Helbredsangst – når bekymringen for sygdom fylder for meget
Har du prøvet at læse om en sygdom og pludselig mærke alle symptomerne på lige præcis den sygdom? Bekymring for sygdom kan fylde mere eller mindre. For nogle fylder den så meget, at den begynder at styre hverdagen og gør det svært at navigere i kroppens signaler. De fleste har nok på et eller andet tidspunkt overvejet om et symptom er tegn på sygdom. Og det er helt naturligt og vigtigt. Men det kan også tage overhånd, og det skal vi dykke nærmere ned i dagens artikel.
Hvad er helbredsangst?
Det er naturligt og en del af livet, at man er opmærksom på, hvordan man har det. Det er vigtigt, at man reagerer, hvis man oplever symptomer, som kan være tegn på sygdom og søger læge. Det er naturligt en gang i mellem at være bekymret for sygdom. Selvom det kan være udtalt, vil de fleste være i stand til at skubbe tankerne væk. Ved helbredsangst er det anderledes. Her fylder tanker om sygdom næsten hele tiden, og det kan være svært at få tankerne til at slippe igen. Det kan komme til udtryk som stor optagethed af fysiske symptomer og bekymringer for sit helbred eller for at fejle en alvorlig sygdom. Man kan blive meget opmærksom på kroppens signaler og tolke små forandringer som tegn på alvorlig sygdom. Nogle oplever symptomer på sygdom efter at have læst eller hørt om sygdommen. Det kan også være frygt for at blive smittet med en sygdom. Helbredsangst kan komme uden at man fejler en fysisk sygdom. Men det kan også opstå efter, at man er blevet diagnosticeret med en sygdom eller haft en alvorlig sygdom. Helbredsangst er en diagnose der stilles af din læge, når lægen har vurderet, at symptomerne ikke bedre forklares af en anden sygdom. Der findes nogle helt specifikke diagnostiske kriterier til diagnosen helbredsangst, og det vigtigste er altså at kunne skelne mellem naturlig sygdomsbekymring og helbredsangst.
Hvordan kan helbredsangst vise sig i hverdagen?
Helbredsangst kan komme til udtryk på mange måder. Nogle oplever for eksempel, at de ofte googler symptomer eller spørger ChatGPT om sygdom. Andre mærker efter i kroppen flere gange om dagen, og symptomer som hjertebanken eller hovedpine, eller en plet på huden, kan vække bekymring om alvorlig sygdom. Det kan også vise sig ved gentagne lægebesøg eller et stort ønske om undersøgelser. Nogle forsøger at undgå at læse om sygdomme eller undgår situationer, hvor de er bange for at blive syge. For nogle fylder tankerne så meget, at det går ud over arbejde, studier eller sociale relationer. For personer med helbredsangst er det som regel ikke de fysiske symptomer, som fylder, men tankerne om de fysiske symptomer.
Hvem får helbredsangst?
Som nævnt kan symptomer på helbredsangst blive udløst af bestemte oplevelser. Hvis et familiemedlem får en alvorlig sygdom, eller man ser i TV, at en kendt fodboldspiller pludselig får hjertestop, kan det sætte gang i bekymringer om eget helbred – især hvis man i forvejen er tilbøjelig til bekymringer eller angst. Helbredsangst kan forekomme i alle aldre, men starter ofte tidligt i livet.
Hvornår skal man snakke med sin læge om det?
Du eller nogle i din omgangskreds kan måske få mistanken, men det kan også være din læge, som gør dig opmærksom på det. Det kan være svært at tro på lægens besked om, at der ikke er tegn på alvorlig sygdom. Tankerne kan hurtigt vende tilbage, selv efter man er blevet undersøgt. For nogle betyder det, at man har været rigtigt meget til læge, måske har søgt second-opinions og ikke følt sig hørt i sit forløb. Det er vigtigt at tale med sin læge om det, hvis tanker og bekymringer om sygdom fylder meget i hverdagen.
Hvordan bliver man udredt for det?
Lægen kan ikke tage en blodprøve som bekræfter, at du har helbredsangst. Lægen stiller diagnosen ud fra din sygehistorie og de symptomer du beskriver, samt udelukker, at symptomerne ikke bedre forklares af en anden psykisk eller fysisk lidelse. Det er lægens opgave at vurdere, om der er behov for udredning for fysisk sygdom. Mange tænker, at flere undersøgelser vil give ro. Men forskning viser faktisk, at gentagne undersøgelser ofte kun giver kortvarig lettelse. Bekymringen vender typisk tilbage, og så kan man komme ind i en ond cirkel med flere og flere undersøgelser.
Findes der behandling for det?
Det gør der! Heldigvis. Målet med behandlingen er så vidt muligt at blive rask, men også at lære at håndtere sin angst og bryde den såkaldte angstspiral. Samtidig handler det også om at undgå unødvendige undersøgelser. Det første skridt er ofte at anerkende, at der er tale om en frygt for sygdom og ikke en fysisk sygdom. For nogle kan det føles skamfuldt, men det er vigtigt at have et godt samarbejde med sin læge om det. Nogle patienter med helbredsangst har også andre psykiske lidelser, som for eksempel depression eller angst. Disse sygdomme skal selvfølgelig også behandles. Ofte vil man blive tilbudt kognitiv adfærdsterapi, enten individuelt, i gruppe eller internetbaseret behandling. Nogle har behov for medicinsk behandling. Behandlingen kan i starten foregå hos din egen læge, men for nogle vil der være behov for et forløb hos en psykolog eller psykiater. Det er vigtigt at pointere, at mange oplever tydelig bedring med den rette behandling.
Gode råd
Det er naturligt og en del af livet, at man er opmærksom på, hvordan man har det. Det er selvfølgeligt vigtigt at man reagerer på alvorlig sygdom. Snak med din læge om, hvilke symptomer du skal reagere på, hvornår du bør søge hjælp, og hvornår der ikke er behov for det.
Gode råd hvis du oplever helbredsangst
- Tal åbent med din læge om dine bekymringer
- Lav eventuelt en plan med lægen for hvornår symptomer skal undersøges
- Undgå at google symptomer gentagne gange
- Prøv at lægge mærke til hvornår tankerne om sygdom opstår
- Søg hjælp hvis bekymringerne begynder at styre din hverdag
Forfatter: Julie Kristine Steen Møller, Læge
Redigeret af: Vita Djamilla Sandeman, Læge
Publiceringsdato: 29.03.2026
Billede af Sam Schooler via Unsplash
Kilder
Lægehåndbogen: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/tilstande-og-sygdomme/angstlidelser/helbredsangst/
Funktionelle lidelser, Århus Universitetshospital:
