Læger Formidler
Du læser lige nu

RSV- Rimelig Snottet Ven?

0
Trygge Forældre Infoblog

RSV- Rimelig Snottet Ven?

En koncert af piben og hvæsen og et fyrværkeri af boblende slim og snot. Sådan kunne den maleriske beskrivelse af en RSV-infektion lyde. Men hvad er RSV egentlig? Læs med, hvis du vil vide lidt mere om hvad det er, og hvad du skal være opmærksom på.

Hvad er RSV

RSV er en forkortelse for Respiratorisk Syncytialvirus. Det er en forkølelsesvirus, der er meget udbredt i vinterhalvåret. RSV-infektion starter typisk som en almindelig forkølelse med stoppet næse, ingen eller let feber og hoste med klart slim. De fleste får det bedre efter 3-5 dage, men hosten kan godt fortsætte i flere uger. 

Udover de almindelige forkølelsessymptomer, giver RSV også betændelse i slimhinden i de mindste grene af luftrørerne i lungerne. Betændelsen gør, at slimhinden hæver op. Samtidig produceres der en masse tykt og sejt slim. Hos mindre børn kan det sågar boble ud af næsen og munden med klart snot og slim, når de trækker vejret. Hævelse og slim giver forsnævringer af luftrørene. Det kan gå særligt hårdt ud over mindre børn, der i forvejen har små luftrør. De kan få vejrtrækningsbesvær, der ligner det, man får ved astma; en besværet, pibende og hvæsende vejrtrækning. Symptomerne udvikler sig gradvist over dage og topper typisk efter 4-6 dage.

Er det farligt?

For de fleste større børn, er det en ufarlig forkølelse. Langt de fleste børn (95 %) har haft RSV inden de fylder to år, men kun få procent har behov for indlæggelse. Der findes flere typer RSV og immuniteten er kortvarig – derfor kan man være uheldig at få det flere gange i den samme sæson. RSV kan være alvorlig for mindre børn (særligt dem under tre måneder) og for børn med kroniske lungesygdomme, som kan blive hårdt ramt og få behov for at blive indlagt.

Hvad skal jeg være særligt opmærksom på?

Du kan bruge SAFE-cirklen til at vurdere dit barn. Se på vejrtrækningen; den kan godt være lidt hurtigere end normalt, hvis barnet har feber. Hvis barnet samtidig har besværet vejrtrækning eller små pauser i vejrtrækningen (apnøer), skal det vurderes af en læge. 

Hvis dit barn barn bliver udtrættet, udmattet eller slapt, hvis det ikke kan spise ved brystet eller hvis bleerne er tørre, skal I også søge læge. 

Lægen kan ofte stille diagnosen på sygehistorien og en podning i næsen. Hvis barnet bliver indlagt, består behandlingen af sugning af snot og slim, inhalationer af saltvand og evt. Ilt-tilskud. Nogle får også behov for CPAP-behandling, hvor en maske over næsen skaber et konstant lille overtryk i lungerne, og dermed hjælper dem med at blive foldet helt ud. Små børn kan også have behov for at få mad gennem en sonde i næsen, hvis de ikke har kræfter nok til at spise selv. Antibiotika virker ikke på RSV, men kan gives, hvis der også er mistanke om bakteriel infektion.

Hvad kan jeg selv gøre?

Ved tilstoppet næse, kan man dryppe saltvandsdråber i næsen og evt. bruge en “næse-suger” til at fjerne slimen efterfølgende. Under et hosteanfald kan du tage dit barn op og holde det oprejst, mens du beroliger og klapper barnet let på ryggen. 

Lad barnet sove køligt. Løft hovedgærdet på sengen en smule, læg fx en pude under madrassen eller en tyk bog under sengens ben. Generelt er det en god ide, at lufte ud et par gange dagligt og undgå tobaksrøg i hjemmet. 

Hvis dit barn meget er generet af hosten, kan du give smertestillende som fx paracetamol. 

God håndhygiejne og afstand virker forebyggende. Derfor ser vi også markant færre med RSV i år end vi plejer – det hjælper altså på mere end bare corona. 

Kilder: 

Patienthåndbogen om RSV

Lægehåndbogen om RSV

SAFE-cirklen

Forfatter: Kim Foss (læge)

Redigeret af: Mimmi Torp (læge), Stine Foss (læge)

Om forfatteren

Flere læger fra Læger Formidler er gået sammen om dette indlæg. Læs om medlemmerne i Læger Formidler under "Om om" sektionen.

Følg os