Polyendokrint metabolisk ovariesyndrom (PMOS)
Har du hørt om “Polycystisk ovariesyndrom” eller “PCOS”? Så har du måske også nu hørt om “Polyendokrint metabolisk ovariesyndrom” (PMOS)? Det er nemlig den samme diagnose, men med et nyt og mere retvisende navn.
I juni 2026 kom den internationale udmelding om, at det der tidligere blev kaldt PCOS nu overgår til at hedde PMOS.
PMOS er en hyppig tilstand blandt kvinder og rammer ca. hver 8. kvinde i aldersspændet mellem puberteten og overgangsalderen. Selvom PMOS er en kronisk tilstand, aftager symptomerne heldigvis ofte med alderen, men diagnosen kan have stor indflydelse på kvinders livskvalitet, blandt andet fordi mange kvinder med PMOS kan have svært ved at blive gravide.
Hvad er nyt?
Kort fortalt navnet. Men ændringen af navnet har en stærk signalværdi, og har været længe undervejs. Navneændringen lægger nemlig fokus på det brede symptombillede af kvinder med PMOS, som ikke kun omfatter ægblærer eller såkaldte “ cyster” på æggestokkene, men også andre symptomer. Det sætter diagnosen, der rammer så mange kvinder, i søgelyset, og kan forhåbentlig medføre en mere målrettet udredning og behandling af den enkelte kvinde.
Symptomer på PMOS
PMOS er kendetegnet ved:
- Uregelmæssige menstruationer eller lange cyklusser
- Øget hårproduktion i f.eks. ansigtet eller på kroppen (hisutisme)
- Ufrivillig barnløshed
- Uren hud / akne
- Tendens til vægtøgning / overvægt
Ved vaginale ultralydsundersøgelser får nogle kvinder med PMOS konstateret flere små ægblærer i æggestokkene end normalt. Kvinder med PMOS har forstyrrelser i hormonsystemet (specifikt kønshormonerne), som kan give symptomer som lang og uregelmæssig menstruationscyklus eller udeblivende ægløsning. Nogle kvinder oplever desuden stor sukker trang, træthed, hedeture og uren hud/akne.
Mange kvinder med PMOS kan også have øget produktion af det mandlige kønshormon. Dette medfører øget kropsbehåring, der er af mandlig karakter. Det kan for eksempel være mørke hår under navlen, mellem brysterne, over overlæben og på hagen.
PMOS er også forbundet med insulinresistens. Insulinresistens betyder, at kroppens celler ikke reagerer så godt på insulin, som er nødvendigt for en effektiv blodsukkerregulering. Derfor har kvinder med PMOS også en øget risiko for at udvikle sukkersyge. Højt blodsukker kan bidrage til graden af hormonforstyrrelse, som forværrer reguleringen af blodsukkeret endnu mere. På denne måde kan det blive en ond spiral.
Udredning og behandling af PMOS
Der kan være andre forklaringer på uregelmæssige menstruationer eller udeblevne ægløsninger end PMOS. Det er derfor vigtigt at blive grundigt undersøgt for at finde den underliggende årsag til disse symptomer. For mange kvinder er indgangsvinklen til diagnosticering af PMOS stadig ufrivillig barnløshed. Et af formålene med diagnosens nye navn er derfor også at bidrage til udredning af flere patienter, der henvender sig med andre symptomer på PMOS.
Undersøgelse og behandling for PMOS foregår som regel i et samspil mellem egen læge og en speciallæge i gynækologi. Din egen læge tager ofte indledningsvist nogle blodprøver for blandt andet at måle koncentrationen af diverse hormoner. Ofte er det gynækologen, der foretager en vaginal ultralydsundersøgelse af livmoder og æggestokke.
Behandlingen bør rette sig mod den enkelte kvindes symptomer, men langt hen ad vejen er livsstilsændringer i form af vægttab og fokus på kost og motion den primære behandlingsstrategi, fordi forskning har vist, at det kan forbedre mange af symptomerne. Nogle kvinder har brug for medicinsk behandling til f.eks. at opnå graviditet (fertilitetsbehandling), få en regelmæssig cyklus (p-piller) eller til at øge følsomheden for insulin (metformin). Kvinder med PMOS har en let øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme og sukkersyge, og man anbefaler derfor, at kvinder med PMOS kontrolleres årligt for højt blodtryk og åreforkalkning og hvert tredje år for sukkersyge hos egen læge.
Spørg din læge om du er en af dem, der kan have gavn af medicinsk behandling for PMOS.
Hvorfor får man PMOS?
Årsagen til PMOS er formentlig en blanding af arv og miljø. Vi ved f.eks., at der er større risiko for at udvikle PMOS, hvis ens mor har PMOS. Dernæst er risikoen for PMOS også øget hos overvægtige kvinder formentligt pga. fedtcellernes produktion af østrogen. Normalt svinger østrogenniveauet i løbet af en menstruationscyklus, men hvis man har PMOS kan det konstant være forhøjet, fordi fedtcellerne og ægblærerne producerer og frigiver østrogen til blodet. Dette kan også bidrage til uregelmæssige menstruationscyklusser.
Den uregelmæssige cyklus og manglende ægløsning er som regel årsagen til at ufrivillig barnløshed er hyppigere, hvis man har PMOS. Derfor vil fertilitetsbehandling i form af medicinsk hjælp til regulering af sin menstruationscyklus og til timing af befrugtning ofte have god effekt, og mange kvinder med PMOS opnår graviditet og fødsel af et rask barn gennem fertilitetsbehandling.
Hvad kan jeg selv gøre?
Vi ved, at det kan have positiv indflydelse på symptomer og risikoen for følgesygdomme som f.eks. sukkersyge, hvis der kigges på livsstilsfaktorer såsom vægt, kost og motion.
Vægttab kan øge følsomheden for insulin, og chancen for at blive gravid. Men uanset vægt, kan sund kost og fysisk aktivitet have en positiv effekt på cellernes følsomhed for insulin, og er dermed relevant for alle med PMOS.
Forfatter:
Oprindelige forfatter: Læge Caroline Nørgaard-Pedersen & læge Cæcilie Thomsen
Fagligt opdateret den 25.06.2026 af: Læge Olivia Wisborg og Læge Clara Brinkmann
Kilder
Patienthåndbogen – Polymetabolisk ovariesyndrom (polycystisk ovariesyndrom)
Ugeskrift for Læger – PCOS bliver til PMOS: polyendokrint metabolisk ovariesyndrom
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi – Guideline om PCOS (2019)
Billede: Fra Unsplash af Sahand Babali
