Gynækologskræk 

En gynækologisk undersøgelse er noget, som de fleste med et underliv før eller siden skal igennem. Det kan føles grænseoverskridende, at et fremmed menneske skal kigge på ens kønsdele, og det er noget, som de færreste af os synes er sjovt. 
Nogle er imidlertid så bange for den gynækologiske undersøgelse, at det helt afholder dem fra at få den udført – man kan kalde det decideret “gynækologskræk”. 
Så hvad kan man gøre, for at komme denne frygt til livs? Det vil vi give nogle bud på i dette indlæg – så læs med og få tips til, hvordan du får den bedst mulige oplevelse og kommer trygt igennem en gynækologisk undersøgelse! 

Hvorfor er det så vigtigt at få lavet en gynækologisk undersøgelse? 

I visse situationer er det – set fra et lægeligt perspektiv – svært at komme udenom at skulle lave en gynækologisk undersøgelse. Det kan fx være i forbindelse med screening for livmoderhalskræft. Hvis du går til lægen med underlivsproblemer, fx smerter eller blødningsforstyrrelser, så vil lægen også lave en gynækologisk undersøgelse for bedre at kunne komme en diagnose nærmere.  
Hvis man undlader, eller undgår, at få lavet en gynækologisk undersøgelse kan man risikere at gå rundt med uopdaget potentielt alvorlig sygdom. På den måde kan det nærmest være farligt at undgå en gynækologisk undersøgelse i de tilfælde, hvor der er god grund til at lave en. 

Hvorfor får man gynækologskræk? 

Der kan være mange grunde til, at man er bange for at skulle have lavet en gynækologisk undersøgelse. Undersøgelsen er for mange en overskridelse af intimsfæren. Hvis man aldrig har haft samleje, så kan det også føles ekstra grænseoverskridende, at nogen skal kigge på ens kønsorganer. Nogen har måske tidligere haft en dårlig oplevelse med en gynækologisk undersøgelse. Det kan være, at undersøgelsen var meget smertefuld, at sundhedspersonen, der undersøgte én, var ubehagelig i tonen, eller at det føltes som om, at de syntes du var “pivet”, fordi du gav udtryk for ubehag og smerter. Andre har været udsat for seksuelle overgreb, og så kan en gynækologisk undersøgelse bringe traumet frem i én. For nogle kan selv bare tanken om at få lavet undersøgelsen bringe ubehagelige minder om overgrebet op igen. 
 
Ud over psykisk ubehag, så kan undersøgelsen for mange også være forbundet med fysisk ubehag: det kan spænde, nive, trykke og instrumenterne kan være kolde. Hvis undersøgelsen laves for at udrede for underlivssmerter, så er lægen også tit nødsaget til forsigtigt at forsøge at fremprovokere smerterne for at finde ud af, hvor de kommer fra – og så vil undersøgelsen i sagens natur også være forbundet med en smule smerte. 

Sig det højt! 

Først og fremmest: det er aldrig din skyld, at du har haft en dårlig oplevelse med en gynækologisk undersøgelse, og du har ikke gjort noget forkert!  

Sig det til lægen/sygeplejersken/jordemoderen, hvis du er bange eller nervøs! Det kan kræve mod, fordi man ikke vil være til besvær, men det er faktisk en kæmpe hjælp for lægen, som sammen med dig kan finde ud af, hvordan man kan give dig den bedst mulige oplevelse. Det gælder alle slags undersøgelser – ikke kun den gynækologiske. 

Fortæl også, hvis du ikke har prøvet det før, eller hvis du tidligere har haft en dårlig oplevelse med en gynækologisk undersøgelse, og hvorfor det var ubehageligt. Fortæl, hvis du har været udsat for et overgreb – du bestemmer selv hvor mange detaljer, du ønsker at dele. Og slutteligt, så fortæl endelig lægen, hvad du har brug for, at de gør – fx fortæller hvad de gør undervejs, beder om lov til at gå videre til næste skridt, eller laver undersøgelsen uden at snakke for meget. Du er ikke besværlig, for den vigtigste i situationen er dig! 

Du må altid sige fra – det er din krop! 

