Nedsunket underliv 

Det er de færreste kvinder der skænker det en tanke, at livmoderen, blæren eller endetarmen kan synke ned. Alligevel har omkring 50 % af alle kvinder der har født en nedsynkning af underlivet i større eller mindre grad. For langt de fleste giver det ingen symptomer, men omkring 3-6% vil opleve symptomer på nedsynkningen i højere eller mindre grad.  

Men hvad vil det egentlig sige at have en nedsynkningen af underlivet? Er det farligt? Og kan man gøre noget ved det? Læs med og bliv klogere på dit underliv.  

Hvad er et nedsunket underliv? 

Når bækkenbundens muskler, væv og sener bliver svækkede, kan livmoderen, blæren eller tarmen synke ned i skeden. Det kaldes samlet for nedsunket underliv (eller genital prolaps på fagsprog.) 
Når det er livmoderen, der synker ned i skeden, kaldes det nedsunken livmoder (på fagsprog uterusprolaps.) Hvis det er urinblæren, der buler ind i skedens forvæg, kaldes det “cystocele”, og hvis det er tarmen der buler ind i skedens bagvæg kaldes det rektocele eller enterocele – alt efter om det er hhv. endetarmen eller en anden del af tarmen, der synker ned. 

Hvordan ved man, at man har nedsynkning af underlivet? 

For nogen kan nedsunkent underliv føles det som om, at en tampon sidder forkert og mange mærker en tyngdefornemmelse, tryk eller fylde/bule i skeden. Symptomerne tiltager ofte i løbet af dagen, især efter at have stået og gået. For de fleste bliver symptomerne mildere, når de lægger sig ned.  

I de mere udtalte tilfælde kan livmoderen eller et andet organ ses i skedeåbningen, og der kan komme sår på slimhinden. Nogle oplever desuden smerter i lænden, ubehag ved samleje, problemer med at tisse eller med at komme af med afføringen, og nogle har brug for at hjælpe afføringen på vej med en finger i skeden eller på mellemkøddet. 

Diagnosen stilles af en læge ved en gynækologisk undersøgelse. Hvis prolapsen ikke er tydelig med det samme, kan lægen bede dig hoste eller spænde maven under undersøgelsen for at fremprovokere nedsynkningen. 

Hvorfor får man nedsunken underliv? 

Der kan være flere årsager til, at man får et nedsunket underliv, men fælles for alle er, at vævet i bækkenbunden, som holder organerne i underlivet oppe, bliver svækket: 

• Graviditet og fødsel: At føde vaginalt fordobler risikoen for nedsunket underliv. Det store pres på bækkenbunden under graviditeten og under en fødsel kan være med til at svække vævet i bækkenbunden. Især fødsler af store børn, tvillinger eller ved fødsler, hvor der er behov for instrumentel hjælp (fx sugekop), øger risikoen for nedsunket underliv. 

• Alder og hormonelle forandringer: Når østrogenniveauet falder med alderen, bliver vævet naturligt svagere, og derfor ser man også oftere nedsunket underliv hos kvinder, der er gået i overgangsalderen end hos yngre kvinder. 

• Livsstil og sygdom: Overvægt øger risikoen for et nedsunket underliv, og fedme (BMI > 30) fordobler risikoen, da vægten ligesom en graviditet giver et øget pres på bækkenbunden. Desuden kan et hårdt fysisk arbejde med daglige tunge løft, rygning, kronisk hoste eller forstoppelse belaste bækkenbunden og øge risikoen. 

Hvad kan du selv gøre? 

Selvom en nedsynkning af underlivet ikke er farlig, kan den være meget generende i hverdagen. Den forsvinder ikke af sig selv, men heldigvis findes der gode muligheder for at lindre symptomerne og forebygge, at tilstanden forværres. 

Bækkenbundstræning er en central del af behandlingen. Knibeøvelser styrker musklerne i bækkenbunden og kan både reducere symptomer og forebygge yderligere nedsynkning. Øvelserne kan dog være svære at udføre korrekt, og derfor kan det være en god idé at få vejledning af en fysioterapeut med speciale i gynækologi og obstetrik. Der findes desuden gode digitale hjælpemidler, for eksempel diverse apps og instruktionsvideoer på YouTube. 

