Irritabel tyktarm – og hvorfor sygdommen skal tages alvorlig   

Maven føles oppustet. Den gør ondt. Lægen siger blodprøverne er normale. Måske kan du genkende det fra dig selv, eller én du kender? Det er nemlig livet med irritabel tyktarm, også kendt som IBS (Irritable Bowel Syndrom). En tilstand som omkring 1 ud af 7 voksne danskere lever med. 

IBS har et rygte som en ”skraldespandsdiagnose”. Et begreb om diagnoser med symptomer, man ikke kan finde en forklaring på. Det er en myte. Selvom tarmen ser normal ud, er symptomerne rigtige og sygdommen kan i dag diagnosticeres ud fra tydelige kriterier. 

Symptomer ved IBS kan påvirke livskvaliteten markant. I svære tilfælde på niveau med svær depression. Derfor skal den tages alvorlig.  

Hvad er IBS? 

IBS er en funktionel sygdom. Det betyder, at man oplever symptomer, selvom der ikke kan påvises skader eller sygdomstilstand i organerne.  

Symptomerne på IBS opstår i samspillet mellem hjerne, nerver og tarm. Derfor kan IBS ikke bevises med én blodprøve eller scanning, men stilles i dag ud fra klare kriterier. Forskning fortæller os, at tarmene hos personer med IBS ofte er overfølsomme og smertetærsklen er nedsat. Derfor kan f.eks. luft, der udspiler tarmene, forårsage smerter. Samtidig viser undersøgelser, at tarmmusklerne fungerer uregelmæssigt, så afføringen bevæger sig for hurtigt eller for langsomt igennem tarmene. Nogle oplever kramper, fordi musklerne kan være overaktive. 

Hvem får IBS? 

Årsagen til IBS kendes ikke helt. Hos en lille gruppe udvikler tilstanden sig efter en almindelig tarminfektion, mens de fleste typisk får symptomer i ungdommen. Der er flere kvinder end mænd, der får IBS. Studier viser, at personer med IBS oftere har stress, angst eller depression – og at behandling af disse tilstande kan mindske IBS-symptomerne. Derudover kan traumer som fysiske eller seksuelle overgreb ikke forårsage IBS i sig selv, men kan forværre symptomerne.  

Symptomer på IBS 

Smerter: Mavesmerter er et af de hyppigste symptomer. Smerterne kan komme i perioder eller være tilstede hele tiden. De kan variere fra lette til meget voldsomme og kan mærkes diffust over hele maven. For de fleste lindres smerterne efter afføring.  

Afføringsændringer: Mange med IBS oplever, at afføringen varierer mellem diarré og forstoppelse – enten med tendens til det ene eller det andet. Nogle har pludselig afføringstrang, hyppige tømninger om morgenen eller følelsen af ikke at komme af med alt afføringen. Slim i afføringen er heller ikke usædvanligt.  

Oppustethed: Et almindeligt symptom er oppustethed, og især med forværring i løbet af dagen. Sommetider kan nogle også føle at være mere oppustet end de ser ud. Dette skyldes, som tidligere nævnt, den øgede overfølsomhed i tarmene.  

Andre symptomer: Træthed er et hyppigt symptom. Mange med IBS døjer, som nævnt, også med bl.a. psykiske belastninger som stress, angst og depression. Andre symptomer kan også være kvalme, spændingshovedpine, smerter i muskler og led, smerter ved samleje.   

Hvordan udreder lægen dig for IBS? 

Først vil lægen sikre, at der ikke er tale om en akut eller livstruende sygdom. Der spørges ind til fx. blod i afføringen, stort vægttab, eller familiær risiko for mave-tarmkræft. Lægen undersøger så maven og eventuelt endetarmen, tager blodprøver og afføringsprøver og ved mistanke udelukker andre sygdomme, fx laktoseintolerance eller glutenallergi.  

Herefter, når andre sygdomme er udelukket, kan lægen stille diagnosen på baggrund af de her kriterier: Mavesmerter eller ubehag i mindst 3 dage om måneden de sidste 3 måneder. Derudover skal du kunne svare ja på mindst 2 ud af 3 af følgende: 

• Smerterne lindres efter afføring 

• Smerterne er ledsaget af ændring i afføringens hyppighed 

• Smerterne er ledsaget af ændring i afføringens form.  

IBS opdeles i typer, alt efter om diarré, forstoppelse eller vekslende afføring er mest dominerende. Det er vigtigt, fordi behandlingen skal tilpasses typen, kan variere efter typen og hjælpe med at lindre symptomerne bedst muligt.  

Behandling for irritabel tyktarm  

IBS er en kronisk sygdom. Det vil sige, at man ikke kan blive helbredt for IBS – men man kan lindre symptomerne. Da symptomerne kan variere over tid, kan det tage tid at finde og justere ind til den rigtige behandling.  

Som nævnt, påvirker din mentale sundhed, hvordan du oplever mavegenerne. Derfor er det vigtigt at tage både krop og sind i betragtning for at forbedre livskvaliteten. 

Regelmæssig motion kan lindre symptomer. Gerne 20–60 minutter 3-5 gange om ugen. Kosten spiller også en rolle. Men hvilke faktorer i kosten, der udløser symptomer, varierer fra person til person. En kostdagbog kan hjælpe med at finde egne triggerfødevarer.  

Der findes forskellige diæter, men dokumentationen bag disse er dårlige. Den mest kendte, Low FODMAP, går ud på at undgå typer af fødevarer. Den kan hjælpe nogle, men der er risiko for en meget ensidig kost og at blive fejlernæret – derfor bør man følges af en diætist. Svensk diæt, som har fokus på at spise mindre portioner og blot mindske visse fødevarer, er belyst at have lige så god effekt som Low FODMAP. Glutenfri kost har ingen dokumenteret effekt, mens nogle oplever bedring ved at undgå laktose (I så fald: husk kalktilskud!).  

Ved diarré er loppefrøskaller ofte førstevalg, og ved behov kan lægen anbefale stoppende medicin. Forstoppelse behandles først med væske, motion og faste toiletvaner. Om nødvendigt kan afføringsmidler forsøges. Først osmotisk virkende, f.eks Magnesia eller Movicol, som trækker væske ind i tarmene og dernæst tarmaktiverende, f.eks Dulcolax eller Laxoberal. Mavesmerter kan være svære at fjerne helt. Pebermynteolie kan i milde tilfælde lindre smerter, og i nogle tilfælde kan antidepressiv medicin i lave doser mindske smerterne.   

Livet med irritabel tyktarm  

Irritabel tyktarm skal tages alvorligt. Når behandlingen tager hånd om hele mennesket, oplever mange færre symptomer og bedre livskvalitet. Prognosen er god. Selvom IBS er en kronisk tilstand, oplever omkring 8 ud af 10, at symptomerne bliver bedre med tiden. Der er ingen øget risiko for kræftsygdom, og personer med IBS lever lige så længe som personer uden IBS. 

Forfatter : Bodil Lundager Jensen, Læge 

Redigeret af: Younes Subhi, Læge 

Publiceringsdato: 01.02.2026 

Billede af Jonathan Borba via Unsplash  

Kilder: 

Lægehåndbogen – Colon irritabile  

Irritabel tyktarm, Udredning og behandling i almen praksis, Regio Nordjylland 

Sundhed.dk – Irritabel tyktarm (IBS): Patientfolder om diagnose og behandling 

DSGH: Colon irritabile (IBS):Udredning og behandling 

Promedicin