Søvnforstyrrelser hos børn og unge 

Søvnproblemer hos børn påvirker ikke kun natten. Når børn ikke får nok søvn påvirker det hele systemet – både krop, humør og trivsel. Mange børn med søvnproblemer bliver ikke bare trætte; de kan blive urolige, kede af det, vrede eller have svært ved at fungere i hverdagen. Ofte påvirker det hele familien mere end man tror. Derfor fortjener søvn lige så meget opmærksomhed som kost, motion og trivsel.    

Normal søvn 

For at forstå, hvornår der er tale om et søvnproblem eller en søvnforstyrrelse, er det vigtigt at vide, hvad normal søvn er. Der er to faktorer, der styrer vores søvn: søvnbehov og døgnrytme. Søvnbehovet stiger, når vi er vågne, og falder når vi sover. Døgnrytmen styres af flere forskellige faktorer, for eksempel tid på døgnet, lys, måltider, fysisk aktivitet og hormoner. De to faktorer skal spille sammen, før man kan falde i søvn.  Hvis de bliver forskudt, vil man enten have svært ved at falde i søvn eller ikke være fuldt udhvilet, selvom man har sovet. Den gode og sunde søvn er karakteriseret ved at indeholde både let, dyb og drømmesøvn.  

Det er naturligt, at søvnkvaliteten varierer gennem barndommen og livet. Flere overgange i barndom og pubertet medfører ændringer i søvnmønstret, og det er normalt, at der i kortere perioder kan opstå søvnudfordringer. I nogle aldersgrupper kan udfordringer med søvn være en del af den naturlige udvikling – f.eks. når små børn vågner om natten. Nogle børn har dog egentlige søvnproblemer, hvor søvnen er så udfordret, at det har betydning for barnets trivsel, udvikling og daglige funktion. 

Søvnproblemer 

Søvnproblemer kan groft inddeles i 3 grupper: som følge af adfærd, som følge af traumatiske hændelser eller på baggrund af dysregulering i hjernen. 

Adfærd: Nogle gange handler søvnproblemerne om vaner og rutiner. Et barn kan f.eks. have svært ved at finde ro, hvis der er meget uro, skærm eller skiftende sengetider.  

Traumatiske oplevelser: Oplevelser som skilsmisse, sygdom, ulykker, vold, mobning eller andre svære oplevelser kan betyde, at kroppen er “på vagt”, hvilket kan resultere i at barnet har svært ved at falde i søvn, vågner om natten og måske har mareridt. 

Dysregulering i hjernen: Nogle børn har et nervesystem, der har svært ved at falde til ro. Det kan f.eks. være børn med ADHD eller autisme. De bliver derfor ikke naturligt trætte på samme tidspunkt som andre børn eller har mere urolig søvn og vågner derfor mere om natten.  

Søvnbehov efter alder  

Søvnbehovet udvikles og forandres hos alle gennem livet. Forskellige aldersgrupper har helt generelt et forskelligt søvnbehov. Herudover er der stor individuel variation i, hvor meget søvn vi hver især har brug for – særligt hos børn og unge. Det normale søvnbehov for den enkelte alder fremgår af nedenstående skema – hvor variationen er angivet i parenteserne.  

Er du forælder til et barn under 1 år, som sover væsentlig mindre end anført, så kontakt din sundhedsplejerske og drøft dine bekymringer.  

Anbefalet søvn i timer: 

Alder	Timer
0-3 måneder	14-17 timer pr. Døgn (11-19)
4-11 måneder	12-15 timer pr. Døgn (10-18)
1-2 år	11-14 timer pr. Døgn (9-16)
3-5 år	10-13 timer pr. Døgn (8-14)
6-13 år	9-11 timer pr. Døgn (7-12)
14-17 år	8-10 timer pr. Døgn (7-11)

Søvnforstyrrelser 

Hvis søvnen er meget påvirket i længere tid, kalder vi det for en søvnforstyrrelse.  Søvnforstyrrelser kan groft inddeles i to forskellige typer: indsovningsbesvær og gennemsovningsbesvær.  

Indsovningsbesvær: Det betyder, at tiden fra man lægger sig til at sove, til man rent faktisk falder i søvn, er forlænget. Tiden tælles fra man er færdig med eventuelle putteritualer og har slukket lyset. Der er typisk tale om indsovningsbesvær, hvis det tager mere end 30 minutter at falde i søvn, i mere end 4 dage om ugen i mere end 3 måneder.  

