Læger Formidler
Du læser lige nu

Influenza hos børn 

0
Tirsdagsinfo

Influenza hos børn 

Ondt i kroppen, høj feber og ren dårligdom. Lyder det bekendt? Vinteren har for alvor meldt sin ankomst og det betyder influenza season is coming! Både børn og voksne kan blive ramt – men børn rammes hyppigst. Og derfor er det en god idé at sætte sig ind i hvordan den smitter, kan forebygges og hvis uheldet er ude, hvad man så kan gøre og hvad man skal være opmærksom på.

Influenza skyldes en virusinfektion der sætter sig i luftvejene. Influenzavirussen skal altså være tilstede for at blive syg, så det ikke nok blot at blive afkølet eller være udenfor med vådt hår for at blive syg. Men det er rigtig nok, at hvis man afkøles, bliver man mere sårbar over for smitte. Så fortsæt du bare med at klæde børnene godt på 😉    

Hvad er symptomerne?

Symptomerne starter 1-4 dage efter man er blevet smittet og begynder pludseligt med høj feber, kulderystelser, hovedpine, ondt i kroppen og med at man generelt er ret skidt tilpas. Nogle oplever senere halssmerter og hoste. Snot som ved en almindelig forkølelse er til gengæld mere sjældent. Børn får også ofte mavesmerter og opkastninger i forbindelse med influenzainfektion. Oftest kan diagnosen stilles ud fra sygehistorien og ved de typiske symptomer, og man behøver ikke ses af læge.

Hvordan og hvornår smitter influenza?

Influenza er meget smitsom fra dagen inden sygdommen bryder ud til 3-4 dage senere. Oftest vil en familie smitte hinanden, fordi smitten spredes hurtigt gennem luften ved f.eks. hoste og nys, men også ved direkte kontakt til andre mennesker (f.eks. ved håndtryk og kys) eller overflader, f.eks. legetøj og dørhåndtag.

Hvordan undgår vi smitte?

Det er heldigvis muligt at forebygge smitten. Man kan mindske smitten markant ved at holde god håndhygiejne, dvs. vaske hænder ofte og grundigt og holde fornuftig hygiejne i øvrigt. Børn rammes oftere af influenza end voksne, fordi de har sværere ved at holde god håndhygiejne, derfor er det en god ide at forsøge at vise børnene hvad man kan gøre. Det kan f.eks være at lære dem at nyse eller hoste i et ærme, eller at vaske hænder med vand og sæbe eller håndsprit, hvis muligt, inden de rør sig i øjnene, næsen eller mund, for selv at undgå at blive smittet. Men også efter de har pudset næse, nyst og hostet eller når de møder ind i institutionen og forlader den igen. SSI har lavet en beskrivelse af hvordan man opretholder en god håndhygiejne.

Influenzavaccinen tilbydes normalt ikke til børn, men i særlige tilfælde, hvor barnet har en kronisk sygdom eller immunsygdom vil de og husstandskontakter, dvs. også søskende, tilbydes vaccinen.

Mit barn er smittet, hvad kan jeg så gøre?

Da influenza skyldes en virus, kan den ikke behandles med antibiotika. Influenza går over af sig selv, men det er ikke ualmindeligt, at det varer 1-2 uger med høj feber i første uge, og barnet kan godt være træt i noget tid efter. Hvis dit barn har feber, så sørg for, at det ikke har det for varmt. Klæd det af, erstat evt. dynen med et dynebetræk og hold rummet køligt. Det er ikke helt ualmindeligt at børn får feberkramper når de er syge med feber, læs mere om feberkramper her.

For både børn og voksne vil energien være på et lavpunkt og særligt i de første dage vil man have brug for at sove meget. Oftest er appetitten også nedsat, men det er vigtigt at huske at drikke. Særligt for de mindste børn, som er i større risiko for væskemangel. Skift gerne mellem forskellige slags væsker, f.eks. læskedrikke, saftevand, vand og mælk. Hvis du har svært ved at få væske i dit barn, kan du forsøge at tilbyde væske i en kop med et sjovt sugerør, giv barnet væske med teske eller en lille sprøjte  – brug evt. en 10 mL sprøjte hvert 10. min., eller tilbyd isterninger eller vandis.

Det er desuden godt at vide, at en Filur is indeholder 53 ml væske 🙂

Hos helt små babyer undgås væskemangel ved at tilbyde bryst eller flaske hyppigere. Evt. suppleres med flaske, sprøjte eller ske.

Febersænkende/smertestillende medicin kan sænke feberen og tage ”toppen” af ubehaget, og give lidt ekstra energi til at spise og drikke – begge er vigtige for at få energien tilbage. Læs mere om febersænkende/smertestillende medicin.

Kontakt lægen, hvis

  • Barnet har færre end 3 våde bleer på 24 timer
  • Barnet er sløvt og slap og er ligeglad med omgivelserne (det er ok, at barnet sover mere, end det plejer, når det er sygt, men når det er vågent, skal det kunne følge med i, hvad der sker i omgivelserne og må ikke ligge slapt hen)
  • Vejrtrækningen bliver besværet, hurtig, hvæsende eller pibende

Ved bekymring eller tvivl kontaktes egen læge i dagtid eller 1813/lægevagt udenfor egen læges åbningstid.

Er du i tvivl om hvad du skal holde øje med hos dit barn, når det er syg, så læs om vores SAFE! Cirkel, som vejleder i dette. Eller lyt til vores podcastepisode om SAFE! Cirklen.

Hvornår må mit barn komme i institution igen?

Barnet kan igen komme i institution, når det er feberfrit og barnet ellers kan deltage i aktiviteter som det plejer.

Vil du vide mere

Hvis du vil vide mere om feber, så lyt til vores podcast om feber.

Se også denne video der viser, hvordan du kan få medicin i dit barn.

Du kan også finde mere information om væskemangel her.

Kilder: SSI og patienthåndbogen

Forfatter: Ida Biering-Sørensen

Redigeret af: Læger Formidlers faglige redaktion

Forfatteren

Læge siden 2015. Lægeerfaring inden for børn, voksne og ældre. Har to drenge, og aktuelt på barsel med den mindste.

Follow @ Instagram