Lyskebrok hos børn
Måske har du bemærket en bule i dit barns lyske, som dukker op, når det hoster, græder eller bevæger sig og pludselig forsvinder igen. I så fald er der formentlig tale om et lyskebrok, som er en af de mest almindelige kirurgiske tilstande i barndommen.
I denne uges Tirsdagsinfo fra Trygge Forældre sætter vi fokus på, hvad lyskebrok egentlig er, hvorfor det opstår, hvilke symptomer du skal være opmærksom på, og hvornår du skal reagere.
Hvad er et lyskebrok?
Rundt om vores organer i bughulen har vi en væg af muskler og bindevæv, kaldet bugvæggen, som holder vores organer på plads. Et lyskebrok ses som en bule i den ene eller begge lysker. Bulen opstår på grund af en lille åbning i bugvæggen, hvor indhold fra bughulen kan presses ud og lave en synlig bule under huden. Selve bulen består af en broksæk med fedt og/eller tarm.
Hvorfor får børn lyskebrok?
Overordnet skelner man mellem to forskellige typer af lyskebrok; det direkte og det indirekte lyskebrok. Det direkte lyskebrok udvikler sig typisk senere i livet som en gradvis svækkelse af bugvæggen i lyskeområdet og ses derfor hyppigst hos voksne. Hos børn er der derimod næsten altid tale om et indirekte lyskebrok, som er medfødt og følger lyskekanalen. Under fostertilværelsen vandrer testiklerne hos drenge og det runde livmoderbånd hos piger gennem lyskekanalen, og hvis kanalen ikke lukker fuldstændig, efterlades en åbning, hvor et brok kan opstå.
Lyskebrok er en meget almindelig tilstand og ses hos ca. 1% af børn og unge. Det er hyppigere hos drenge end hos piger og forekommer oftere hos børn, der er født for tidligt. I Danmark opereres der årligt over 1000 børn for lyskebrok.
Hvad er almindelige symptomer på lyskebrok?
Det hyppigste og ofte eneste symptom på lyskebrok er en bule i lysken, som kommer og går alt efter, om der er presset bughuleindhold ud gennem hullet i bugvæggen eller ej. Ofte vil bulen forsvinde, når dit barn kommer ned at ligge på ryggen, mens det typisk vil poppe frem i situationer, hvor der er et øget tryk inde i maven, f.eks. ved hoste, gråd, anstrengelse eller når maven presses ud. Der kan eventuelt være ubehag og lette smerter hos dit barn, når brokket er fremme. Her må du gerne selv forsøge at trykke bulen på plads igen.
Skal lyskebrok behandles?
Et lyskebrok forsvinder ikke af sig selv og kan i stedet vokse, hvis det ikke bliver behandlet. Hos børn og unge anbefales det altid, at et lyskebrok bliver opereret. Operationen er et lille indgreb, som foregår under fuld bedøvelse. Kirurgen laver et lille snit i huden i lysken, finder brokket, fjerner broksækken og fører indholdet tilbage på plads i bughulen. Bagefter bliver huden syet sammen med selvopløselig tråde, som dækkes med plaster. De fleste børn kan komme hjem igen samme dag.
Er lyskebrok farligt?
Lyskebrok er som udgangspunkt ufarligt og ikke noget, som dit barn lægger mærke til. Men i sjældne tilfælde kan brokket sætte sig fast og blive indeklemt. Det er en alvorlig tilstand, som kan kræve akut operation (se nedenfor).
Hvornår skal jeg søge læge?
Når man opdager en bule i lysken hos sit barn, skal man altid søge læge, men hvis der ikke er symptomer fra bulen, så kan man blot bestille en tid hos egen læge stille og roligt (ikke akut). Det kan evt. være en god idé at tage et billede, når brokket er fremme, da det ikke er sikkert, det er så tydeligt ved lægebesøget.
Der kan dog opstå situationer, hvor brokket ikke lader sig trykke på plads, og det dermed er fastsiddende og evt. indeklemt. Det kan give smerter, dit barn kan være irritabel og grædende og evt. kaste op, og selve brokket kan være hårdt, og huden hen over misfarvet. Her skal du straks kontakte en læge, da det kan kræve akut operation.
Kilder:
– Lyskebrok hos børn, Ugeskrift for Læger: Ugeskrift for læger
– Lyskebrok hos børn, Patienthåndbogen: Patienthåndbogen
– Lyskebrokoperation hos børn, Patienthåndbogen: Patienthåndbogen
– Lyskebrok hos børn, Lægehåndbogen: Lægehåndbogen
Forfatter: Sabine Yvonne Overby Salomonsen (læge), marts 2026
Redigeret af: Sara Pind Pilegaard (læge)
