Slugte fremmedlegemer 

Små børn udforsker verden med munden, og derfor sker det indimellem, at de ved et uheld kommer til at sluge små genstande, som vi kalder fremmedlegemer, idet de er kommet ind i kroppen. Heldigvis passerer de fleste fremmedlegemer gennem mavetarmkanalen uden problemer, men nogle fremmedlegemer er særligt farlige og kræver hurtig handling. I denne uges Tirsdagsinfo fra Trygge Forældre sætter vi fokus på, når børn sluger fremmedlegemer.

Slugte fremmedlegemer hos børn

Et fremmedlegeme er i medicinsk sammenhæng en genstand, som er kommet ind i kroppen, som oftest ved et uheld. Det ses især hos børn i alderen 6 mdr. til 3 år, men også hos børn og unge med mental retardering eller selvskadende adfærd. Man anslår, at knap halvdelen af tilfældene foregår, uden at nogen opdager det og uden symptomer hos barnet. Færre end 1% af alle børn, der har slugt et fremmedlegeme, vil få alvorlige problemer efterfølgende. 

Typer af fremmedlegemer

Komplikationer til slugte fremmedlegemer er relativt sjældne, men afhænger især af typen af fremmedlegeme, hvor en række fremmedlegemer betegnes som ”højrisiko fremmedlegemer”, herunder: 

• Batterier (særligt knapbatterier, men også cylinderbatterier) 

• Magneter (hvis to eller flere) 

• Skarpe genstande: Knappenål, tegnestift, søm, skruer, større glasskår, fiske- og kyllingeben 

• Store genstande 

• Børn under 1,5 år: > 3 cm lang eller > 1 cm i diameter 

• Børn over 1,5 år: > 5 cm lang eller > 2 cm i diameter 

• Giftige genstande (medicin, bly, nikotin-holdige osv.) 

Symptomer og risiko

Når et fremmedlegeme sluges, vil det passere gennem mavetarmkanalen bestående af svælg, spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, tyndtarm, tyktarm og endetarm. Der er således potentiel risiko for skade på alle disse organer. 

Det er især knapbatterier og magnetisk legetøj (mere end én magnet), der er farlige og udgør en risiko. Knapbatterier kan lave ætsningsskader og hul, mens to magneter kan sætte sig sammen og klemme sammen om et stykke tarm med risiko for tarmskade. Derimod udgør en enkelt magnet ikke en risiko for dette. Skarpe genstande kan stikke hul på mavesæk eller tarm, og derudover kan fremmedlegemer sætte sig fast og medføre tilstopning af svælg, spiserør eller tarm med risiko for synkestop eller tarmslyng. 

Hvis fremmedlegemet er kommet forbi spiserøret, giver det oftest ikke symptomer. Men et fastsiddende fremmedlegeme i spiserøret kan give symptomer som åndedrætsbesvær, hvæsen, hoste, irritabilitet, ændret adfærd, smerter, synkebesvær, øget savlen og synkestop. 

Andre alvorlige symptomer omfatter feber, opkastning, mavesmerter, blod i afføring eller opkast. 

Undersøgelser

Oftest vil jeres barn få foretaget en røntgenundersøgelse af hals, brystkasse og mave i en akutmodtagelse, men det er dog ikke alle fremmedlegemer som kan ses på røntgen, f.eks. er genstande af træ, plastik, glas, fiske- og kyllingeben ikke røntgentætte. 

Behandling

Behandlingen afhænger af fremmedlegemets type og størrelse, dets placering i mavetarmsystemet og barnets symptomer. 80-90% af alle slugte fremmedlegemer vil passere spontant, mens 10-20% vil kræve fjernelse ved en kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk. Kun sjældent (< 1%) vil der blive tale om egentlig operation. 

Et fastsiddende fremmedlegeme i spiserøret vil typisk fjernes ved en kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk. Højrisiko fremmedlegemer som f.eks. knapbatterier, flere magneter, skarpe genstande osv. vil man også fjerne, men hvis de er passeret længere ned end tolvfingertarmen, er de uden for rækkevidde ved en kikkertundersøgelse. Her vil man afhængigt af barnets symptomer kunne observere barnet og evt. med kontrol røntgenundersøgelse følge passagen gennem mavetarmkanalen. Alternativet vil være en operation. 

Stumpe genstande kan derimod ofte blot observeres, hvis ikke de giver anledning til symptomer. Men man ved dog, at genstande længere end 3-5 cm typisk vil have problemer med at passere spiserør og mavesæk, hvorfor de også fjernes. 

Hvis fremmedlegemet har passeret spiserøret, vil 90% passere gennem mavetarmkanalen af sig selv i løbet af 4-6 dage, hvorefter man evt. kan se det i barnets afføring. Imidlertid vil 2/3 af slugte fremmedlegemer ikke spottes i afføringen, hvorfor det ikke anbefales at holde systematisk øje. 

Lægekontakt

Hvis du har mistanke om, at dit barn har slugt et fremmedlegeme, skal du kontakte egen læge eller vagtlæge med det samme mhp. vurdering og evt. yderligere undersøgelse og behandling. 

I tilfælde af at fremmedlegemet blokerer luftvejene, og barnet får besværet vejrtrækning, da må man udøve førstehjælp og ringe 112. Se vores video her om, hvordan der ydes førstehjælp til et barn, der har fået noget galt i halsen. 

Forebyggelse

Højrisiko fremmedlegemer (særligt batterier, magneter og skarpe små genstande) bør være uden for barnets rækkevidde. 

Man kan købe eller selv lave en sikkerheds-/lejetøjstester til at tjekke om et stykke legetøj er sikkert for barnet at lege med, eller om det udgør en potentiel sikkerhedsrisiko for børn i alderen 0-3 år. Testeren har størrelse sv.t. en barnehals, hvor man kan putte legetøj eller andre små dimser ned i og teste. Hvis genstanden kan ligge i testeren uden at rage op over kanten, er den farlig for dit barn, idet den potentielt kan sætte sig fast i halsen. 

Det en god idé altid at være opmærksom på om, legetøjet passer til barnets alder, samt om øjne, knapper eller andre smådele på legetøjet er i risiko for at falde af. Læs mere om generelle råd til tjek af legetøj og legetøjstesteren på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside. 

Derudover skal man også være opmærksom på, at hårde madvarer som f.eks. rå gulerødder, men også vindruer i værste fald kan sætte sig fast i barnets hals. Derudover kan f.eks. rengøringsmidler indeholde stoffer, som er farlige, hvis de ender i munden, og de bør derfor også placeres uden for børns rækkevidde. Hvis du er i tvivl om, dit barn har indtaget noget giftigt, kan Giftlinjen kontaktes døgnet rundt på tlf. 82 12 12 12. 

Kilder

Slugte fremmedlegemer hos børn, Patienthåndbogen 

Børn med slugt fremmedlegeme, Lægehåndbogen 

Fremmedlegeme i gastrointestinalkanalen hos børn og unge, Dansk Pædiatrisk Selskab 

Sådan tester du sikkerheden af legetøj med legetøjstesteren, Sikkerhedsstyrelsen 

Giftlinjen 

Ján Čorba, Unsplash.com (billede)

Forfatter

Sabine Yvonne Overby Salomonsen, læge. Juni 2026 

Redigeret af

Jeanette Mølgaard Kiib, læge og Maj Stangegård, læge