Det er også vigtigt at undgå unødvendig belastning af bækkenbunden. Det indebærer at undgå mange tunge løft i hverdagen, behandle eventuel forstoppelse og undgå overvægt. 

Du må gerne fortsætte med at dyrke motion og løb, men hvis symptomerne forværres, kan du med fordel skrue lidt ned for intensiteten. Det er dog vigtigt at vide, at fysisk aktivitet ikke kan forværre selve tilstanden – tværtimod er bevægelse godt for kroppen. 

Behandlingsmuligheder 

Behandlingen kan bestå af flere forskellige tiltag afhængigt af symptomer og behov. Først og fremmest er det vigtigt at lave bækkenbundstræning, da dette i flere studier er vist sig at have en god effekt på symptomerne.  

Ved prolapsgener i overgangsalderen kan lokalbehandling med østrogen i skeden hjælpe. Det kan gives som stikpiller i skeden eller som en hormonring, der ligger i skeden og skiftes hver 3. måned. Hormontilskuddet vil give mere styrke og smidighed til vævet i skeden og derved hjælpe med at holde nedsynkningen på plads. Derudover kan hormontilskuddet også mindske vandladningsgener og seksuelle gener.    

Er ovenstående ikke nok kan man blive tilbudt behandling med ringpessar, hvor en blød silikonering placeres i skeden for at støtte nedsynkningen og holde den på plads. 
Ringen findes i mange størrelser og udformninger og tilpasses individuelt af lægen, så den passer bedst muligt til den enkelte. Når den rigtige størrelse og form er fundet, vil man ikke kunne mærke ringen, når den sidder i skeden. Man skal være opmærksom på, at nogle ringe skal fjernes ved samleje. Derudover skal nogle ringe tages ud af skeden og skylles hver dag, men mange kan ligge i skeden i 3 måneder ad gangen, før de skal tages ud og skylles. Dette gøres ofte ved din egen praktiserende læge, hvor man samtidig kigger slimhinderne i skeden efter, for at vurdere om slimhinderne kan tåle at have en ring liggende. For at undgå skader på slimhinderne i skeden anbefales det altid, at man anvender lokalt hormontilskud med østrogen, hvis man har en ring placeret i skeden.   

Hvis ikke ringbehandling giver tilstrækkelig lindring, kan kirurgi komme på tale. Det er vigtigt at understrege, at kirurgi altid vil være sidste mulighed, da en operation altid indebærer risiko for diverse komplikationer. Under en operation kan vævet strammes op, og i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne livmoderen. Man anbefaler at vente med et kirurgisk indgreb til man har fået alle de børn man gerne vil have, da en ny graviditet og fødsel vil øge risikoen for at få nedsunket underliv igen. Desuden anbefaler man kejsersnit, hvis en man skal føde igen efter en operation for nedsunket underliv. 

Hvornår skal du søge læge? 

Søg læge, hvis: 

• Du føler, at noget buler ud i skede eller falder ud af skeden 

• Du har svært ved at tømme blæren eller komme af med afføringen 

• Du har smerter eller inkontinens, der påvirker din hverdag 

Lægen kan undersøge dig og evt. henvise dig til en gynækolog, som kan hjælpe med den rette behandling. 

Få mere inspiration og viden  

Ønsker du at finde mere information om, hvordan en gynækologisk undersøgelse foregår, så læs med på Trygge Kvinder infobloggen. Lyt også til vores Trygge maver podcast om bækkenbunden eller podcasten Lang Kvinde Levetid “Skal kvinder leve med smerter i underlivt” hvor Uro-gyn-obs fysioterapeut Camilla Hofman fortæller. Du kan også høre mere om bækkenbundstræning i podcasten MORtion med Ulla Due, Bækkenbund og træning  

Forfatter: Læge Mette Ø. Thunbo 

Fagligt opdateret  d. 14.09.23  af læge Julie Juul Jørgensen   

Fagligt opdateret  d. 20.11.25  af læge Line Katrine Larsen Rein og reviewet af læge Emilie Vester Engel  

Kilder  

Lægehåndbogen “Genital prolaps”  

Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetriks guideline “Prolaps”  

Billede fra Shamblen Studios via Unsplash