Høfeber – Børnefamiliens usynlige sæsongæst
Foråret er for mange lig med lysere dage, varmere vejr og børn, der igen fylder legepladser og haver med liv. Naturen vågner, vinduerne åbnes, og hverdagen rykker udenfor.
Men for en del børnefamilier bringer foråret også en mindre velkommen gæst: høfeber. Pludselig bliver hverdagen præget af løbende næser, nys og kløende øjne. Pollensæsonen er allerede godt i gang, og heldigvis er der meget, man kan gøre.
Hvad er høfeber, hvad er de typiske symptomer, og hvornår kommer de typisk til udtryk?
Høfeber, også kaldet allergisk rhinitis, er en allergisk reaktion, hvor kroppens immunforsvar overreagerer på nogle ellers harmløse stoffer som pollen. Reaktionen rammer især øjne og næse, men kan også påvirke luftvejene og give mere generelle symptomer:
- Næse: Løbende vandigt næsesekret, tilstoppet næse, nysen og næsekløe.
- Øjne: Røde og kløende øjne som løber i vand. Nogle oplever også lysfølsomhed samt hævelse af øjenlåg og øjenslimhinden. Typisk vil begge øjne være angrebet.
- Dybe luftveje: Hoste, pibende/hvæsende vejrtrækning, åndenød og trykken for brystkassen.
- Øvrige symptomer: “Tunghed” i hovedet (evt. hovedpine), træthed, varmefølelse i kroppen (ikke feber, selvom tilstanden kaldes høFEBER).
Symptomerne kan minde om en forkølelse, men særligt kløe er karakteristisk for høfeber, og oftest er der flere øjensymptomer end ved en almindelig forkølelse. Ved pollenallergi følger symptomerne typisk årets pollensæsoner:
Marts: El, elm og hassel.
April-maj: Birk.
Maj-august: Græs.
Juli-september: Bynke.
Mængden af pollen kan variere fra dag til dag, ligesom varigheden af sæsonen kan variere fra år til år. Man kan følge dagens pollental hos Astma-Allergi Danmark eller downloade deres app, hvor man kan få hjælp til at komme godt i gang med pollensæsonen. Man skal dog også huske, at allergisymptomer også kan skyldes allergi over for husstøvmider, dyrepels eller skimmelsvampe, hvor symptomerne typisk er helårlige med kronisk næstetæthed og i mindre grad nysen og kløe.
Hvorfor får man høfeber?
Årsagen til, at nogle udvikler allergi, skyldes formentligt et samspil mellem flere faktorer, herunder arv og miljø. Risikoen er højere, hvis én af forældrene har allergi og øges yderligere, hvis begge forældre har allergi. Allergi ses også hyppigere hos personer, som er opvokset i byerne end hos dem, som er opvokset på landet. Desuden ses høfeber også oftere hos børn, som lider af astma og/eller børneeksem, hvor 30% af alle med høfeber har astma, og 70% af alle med astma også har høfeber.
Hvordan finder man ud af, om man har høfeber?
For at kunne stille diagnosen og hjælpe dit barn bedst muligt, er det vigtigt for lægen at vide, hvilke symptomer dit barn har, og hvornår de kommer. Her kan det være en god idé at føre en dagbog, hvor der findes flere gode apps (f.eks. dagbogsfunktionen i appen “Dagens Pollental”). Hvis de typiske allergisymptomer, som anført ovenfor, kommer i pollensæsonen flere år i træk og ikke på andre tidspunkter, er diagnosen oplagt. Men ved svære symptomer eller tvivl om diagnosen, kan der udføres en allergitest, som enten består af en blodprøve eller en “priktest”, hvor der testes for et “standardpanel” af de hyppigste allergiårsager, såsom græs, birk, elm osv.
Behandling af og gode råd ved høfeber
Det vigtigste er at begrænse kontakt med pollen:
- Følg dagens pollental, og på dage med meget høje pollental, kan man forsøge at holde barnet indendørs.
- Vask barnets hår om aftenen, så mindre pollen kommer med i sengen.
- Luft ud tidligmorgen eller sen aften, når pollentallet er lavest.
- Tør vasketøjet indendørs, men husk stadig at lufte ud, så du ikke får fugtproblemer i stedet.
Hvis generne påvirker barnets hverdag, søvn eller trivsel kan medicinsk behandling være nødvendig. Typiske behandlinger er øjendråber med antihistamin ved øjensymptomer, og næsespray med steroid og/eller antihistamin ved næsesymptomer. Man kan også give antihistaminer (hvis formål er dæmpning af allergireaktionerne som immunforsvaret igangsætter) som tablet eller mikstur. I svære tilfælde, hvor ovenstående ikke hjælper, kan man overveje at give en såkaldt “allergivaccine”, hvor man gradvist vænner immunforsvaret til det allergifremkaldende stof. I andre svære tilfælde kan man også overveje binyrebarkhormon som tabletter eller som indsprøjtning til behandling af høfeber, men dette anbefales kun som sidste valg pga. risikoen for alvorlige bivirkninger.
Vi håber, at du i denne uges tirsdagsinfo er blevet klogere på høfeber udløst af pollen. Ved yderligere interesse kan man på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside, hvor der findes rådgivningsmuligheder, personlige fortællinger om livet med høfeber m.m.
Kilder
Sundhed.dk – Høfeber (allergisk snue)
Sundhed.dk – Allergi, hvad er det?
Lægehåndbogen – Allergisk rhinitis (høfeber)
Billede af Stéphane Mingot på Unsplash.com
Skrevet af Akash Meegoda (læge), april 2026.
Redigeret af Mathilde Musoni Donkild (læge) og Sabine Yvonne Overby Salomonsen (læge), april 2026.
