Hjernerystelse hos børn og unge
Hjernerystelse hos børn og unge
Kan du selv huske det? Legen var i fuld gang, man hvinede af glæde, og pludselig lå man der på gulvet uden at vide, hvad der var sket. Forskrækket og ked af det, fordi man havde slået hovedet ned i gulvet. Frygt ej – hjernerystelse sker relativt ofte, og langt de fleste kommer sig hurtigt igen.
En hjernerystelse er en påvirkning af hjernen, der kan ske, når hovedet, nakken eller kroppen bliver slået eller rystet kraftigt, f.eks. ved fald under leg eller sport.
Symptomerne på hjernerystelse kan opstå lige efter uheldet eller i de efterfølgende dage.
Det er kun en læge, der kan stille diagnosen ”hjernerystelse”.
De første 24 timer
Efter at dit barn har slået hovedet, er det vigtigt, at du eller en anden voksen holder godt øje med dit barn de første 24 timer. Der kan være behov for, at dit barn vækkes i løbet af natten, men dette er en beslutning, en læge skal tage stilling til.
Almindelige symptomer
De mest almindelige symptomer er bl.a. hovedpine, spændinger i nakken og ryggen, svimmelhed, kvalme med eller uden opkast, koncentrationsbesvær, irritabilitet og øget søvnbehov. Symptomerne kan opstå i forbindelse med slaget eller i timerne efter. Symptomerne bliver i de fleste tilfælde bedre i løbet af et par dage, men af og til tager det længere tid, og symptomerne kan vare i op til flere uger. Har dit barn ikke oplevet bedring af symptomerne inden for 7-10 dage, bør du opsøge egen læge.
Symptomer, du skal være særligt opmærksom på
Oplever dit barn nogle af nedenstående symptomer, skal du kontakte en læge med det samme:
- Besvimelse, tiltagende sløvhed eller problemer med at komme i kontakt med dit barn.
- Tiltagende forvirring, øget hukommelsesbesvær eller problemer med at genkende og/eller huske ting eller personer.
- Hyppige eller voldsomme opkastninger.
- Konstant stærk og/eller tiltagende hovedpine.
- Kramper, lammelse af kropsdele, besvær med at styre arme og ben, eller hvis dit barn er mere klodset end sædvanligt.
- Synsforstyrrelser som f.eks. dobbeltsyn eller sløret syn.
- Sivende væske eller blod fra næsen eller ørerne.
Er dit barn mellem 0-3 år, kan det være svært at spørge barnet præcist, hvordan det har det, og det kan være svært selv at vurdere. I disse tilfælde bør du holde øje med, om dit barn opfører sig anderledes. Det kan være, at barnet ikke vil spise, er meget ked af det, og du ikke kan trøste barnet, eller alternativt er helt stille. Kontakt altid en læge, hvis dit barn er påfaldende i kontakten eller har ændret adfærd.
Efter de første 48 timer
Det er vigtigt, at dit barn hviler efter slaget og tager det roligt, så hjernen kan få ro de første 48 timer. Til gengæld er det også vigtigt, at dit barn, når det har det godt igen, stille og roligt begynder at genoptage hverdagsaktiviteter, f.eks. i hjemmet, og dernæst gradvist vender tilbage til institution og sociale aktiviteter.
Ved tilbagevenden til ovenstående aktiviteter er det normalt, at dit barn oplever svingninger i sine symptomer. Det er ikke unormalt at være mere træt efter en lang dag i institutionen end dit barn var inden hjernerystelsen.
Det er en god idé, at dit barn venter med at deltage i gymnastik og anden leg, hvor der er risiko for, at dit barn kan komme til skade med hovedet, indtil dit barn har det godt igen.
Hvor meget eller hvor lidt hvile?
Selvom det er normalt at være lidt mere påvirket af sine symptomer efter eksempelvis sociale arrangementer, er det vigtigt, at der ikke sker en generel forværring af dit barns symptomer. Sker det, har aktiviteten været for meget af det gode. Det kan blandt andet skyldes, at aktiviteten var for krævende eller for langvarig. Det er her vigtigt, at du prøver at justere én af delene, men fortsat fastholder, at dit barn skal være så aktivt som muligt uden at få forværring af sine symptomer.
Hvornår kan dit barn komme tilbage i institutionen?
Hvis dit barn ikke har symptomer, kan det komme tilbage som vanligt, men hold øje med, om der skulle ske en forværring eller opstå nye symptomer.
Er dit barn plaget af symptomer, skal du lægge en god plan med institutionen om tilbagevenden baseret på, hvordan dit barn er påvirket af symptomerne, og hvor meget uro der er i institutionen. Har dit barn det fint de første par timer og får først symptomer i løbet af eftermiddagen, kan det være en idé at starte med at have dit barn i institutionen i færre timer om dagen, indtil der er bedring.
Hvad hvis der ikke er bedring af symptomerne efter 4 uger?
Du kan forvente, at dit barn vil opleve en gradvis bedring af sine symptomer over de første uger. Hvis du imod forventning ikke oplever, at dit barn har bedring efter 4 uger, siger man, at det drejer sig om længerevarende symptomer, og så skal du kontakte en læge.
At dit barn har længerevarende symptomer, er ikke ensbetydende med, at det aldrig får det bedre. Nogle har brug for mere tid end andre. Fokuser på fremgangen, også de helt små ting.
Bed om hjælp
Hvis dit barn har længerevarende symptomer, eller du er bekymret, skal du kontakte egen læge, der kan vejlede dig i, hvordan du bedst hjælper dit barn. Hvis egen læge er i tvivl, kan lægen kontakte fagpersoner med specialiseret viden om hjernerystelser, som kan hjælpe jer, eller lægen kan henvise til en afdeling for børn og unge på et hospital, der kan hjælpe jer bedst muligt videre.
Afhængigt af bopælskommune kan der også være kommunale tilbud, som din egen læge kender til.
Litteratur:
Dansk pædiatris retningslinjer for hovedtraumer hos børn:
https://paediatri.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2021/Hovedtraume_instruks_DPS_02.03.211.pdf
Vejledning om hjernerystelse, Dansk Center for hjernerystelse: https://dcfh.dk/information-om-hjernerystelse-til-patienter-og-paaroerende/vejleding-om-hjernerystelse/
Diagnostik og håndtering af hjernerystelser
https://ugeskriftet.dk/videnskab/diagnostik-og-haandtering-af-hjernerystelser
Forfatter: Maj Ósk Bruun Stangegård (læge)
Dato: 7. november 2024, revideret 11. august 2026
Foto:
