Hvorfor bliver man sendt hjem fra akutmodtagelsen?
Du sidder i akutmodtagelsen. Du har det skidt. Hovedpine, kvalme, svimmelhed – kroppen føles helt forkert. Efter fire timers ventetid bliver du endelig kaldt ind, undersøgt, og får at vide, at du kan tage hjem – hvad foregår der? Hvordan kan det være, at du bliver sendt hjem, når du har det dårligt?
I dette indlæg forklarer vi, hvordan det kan ske – og hvorfor det faktisk ofte er en god nyhed!
Læs med og lær mere om, hvordan man prioriterer, udreder og behandler i en akutmodtagelse!
Du kan være syg uden at være i fare
Det lyder måske underligt, men det er sandt: Man kan være virkelig dårlig uden at fejle noget farligt. Og omvendt kan man føle sig frisk, selvom kroppen er alvorligt syg.
I akutmodtagelsen laver personalet derfor altid en grundig vurdering, der først og fremmest handler om én ting: er der noget her, der akut skal og kan behandles?
Vi anvender vores faglighed: lytter til dine symptomer og din oplevelse, vurderer blodtryk, puls, temperatur og andre ting, der kan sige noget om din tilstand. Ofte supplerer man med blodprøver, EKG og sommetider scanninger eller andre relevante undersøgelser. Hvis ikke der bliver fundet tegn på noget farligt, vurderes du ikke at have behov for akut behandling lige nu og her – og så bliver du sendt hjem og kan gå til din egen læge, som kan lave videre udredning, hvis der er brug for det.
Akutmodtagelsen er ikke for alle sygdomme
Det er frustrerende ikke at få klare svar, især når det handler om egen sundhed. Det bliver ikke nemmere af, at mange symptomer, såsom smerter, kvalme, svimmelhed og træthed kan være både ubehagelige og skræmmende. Ofte kan lægen give en forklaring og hjælpe dig videre med behandling, men nogle gange får man ikke en entydig forklaring på, hvad der er galt. Grunden til dette er, at formålet med akutmodtagelsen ikke er at udrede og behandle alle former for sygdom, men at modtage, stabilisere, behandle og udelukke de ting, der ikke kan vente.
Diagnosticering af nogle sygdomme kræver længere tids opfølgning og specialiserede undersøgelser ved egen læge eller anden speciallæge. Så når man i akutmodtagelsen ikke finder noget akut at behandle, betyder det i virkeligheden: du er ikke i akut fare – og kan trygt tage hjem.
Ikke alt kræver hospitalsbehandling
Vi ville ønske, at vi kunne tage os af alt, og gør altid hvad vi kan for at skabe så gode patientforløb som muligt. Virkeligheden er dog også, at ressourcerne i sundhedsvæsenet ikke er uendelige. Det er personalets opgave at fordele ressourcerne, så de bliver brugt på dem, der har mest brug for dem. Akutmodtagelserne skal kunne prioritere dem, der ikke kan vente. Resten skal hjælpes videre i det øvrige sundhedsvæsen, hvor der ofte er bedre mulighed for at udrede og behandle.
Så hvis du bliver sendt hjem fra akutmodtagelsen, så husk:
Det er ikke, fordi lægen ikke tror på dig, ikke tager dig seriøst eller ikke vil hjælpe. Det er heller ikke, fordi lægen har for travlt til dig. Faktisk har lægen gjort præcis det, en læge i akutmodtagelsen skal: vurderet, at der ikke er tegn på akut, farlig sygdom, og haft tillid til, at du kan få det bedre et andet sted end på sygehuset – om det så er med ro, tid, en recept, eller videre udredning hos egen læge.
Det er ikke en afvisning, men et tegn på, at man er tryg ved at sende dig hjem.
Jeg er blevet sendt hjem – hvad så nu?
Når du bliver sendt hjem, forsøger personalet at informere dig så godt de kan, i forhold til den individuelle situation. Generelt kan du dog regne med, at det næste trin, såfremt du stadig er bekymret eller har det dårligt efter nogle dage, er et smut forbi egen læge. Her har man mulighed for at henvise til videre undersøgelser, følge op over tid og lægge langsigtede planer.
Akutmodtagelsen – et øjebliksbillede
Som med så meget andet, kan man aldrig komme med fuldstændige garantier. I akutmodtagelsen bliver der lavet en vurdering af din tilstand ud fra de oplysninger, der er tilgængelige her og nu – altså ud fra et øjebliksbillede. Husk på, at sygdom kan udvikle sig, og at personalet også kun er mennesker. Derfor bør du altid reagere på nytilkomne symptomer, der dukker op efter dit besøg i akutmodtagelsen.
Hvis du efter samtale med lægen stadig er i tvivl om, hvilke symptomer du skal reagere på, og hvad du skal gøre, så spørg endelig! Ingen skal gå utrygge hjem, og personalet vil altid gøre deres bedste for, at du er grundigt informeret og føler dig tryg.
Hvornår skal du søge akut hjælp?
Du kender din krop bedst – hvis noget føles forkert, så reagér. Hvis du får nye eller forværrede symptomer, kan du kontakte din egen læge eller vagtlæge ved behov. Ved alvorlige symptomer, såsom pludseligt indsættende brystsmerter, åndenød, talebesvær eller ved stærk bekymring, skal du ringe 112.
Vil du vide mere?
Læs mere om akutte symptomer og hvad du selv kan gøre på Patienthåndbogen:
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/akutte-sygdomme/
Forfatter: Hussein Alkafaji, læge
Redigeret af: Younes Subhi, læge og Emilie Vester Engel, læge
Publiceringsdato: 15-07-2025
Billede fra Unsplash af Ante Samarzija
