Hvis du har en kronisk sygdom, som fx sukkersyge eller lavt stofskifte, kan det øge risikoen for abort, hvis man ikke holder øje med det under graviditeten. Derfor er der øget fokus på disse sygdomme under graviditeten.
Efter et tab
Efter et graviditetstab er der ingen regler for, hvor hurtigt eller langsomt man må blive gravid igen, og chancen for ny graviditet er god.
Nogle oplever ved deres næste graviditet at være urolige for, hvordan det kommer til at gå. I så fald kan man få lavet en “tryghedsskanning” ved en gynækolog, som er en ultralydsskanning inden nakkefoldsskanningen i uge 12, for at se at fosteret udvikler sig, som det skal. Efter en skanning hvor man ser fosterets hjerte slå, vil over 90% få et levende barn.
Det er meget forskelligt fra person til person, hvordan man oplever et graviditetstab. Nogle bliver slet ikke påvirkede, mens nogle bliver ramt af sorg. Det kan være en god idé at tale med din læge, hvis det påvirker dig eller din dagligdag. Der findes også mange andre muligheder for hjælp, hvis man ønsker dette. Et par af disse kan findes nedenfor.
Hvis man har mistet tre eller flere tidlige graviditeter, eller haft to tab efter en normal nakkefoldsskanning, er der tale om gentagne graviditetstab og så kan man blive henvist til videre udredning og behandling. Læs mere om dette i vores blogindlæg her.
Få mere viden
Ønsker du at vide mere om graviditetstab kan du læse om det på sundhed.dk
Hvis du har oplevet et graviditetstab, tilbyder Familier og Sorg gratis samtaler med en terapeut og Dansk Center for Infertilitet og Graviditetstab tilbyder netværksmøder online.
Der findes også flere bøger om andres oplevelser med graviditetstab, fx “Tabet” af Le Gammeltoft og Marie Nørgaard eller “Tabte drømme” af Christina Lassen-Andersen.
Forfatter
Læge Clara Brinkmann
Redigeret af: Læge Line Brink
Publiceringsdato: 15.05.2025
Kilder
______________________
Billede af Annie Spratt, unsplash.com