Det er vigtigt at huske på, at en hvilken som helst undersøgelse – også den gynækologiske – er frivillig. Det er den sundhedsfagliges ansvar at vise dig respekt og sørge for, at der hele tiden undervejs i undersøgelsen er samtykke til at fortsætte. Du må altid sige til, hvis du har brug en pause, eller hvis du ønsker, at undersøgelsen skal stoppe. Det er din krop, og du bestemmer!  

En gynækologisk undersøgelse skal i udgangspunktet ikke gøre ondt. Lægen, som undersøger dig, har dog travlt med at kigge efter tegn til sygdom, og derfor kan det være vanskeligt at se på dig og dit ansigtsudtryk, om du har ondt – gør derfor lægen opmærksom på, når noget gør ondt! 
I nogle tilfælde vil det, som tidligere nævnt, være svært helt at undgå smerte, fx hvis man skal finde ud af, hvor smerter kommer fra, hvis man skal have lagt lokalbedøvelse, taget visse typer prøver eller fx lagt en spiral. Det er dog ultimativt dig der bestemmer, hvor mange smerter, du kan acceptere, og hvornår nok er nok – smertetærskel er individuelt, og at sige fra er ikke ensbetydende med, at man er “pivet!” 

Tag en støtteperson med 

Mange kan have rigtig god gavn af at have en støtteperson med til at holde dem i hånden, hvis de er nervøse. 

Din pårørende kan nemt sidde på en stol ved siden af dit hoved, og hvis du ikke ønsker, at de ser din krop, så kan de fx sidde med hovedet vendt væk fra lægen og dit underliv – på den måde kan de ikke se dine kønsorganer eller hvad lægen laver, men kun se dit ansigt og støtte dig. 

Man kan altid prøve igen 

Hvis du mærker, at du ikke kan gennemføre undersøgelsen, så må du altid sige fra. Det kan være, at du allerede inden undersøgelsen går i gang mærker, at du ikke er klar alligevel, eller at du må sige fra undervejs på grund af ubehag – og det er helt okay. 
Ingen stress – man kan altid prøve igen en anden dag!  

Mange oplever, at når man lærer at mærke efter ens egne grænser, at sige fra når det bliver for meget, og oplever, at det bliver respekteret af lægen, så bliver man gradvist mindre nervøs for den gynækologiske undersøgelse. Langt de fleste ender med at gennemføre undersøgelsen en anden gang. 

I nogle tilfælde kan det være helt umuligt at gennemføre en gynækologisk undersøgelse, og det kan der være mange gode grunde til. Hvis undersøgelsen er meget nødvendig, kan man i yderste tilfælde blive tilbudt at få lavet undersøgelsen i fuld narkose på et hospital. 

Andre tips til at komme godt igennem en gynækologisk undersøgelse 

• Lig godt – få lægen til at hjælpe dig med at justere bøjlerne på det gynækologiske leje, så de passer til dig, og så du kan ligge så behageligt som muligt 
   

• Fokuser på at slappe af i bækkenbunden. Man kan ikke altid selv styre, at man spænder op, da det tit sker ubevidst, men man kan hjælpe sig selv til at slappe af ved at forsøge at “lade numsen falde ned mod underlaget” og have hænderne langs siden eller foldet på maven 
   

• Husk at trække vejret, og fokuser på dybe vejrtrækninger – det hjælper med at afspænde bækkenbundsmusklerne 
   

• Spørg, om det er muligt at få bedøvelse. Det kan fx være relevant ved spiralanlæggelse eller hvis du skal have taget biopsier (vævsprøver.) Lokalbedøvelse gives med en tynd kanyle, så det kan godt stikke, svie og spænde mens det lægges 
   

• Mind dig selv om, at lægen er ligeglad med, hvordan du ser ud. 
  Du har sikkert hørt det før, men vi siger det igen: lægen har set masser af underliv, og går til opgaven helt neutralt og professionelt. Lægen tænker ikke over, om du har intimbarberet dig, om du har været i bad inden undersøgelsen, om du har sure tæer eller hvordan dine kønslæber ser ud. Lægen bliver heller ikke generet af, at du evt. bløder – husk på, at mange jo får lavet en gynækologisk undersøgelse netop fordi de bløder, har udflåd eller lignende! 

Forfatter: Emilie Vester Engel, læge 

Reviewer: Maria Guldbrandt Hauge, læge 

Publiceret: 23.10.2025 

Billede: Af Dev Asangbam via Unsplash