Gennemsovningsbesvær: Det betyder, at barnet vågner om natten, efter at det er faldet i søvn. Der er typisk tale om gennemsovningsbesvær, hvis barnet er vågent i mere end 30 minutter i løbet af natten, i mere end 3 dage om ugen i mere end 3 måneder. Gennemsovningsbesvær kan både dreje sig om få lange opvågninger eller mange korte.  

Derudover kan der være andre problematikker, såsom nedsat kvalitet af søvn og for kort eller for lang søvn.  

Disse vanskeligheder kan være udløst eller vedligeholdt af en lang række faktorer herunder kost, fysisk aktivitet, koffein (f.eks. i energidrikke), stress og hos unge og voksne også alkohol, rygning m.fl. For børn og unge har særligt også skærmbrug (computer, mobil, iPad) inden sengetid eller om natten, eller hvis der er meget skærmtid om dagen, afgørende betydning for søvnkvaliteten.   

Der er grundlag for at søge hjælp til at behandle søvnproblematikken, hvis den er forbundet med reduceret funktionsevne i dagligdagen, f.eks. ved indvirken på barnets koncentrationsevne i skolen, mængden af fravær eller lignende. Man kan dog med fordel i første omgang forsøge at optimere sit barns søvn ved at følge nedenstående anbefalinger. 

Gode råd om søvnhygiejne  

1. Sørg for et mørkt, støjfrit og veltempereret soveværelse (ca. 17-21 grader): Derudover skal rummet være et trygt sted for barnet, hvor uro og diskussioner minimeres.  

2. Faste sove- og vågnetider: Faste tidspunkter for søvn hjælper krop og hjerne til at regulere døgnrytmen, og kan på sigt afkorte barnets indsovning om aftenen samt gøre det lettere for barnet at stå op om morgenen og føle sig veludhvilet. Derudover er det vigtigt med positive associationer, som betyder at barnet maksimalt må ligge 30 minutter i sengen, inden det falder i søvn – ellers kan krop og sind forbinde sengen med et sted man “ikke kan falde i søvn”.  

3. Undgå koffeinholdige drikke og sørg for passende mængde aftensmad til dit barn: Både sult og “overmæthed” kan påvirke søvnen negativt. Undgå derfor særligt at give dit barn meget energirig eller fed mad inden sengetid. Aftensmad skal helst spises 2-3 timer inden sengetid. Giv hellere et let sundt måltid som f.eks. banan eller havregryn, hvis dit barn klager over sult efter aftensmaden.  

4. Anvend ikke skærm inden sengetid: Skærmbrug inden sengetid kan forlænge den tid, det tager at falde i søvn, både grundet skærmens ”blå lys” samt de mange indtryk, som indholdet giver hjernen. Skab hellere hyggelige og rolige rutiner med dit barn inden sengetid, f.eks. med bøger eller rolig musik. Skærm frarådes 1-3 timer inden sengetid. 

5. Tag ikke skærmen med ind i soveværelset: Brug af skærm om natten eller forstyrrelser fra elektroniske devices kan påvirke længden og kvaliteten af søvnen.  

6. Vær fysisk aktiv og få dagslys: Det er vigtigt for både krop og hjerne, at børn og unge bevæger sig dagligt. Det gavner både det mentale og fysiske helbred og er derfor vigtigt for en god søvnkvalitet. Desuden hjælper dagslys med at regulere hjernens indre ur.  

I nogle tilfælde vil ovenstående tiltag ikke være tilstrækkelige. Det gælder især børn psykiatriske faktorer som ADHD eller autisme, hvor hjernen kan have sværere ved at finde ro og følge kroppens naturlige døgnrytme og søvnbehov. Her kan det blive nødvendigt at afprøve medicinsk behandling. Nogle børn kan have gavn af melatonin som en del af behandlingen, men det kan ikke stå alene og skal ske i samspil med ovenstående tiltag og med forståelse for barnets søvn, rutiner og behov.  

Der findes ikke et quick fix til dårlig søvn, men når søvnen ikke fungerer, fortjener det at blive taget alvorligt, for både barnet og familiens skyld.  

Kilder

• Sundhedsstyrelsen – Anbefalinger for søvnlængde til alle aldersgrupper  

• Søvnforstyrrelser hos børn og unge med neurologiske og psykiatriske lidelser | Ugeskriftet.dk 

• Søvnløshed – Lægehåndbogen på sundhed.dk 

• Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Brug af skærm 

Billede: Cottonbro studie, Pexel.com 

Revideret af Johanne Villars Lolck 22.05.226 

Redigeret af: Charlotte Pilh Arendsdorf Bengtsen (læge), Sara Pind Pilegaard (læge) 

Forfatter: Julie Boesgaard Ribberholt (læge) 29.11.24