Graviditetstest

Din menstruation er forsinket, du har ømme bryster og måske kvalme – kunne du være gravid? Du må hellere tage en graviditetstest! Men hvilken skal du købe, og kan man overhovedet stole på resultatet? Du har faktisk også hørt om nogle, som har fået taget blodprøver hos lægen – er det egentlig bedre, og skulle du måske hellere få det?

Det kan være forvirrende med graviditetstest. Hvilken skal du bruge, hvornår kan du teste og hvad gør du, hvis du er usikker på resultatet? Frygt ej, for svarene får du her – læs med og find ud af, hvad der er op og ned og bliv knivskarp på graviditetstest!

Hvordan virker en graviditetstest?

En graviditetstest måler på graviditetshormonet hCG (humant choriogonadotropin.)

HCG produceres af det tidlige graviditetsanlæg, når det har sat sig fast i livmoderslimhinden. Herfra kommer det ud i blodet, og dets primære formål er at få kroppen til at holde på graviditeten i 1. trimester.

I en normal graviditet vil mængden af hCG i blodet fordobles cirka hver 2. dag.
Ca. 60-80 dage efter man er blevet gravid, vil mængden af hCG i blodet begynde at falde indtil 20. graviditetsuge, hvor mængden vil være på et konstant niveau resten af graviditeten. Det skyldes, at moderkagen her er veludviklet nok til selv at opretholde graviditeten.

Hvilke slags graviditetstest findes der?

Overordnet set findes der to typer graviditetstests: urintest og blodprøve.

Urintesten er den, vi alle kender som den klassiske graviditetstest. Når man er gravid og har hCG i blodet, vil en del af dette udskilles i urinen. Det er tilstedeværelsen af hCG i urinen, som testen måler på. Testen giver svar i form af positiv/negativ, altså om hormonet er til stede i urinen eller ej.

En blodprøve undersøger mængden af hCG i blodet. Man kan måle på hCG i blodet lidt før, man kan måle det i urinen. Man bruger blodprøver, når der er mistanke om unormal graviditet – fx graviditet udenfor livmoderen, molagraviditet eller graviditetstab. Man vil typisk tage blodprøven med et par dages intervaller for at se, hvordan niveauet af hCG i blodet ændrer sig.

Mængden af hCG i en enkelt blodprøve siger altså ikke så meget om graviditeten i sig selv (ud over at den er til stede), og der er derfor ingen grund til at få taget en blodprøve, hvis der ikke er mistanke om noget unormalt (fx blødning eller smerter).

Derfor: hvis man skal tage en graviditetstest for at finde ud af, om man er gravid, så er der ingen grund til at få taget en blodprøve. En urinprøve er den nemmeste og hurtigste test – du kan købe den i enhver dagligvarebutik og få svar med det samme!

Kan jeg stole på graviditetstesten?

I det følgende afsnit tager vi udgangspunkt i en almindelig urin-graviditetstest.

Da testen jo måler på hCG (fra et graviditetsanlæg), betyder et positiv svar, at man er gravid. Kun i meget sjældne tilfælde kan kroppen danne hCG uden at være gravid.

En negativ graviditetstest betyder derimod, at man enten ikke er gravid, eller at man er så tidligt i graviditeten, at man ikke kan måle hCG i urinen endnu.

Det er forskelligt fra mærke til mærke, hvor tidligt i graviditeten testen kan blive positiv. De fleste graviditetstests bliver positive 8-10 dage efter ægløsning og befrugtning, men nogle “tidlige tests” kan måle det endnu tidligere. Som tommelfingerregel kan man tage en test, når ens menstruation er forsinket (hvis den ellers er regelmæssig), men da der kan være forskel på, hvornår ægløsningen finder sted i hver cyklus, kan det være, at der går længere tid, før man kan teste positiv.

Nogle gange kan man opleve at teste positiv på graviditetstesten og få sin menstruation til tiden alligevel – det kalder man på fagsprog en biokemisk graviditet. Det betyder, at graviditeten gik til grunde meget tidligt.

Efter en spontan eller provokeret abort vil der også gå nogle uger før, alt hCG er ude af blodet. Det betyder, at man kan teste positiv på graviditetstest i op til flere uger efter en abort, uden at det betyder, at man stadig er gravid.

Hvad hvis jeg ikke er sikker på, at testen viser det rigtige?

Generelt er graviditetstests meget sikre, og det er relativt sjældent, at de er falsk positive eller negative.

Man bør altid tjekke, at testen ikke har passeret udløbsdato. Man behøver ikke teste med morgenurin, selvom det står i mange indlægssedler, men hvis urinen er meget tynd/vandet (fx hvis man har drukket store mængder væske), så kan testen sommetider blive falsk negativ.

Er man i tvivl, om testen er korrekt – fx ved en meget svag positiv streg, eller ved negativt svar selvom man mistænker graviditet, bør man teste igen med 1 uges interval. Hvis man er gravid, vil testen blive mere og mere positiv, og hvis den fortsat er negativ efter et par uger, så er man ikke gravid.

Hvornår skal jeg kontakte lægen?

Hvis du har en positiv graviditetstest og oplever blødning fra underlivet eller stærke mavesmerter, så bør du kontakte en læge hurtigst muligt, da det kan være tegn på en unormal graviditet.

Hvis du 4 uger efter en spontan eller provokeret abort stadig har en positiv graviditetstest, så bør du også kontakte lægen, så du eventuelt kan blive henvist til en scanning. Her kan man tjekke, om alt graviditetsvæv er kommet med ud i forbindelse med aborten.

Forfatter: Emilie Vester Engel, læge

Reviewer: Johanne Ejby Bidstrup, Læge

Publiceringsdato: 19.02.2026

Billede af Laura Ohlman via Unsplash

Kilder:

Lægehåndbogen: hCG (Urinstix)

Lægehåndbogen: hCG

Pubmed: Human Choriogonadotropin