Læger Formidler
Du læser lige nu

Influenza hos børn 

43
Trygge Forældre Infoblog

Influenza hos børn 

Influenzasæsonen er som regel i december-marts måned, men i år har du helt sikkert hørt om influenza adskillige gange allerede, når den er blevet sammenlignet med coronavirus. At være smittet med influenza er ikke blot en almindelig forkølelse. Læs med og lær om endnu en virusinfektion.

Hvad er influenza?

Influenza skyldes en virusinfektion i luftvejene. Influenzavirussen skal altså være til stede, for at man bliver syg, så det er ikke nok blot at blive afkølet eller være udenfor med vådt hår for at få influenza. Men det er rigtigt nok, at hvis man afkøles, bliver man mere sårbar over for smitte. Så fortsæt endelig med at klæde børnene godt på.

Hvad er symptomerne?

Symptomerne starter 1-4 dage efter at man er blevet smittet og begynder pludseligt med høj feber, kulderystelser, hovedpine, ondt i kroppens muskler og med at man generelt er skidt tilpas. Nogle oplever senere halssmerter og hoste. Snot som ved en almindelig forkølelse er til gengæld mere sjældent. Børn får også ofte mavesmerter og opkastninger i forbindelse med influenzainfektion. Oftest kan diagnosen stilles ud fra sygehistorien og ved de typiske symptomer, og man behøver som oftest ikke ses af læge.

Hvordan og hvornår smitter influenza?

Influenza er meget smitsom fra dagen inden sygdommen bryder ud til 3-4 dage senere. Oftest vil en familie smitte hinanden, fordi smitten spredes hurtigt gennem luften ved f.eks. hoste og nys, men også ved direkte kontakt til andre mennesker (f.eks. ved håndtryk og kys) eller overflader, f.eks. legetøj og dørhåndtag.

Mit barn er smittet. Hvad kan jeg gøre?

Da influenza skyldes en virus, kan den ikke behandles med antibiotika. Influenza går over af sig selv, men det er ikke ualmindeligt, at det varer 1-2 uger med høj feber i første uge, og der kan i efterforløbet være en periode, hvor dit barn er ekstra træt. Hvis dit barn har feber, så sørg for, at det ikke har det for varmt. Klæd det af, erstat evt. dynen med et dynebetræk og hold rummet køligt. Det er ikke helt ualmindeligt at børn får feberkramper når de er syge med feber, læs mere om feberkramper her.

For både børn og voksne vil energien være på et lavpunkt, og særligt i de første dage vil man have brug for at sove meget. Oftest er appetitten også nedsat, men det er vigtigt at huske at drikke. Særligt for de mindste børn, som er i større risiko for væskemangel. Skift gerne mellem forskellige slags væsker, f.eks. læskedrikke, saftevand, vand og mælk. Hvis du har svært ved at få væske i dit barn, kan du forsøge at tilbyde væske i en kop med et sjovt sugerør, at give barnet væske med teske eller en lille sprøjte. Brug evt. en 10 mL sprøjte hvert 10. min., eller tilbyd isterninger eller sodavandsis. Det er desuden godt at vide, at en Filur-is indeholder 53 ml væske. Hos helt små babyer undgås væskemangel ved at tilbyde bryst eller flaske ofte. Evt. kan der suppleres med flaske, sprøjte eller ske.

Febersænkende/smertestillende medicin kan sænke feberen og tage toppen af ubehaget og give lidt ekstra energi til at spise og drikke, hvilket er vigtigt for at få energien tilbage. Læs mere om febersænkende/smertestillende medicin. Vil du vide mere om feber, hvad man kan gøre for barnet, og hvad man skal være opmærksom på, så læs mere her.

Hvordan undgår vi smitte?

Vi er efterhånden godt klædt på til smitteforebyggelse med de talrige udmeldinger fra sundhedsmyndighederne, men gode råd kan ikke gives for mange gange, og det er heldigvis muligt at forebygge smitte. Også med influenzavirus gælder, at man kan mindske smitten markant ved at holde god håndhygiejne, dvs. vaske hænder ofte og grundigt og holde fornuftig hygiejne i øvrigt. Børn rammes oftere af influenza end voksne, fordi de har sværere ved at holde god håndhygiejne, og derfor er det en god idé at forsøge at vise børnene, hvad man kan gøre. Det kan f.eks være at lære dem at nyse eller hoste i et ærme eller at vaske hænder med vand og sæbe eller håndsprit, hvis muligt, inden de rører sig i øjnene, næsen eller mund for selv at undgå at blive smittet. Men også efter de har pudset næse, nyst og hostet eller når de møder ind i institutionen og forlader den igen. SSI har lavet en beskrivelse af hvordan man opretholder en god håndhygiejne.

Influenzavaccinen tilbydes normalt ikke til børn, men i særlige tilfælde, hvor barnet har en kronisk sygdom eller sygdom i immunforsvaret, vil de og husstandskontakter, dvs. også søskende, tilbydes vaccinen.

Kontakt lægen, hvis

  • Barnet har færre end 3 våde bleer på 24 timer
  • Barnet er sløvt, slapt og ligeglad med omgivelserne (det er ok, at barnet sover mere, end det plejer, når det er sygt, men når det er vågent, skal det kunne følge med i, hvad der sker omkring det og må ikke ligge slapt hen)
  • Vejrtrækningen bliver besværet, hurtig, hvæsende eller pibende

Ved bekymring eller tvivl kontaktes egen læge i dagtid eller 1813/lægevagt uden for egen læges åbningstid.

Er du i tvivl om, hvad du skal holde øje med hos dit barn, når det er sygt, så læs om vores SAFE! Cirkel, som vejleder i dette. Eller lyt til vores podcastepisode om SAFE! Cirklen.

Hvornår må mit barn komme i institution igen?

Barnet kan igen komme i institution, når det er feberfrit og barnet ellers kan deltage i aktiviteter, som det plejer. For tiden er der grundet covid-19 særlige regler for symptomfrihed og/eller negativ coronatest. Læs herom på Sundhedsstyrelsens hjemmeside https://www.sst.dk/da/corona/Hvis-du-har-symptomer_-er-syg-eller-smittet/Saerligt-om-boern eller https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/One-page—Har-dit-barn-symptomer-paa-COVID-19.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om feber, så lyt til vores podcast om feber, læs vores blog indlæg om feber hos børn, eller se vores film i samarbejde med SundhedsTV om feber hos børn.

Se også denne video der viser, hvordan du kan få medicin i dit barn.

Du kan også finde mere information om væskemangel her.

Kilder:

sst.dk, SSI og Patienthåndbogen

Forfatter: Ida Biering-Sørensen (læge)

Redigeret og opdateret til repost november 2020 af Camilla Palmquist (læge), Amanda Bjerre Andersen (læge) og Malene Elise Jepsen (læge)

Forfatteren

Læge siden 2015. Lægeerfaring inden for børn, voksne og ældre. Har to drenge, og aktuelt på barsel med den mindste.

Om forfatteren

Læge siden 2015. Lægeerfaring inden for børn, voksne og ældre. Har to drenge, og aktuelt på barsel med den mindste.

Følg os