Læger Formidler
Du læser lige nu

Skarlagensfeber

2
Trygge Forældre Infoblog

Skarlagensfeber

Skarlagensfeber

Av, av, halsen gør rigtig ondt – og ser tungen ikke også lidt mærkelig ud? Nu er der også feber! Og hvad er alle de røde prikker over det hele for noget? Ugens emne er Skarlagensfeber som er i omløb i øjeblikket. Læs med hvis du vil vide, hvordan man bekæmper den røde fjende.

Hvad er skarlagensfeber?

Skarlagensfeber (eller scarlatina) er en almindelig børnesygdom. Det er en halsbetændelse forårsaget af bakterier (streptokokker) der efterfølgende også giver et rødt udslæt. Sygdommen viser sig først med ondt i halsen og høj feber, op til 39-40 grader. Mange børn får også ondt i maven og opkastninger. Andre klager mest over øresmerter.

Efter et par dage dage opstår der er karakteristisk udslæt som er ildrødt i ansigtet, men med bleghed rundt om munden. Udslættet viser sig også ofte i nakken, på brystet, og i bleområdet og består af en masse små knopper der kan føles nærmest sandpapir-agtigt. Udslættet bliver blegt ved tryk. Efter cirka en uge begynder huden  at skalle af i håndflader og fodsåler.

Tungen kan blive helt rød og hævet (“hindbærtunge”) og mandlerne i halsen er store og belagte med hvide pletter.

Barnet kan være sløjt, træt og feberklattet.

Hvorfor får man skarlagensfeber?

Skarlagensfeber skyldes som tidligere nævnt streptokok-bakterier. Nogle streptokok-bakterier laver et giftstof, der giver et karakteristisk småplettet udslæt. Ved infektion med disse streptokokker og et samtidigt udslæt kaldes tilstanden for skarlagensfeber.

De fleste har kun skarlagensfeber én gang i livet, selvom man godt kan få infektion med streptokok-bakterier igen senere i livet.

Smitter det?

Streptokok-bakterier er meget smitsomme. Det smitter i dråber, så håndvask og god hygiejne er vigtigt, hvis man vil undgå at smitte andre børn. Man kan smitte 2-5 dage før man selv får symptomer, og et par dage efter man er startet behandling. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at man holder sine børn hjemme fra institution mindst 2 dage efter start af behandling for at undgå at smitte andre. 

Børn må generelt først komme i institution igen, når de ikke længere har feber og i øvrigt virker friske. 

Hvad gør man ved skarlagensfeber?

Skarlagensfeber er ikke farligt, men skal behandles med penicillin. I så fald forsvinder feberen typisk efter et døgns tid og allerede få dage efter behandlingen er opstartet, begynder barnet at få det bedre. 

Hvis barnet har ondt i halsen og feber, er det en god idé med smertestillende medicin – f.eks. paracetamol efter barnets vægt. Det hjælper med at sænke feberen og kan lette ubehaget.

Kølige drikkevarer, is og kølig luft hvor barnet skal sove kan også lindre halssmerterne. Hvis dit barn ikke har den store appetit pga. halssmerter, kan det være en god ide at tilbyde mange og små, kølige måltider såsom is og yoghurt. Husk desuden at tilbyde barnet noget at drikke hyppigt. 

Læs mere om SAFE!-cirklen, som du kan bruge som huskeregel og redskab til at vurdere dit barn.  

Hvornår skal jeg søge læge?

Du skal søge læge, hvis du tror dit barn har skarlagensfeber, så penicillin-behandlingen kan startes.

Din praktiserende læge kan lave en hurtig halspodning, som kan bekræfte diagnosen, men med det karakteristiske skarlagensrøde udslæt er det ofte ikke nødvendigt. Hvis dit barn bliver sløvt, slapt eller ikke tisser, skal du også altid kontakte din læge. Det gælder naturligvis også, hvis du er utryg ved situationen eller er bekymret for dit barn. Læs mere om feber hos børn her. 

Kilder:

Patienthåndbogen 

Lægehåndbogen

Sundhedsstyrelsen

UpToDate

Forfatter: Mathias Hjortebjerg (Læge), redigeret af: Kim Foss (læge) og Amanda Bjerre (Læge)

Om forfatteren

Læge siden 2017. Igang med at blive børnelæge, men også med erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien. Far til 3 styks, fra hhv. 2014, 2016 og 2020.