Kønsvorter 

Kønsvorter, kondylomer eller condylomata acuminata er samme tilstand beskrevet med forskellige lix-tal. Herunder har vi samlet alt, som du kan have brug for at vide om de små kløende vorter på kønsorganerne.  

Hvad er kønsvorter? 

Kønsvorter kan genkendes på deres “blomkålslignende” udseende. De er typisk placerede på enten huden eller slimhinden på kønsorganerne, omkring endetarmen eller i sjældne tilfælde i munden.  

Human Papillomavirus (HPV) type 6 og 11 er skyld i over 90% af tilfældene af kønsvorter. Man kan dog godt blive smittet med virussen uden at udvikle kønsvorter, da kroppen i mange tilfælde kan bekæmpe virussen selv. Man har en øget risiko for at udvikle kønsvorter, hvis man bliver smittet, mens man er gravid eller har et svækket immunsystem. 

Der kan gå flere måneder (3-8 måneder) fra smittetidspunkt, indtil udvikling af kønsvorter. Under udviklingen af kønsvorterne kan der være kløe og i nogle tilfælde deciderede smerter.  

Hvis du mistænker, at du har kønsvorter… 

Bør du søge læge, som vil undersøge dig. Ofte vil det karakteristiske udseende og placering være nok til at lægen kan stille diagnosen. Ved tvivl kan der eventuelt tages prøver fra vorterne til undersøgelse.  

Behandling af kønsvorter 

Behandlingen afhænger af størrelsen og udbredelsen af kønsvorterne. Langt de fleste tilfælde er milde og kan behandles med påsmøring af lokalbehandling på kønsvorterne, som fås gennem recept fra din læge. Det kan tage flere måneder at behandle kønsvorterne.  

Hvis man er ekstra uheldigt, og har udviklet nogle meget store kønsvorter, eller kønsvorter som sidder inde i skeden, endetarmen eller urinrøret, kan der være behov for specialistbehandling. Gennem henvisning til enten gynækologisk eller mavetarmkirurgisk afdeling, kan man få behandling med laser eller kirurgi. 

Risikofaktorer for kønsvorter 

Risikofaktorer for at blive smittet med HPV, og altså herunder risiko for kønsvorter inkluderer mange skiftende seksuelle partnere og samleje uden kondom. Dog beskytter kondom ikke 100% mod smitteoverførsel.  

Hvis du har haft kønsvorter én gang, er der også risiko for at de kommer tilbage igen senere i livet. 

Den mest effektive forebyggelse er vaccination mod HPV, helst i de tidlige teenageår inden seksuel debut. Er du voksen og ikke vaccineret, kan du tage en snak med din læge om din mulighed for vaccination. 

Er det farligt?  

Kondylomer er ikke farlige, men kan være kosmetisk generende eller i nogle tilfælde vokse sig ret store.  

HPV type 6 og 11, som primært forårsager kønsvorter, er ikke årsag til kræft. Smitte med en enkelt type HPV udelukker dog ikke samtidig smitte med andre typer. Sørg for at følge screening for livmoderhalskræft eller tag en snak med din læge, hvis du er bekymret for HPV-relateret kræft.  

Kort fortalt 

Kønsvorter, kondylomer eller condylomata acuminata er samme tilstand beskrevet med forskellige ord; blomkålslignende vorter typisk placeret omkring kønsorganerne eller endetarmsåbningen. 90% af tilfældene skyldes smitte med HPV type 6 eller 11, så derfor forebygger HPV-vaccination heldigvis mod kønsvorter. Hvis du mistænker, at du har udviklet kønsvorter, kan du få behandling via din egen læge.  

Få mere inspiration og viden 

Patienthåndbogen, kønsvorter (kondylomer) 

Se også vores andre indlæg om HPV og HPV-relaterede tilstande. 

Forfatter 

Forfatter af oprindelige indlæg: Læger Anne-Sophie Homøe og Camilla Jøhnk 

Publiceringsdato: 18.06.2022 

Opdateret af: Læge Anna Kjær Kristensen 

Redigeret af: Læge Marc Seidler 

Opdateret: 11.12.2025 

Kilder 

Lægehåndbogen, kondylomer 

Kapitel 10, Kondylomer, Sundhedsstyrelsens anbefalinger om forebyggelse, diagnose og behandling af seksuelt overførbare infektioner 

Billede af Irine Kredenets fra Unsplash