Endelig hjemme fra hospitalet med jeres lille nyfødte. Men allerede efter få dage bliver i bekymrede. Ser hun ikke lidt anderledes ud i huden? Den er pludselig gul. Hvad er nu det for noget? Læs med i denne uges tirsdagsinfo og bliv klogere på, hvad gulsot er, og hvornår I som forældre skal reagere.
Hvad er gulsot?
Gulsot, også kaldet ikterus, er en hyppig tilstand som ses hos op mod 60 % af alle nyfødte. Det opstår typisk 2-4 døgn efter fødslen og aftager spontant efter 1-2 uger. Hos langt de fleste er der tale om en almindelig og ufarlig tilstand, som hverken skader barnet eller kræver behandling. Denne type kaldes for ‘fysiologisk ikterus’.
Som navnet indikerer, medfører gulsot, at huden og øjnene bliver gule. Det opstår fordi nyfødte har et højt niveau af røde blodlegemer i blodet. Hos nyfødte nedbrydes de røde blodlegemer hurtigere end hos voksne, og det er netop nedbrydningsproduktet (bilirubin) der er årsag til gulsot.
Normalt bliver bilirubin udskilt via leveren til galden og kommer ud i tarmen. Men hos nyfødte, og særligt for tidligt fødte børn, kan leveren være umoden og derfor ikke helt følge med. Herved aflejres noget af bilirubinen i huden.
Babyerne er oftest upåvirkede af gulsot. En baby, som bliver sløv, ikke vil spise, gylper meget eller virker besværet med vejrtrækningen skal ses af læge. Kontakt altid din læge eller sundhedsplejerske, hvis du er i tvivl.
Hvornår og hvordan behandler man gulsot?
Hvis dit barn tager på i vægt og i øvrigt har det godt, er det sjældent nødvendigt at behandle. Sådan er det heldigvis for langt de fleste nyfødte, der får ikterus inden for de første 2 uger. Dette kan din sundhedsplejerske eller læge vurdere.
I nogle tilfælde er det dog nødvendigt at behandle. Behandlingen er heldigvis simpel og smertefri for barnet.
Gulsot behandles med blåt lys. Når det blå lys rammer huden, dannes en kemisk reaktion, som gør bilirubin vandopløseligt, så det kan udskilles med urinen. Ofte er det tilstrækkeligt at behandle med enkelt-lys, som foregår med et lystæppe. Denne behandling foregår oftest på hospitalet Man er dog flere stedet begyndt på at kunne varetage denne behandling hjemme, med hyppige kontroller på hospitalet. Behandlingen har ikke nogen bivirkninger for barnet. Det er dog vigtigt at være opmærksom på barnets temperatur og sikre at barnet får rigeligt med væske i form at hyppig amning eller modermælkserstatning. Tilstanden kan nemlig forværres ved væskemangel.
I nogle tilfælde er det nødvendigt at give stærkere lysbehandlingen, medicin (immunoglobuliner) eller blodtransfusion. Denne behandling foregår altid på hospitalet.
Er det farligt?
Fysiologisk gulsot er ikke farlig for barnet og kræver sjældent behandling. Amning kan også forværre gulsot, da der er et enzym i modermælk, som gør at bilirubin bliver ført tilbage fra tarmen til blodet. Du skal ikke stoppe amningen, gulfarvningen vil aftage over nogle uger, dette er en helt normal tilstand kaldet “modermælksinduceret gulsot”.
Der findes dog sjældne sygdomme, som viser sig ved gulsot og som skal behandles. Bliver dit barn bliver gult allerede indenfor første levedøgn skal barnet altid ses af en læge. Det kan nemlig skyldes infektion eller blodtype uforligelighed. Disse sygdomme vil kræve behandling og tætte kontroller.
Hvis barnet fortsat har gulsot efter 14 dage, skal der tages en blodprøve. Her kan årsagen være infektion, men kan også i meget sjældne tilfælde skyldes leverbetændelse eller en medfødt misdannelse i galdevejene. Læg mærke til om afføringen er bleg og urinen mørk, da dette kan være tegn på sygdom i lever og galdegange. Ubehandlet høje niveauer af bilirubin kan have en skadelig virkning på hjernen.
Vi håber, at I er blevet lidt klogere på, hvornår man skal reagere, hvis og når jeres lille nyfødte får gulsot. Husk at du altid kan spørge din læge til råds.
Skrevet af: Emilie Damgaard Brünner (læge)
Redigeret af: Amanda Bjerre Andersen (læge), Mimmi Torp (læge)
Kilder:
Gulsot hos nyfødte – Lægehåndbogen på sundhed.dk
