Vejen igennem sundhedsvæsenet – hvem, hvornår og hvordan?
Egen læge, praktiserende speciallæge, vagtlæge, sygehus, akutmodtagelse, fysioterapeut, psykolog – der er mange brikker i det store puslespil, som sundhedsvæsenet er. Det kan til tider virke svært at gennemskue, hvornår man skal til det ene eller andet, hvor man skal henvende sig og hvordan man kommer videre. Det kan føles som om, at man kastes rundt – særligt, når man ikke selv er helt hjemmevant i systemet!
Men frygt ej! I dette indlæg vil du få det store overblik over det danske sundhedsvæsen, hvilke tilbud det indeholder samt hvordan og hvornår de forskellige tilbud kan være relevante for dig.
Læs med og bliv klogere – så er du måske lidt bedre forberedt, næste gang du bevæger dig ud i den store sundhedsjungle!
Egen læge – indgangsporten til sundhedsvæsenet
Når du møder sundhedsvæsenet, starter det oftest ved din egen læge – og det er også herfra, at de fleste døre til det øvrige sundhedssystem åbnes. Din egen læge er tovholder for din sundhed, og har, foruden dig, som oftest det helt store overblik over din sundhedshistorik. “Egen læge” betyder den almene lægepraksis, som du er tilknyttet på dit gule sundhedskort. Mange steder er dette et lægehus med flere læger og andet personale, og egen læge betyder altså selve klinikken, og ikke nødvendigvis én bestemt læge.
Din egen læge er speciallæge i almen medicin. Dvs. at din egen læge har brugt som minimum 6 år (ud over de minimum 6 år på universitetet, som det tager at blive læge) på at specialisere sig i de sygdomme, som de fleste i befolkningen fejler.
Vidste du fx, at de praktiserende læger i Danmark selv behandler omkring 90% af alle de problemer, som folk kommer med? Din egen læge kan altså hjælpe med rigtig meget uden behov for involvering af andre dele af sundhedsvæsenet.
Din egen læge har i sin efteruddannelse – foruden flere års erfaring fra almen praksis – haft flere ansættelser på forskellige specialiserede sygehusafdelinger. Det betyder, at din egen læge også er ekspert i at genkende tegn og symptomer på sygdomme, som kræver mere specialiseret udredning og behandling, og at sende dig videre til dette.
Dette sker gennem en henvisning, som sender dig videre i systemet – det har vi skrevet et indlæg om her!
Praktiserende speciallæge – når der er brug for en specialist
En praktiserende speciallæge er en uddannet specialist indenfor et bestemt speciale, som har sin egen klinik udenfor sygehuset. Det kan fx være en hudlæge, en øjenlæge, en hjertelæge eller lignende.
Det er forskelligt, hvad den enkelte praktiserende speciallæge tilbyder af undersøgelser og behandlinger. Nogle steder tilbyder fx avancerede behandlinger eller mindre operationer, hvis der er behov for det.
Hvis din egen læge vurderer, at du skal undersøges af en speciallæge, så vil du som tidligere nævnt få en henvisning hertil. De eneste undtagelser hertil er øjenlæger og øre-næse-halslæger. Dem må du altid bestille tid hos uden henvisning fra din egen læge.
Som udgangspunkt skal man selv finde en speciallæge og bestille tid hos dem. Sundhed.dk – Find Behandler har en smart funktion, hvor du kan slå alle speciallæger i landet op, finde deres adresse, telefonnummer, hjemmeside mm.
En henvisning gælder til et vist antal konsultationer, og kun til én problemstilling. Så hvis du er henvist til at få kigget på et udslæt hos en hudlæge, så kan du ikke regne med at få kigget på dine modermærker ved samme lejlighed – det kræver typisk en separat henvisning. Det er bestemt sådan, da lægerne har en nogle stramme tidsplaner, der skal gå op, og mange borgere i kø, som skal have vurderet deres tilstande.
Hospitalet – til større indgreb og undersøgelser
Nogle ting kræver udredning og behandling på et hospital. Det kunne være visse undersøgelser, scanninger, operationer og udredning for kræft. Hvis du bliver henvist til sygehuset, så får du en indkaldelse i eBoks med dato og tidspunkt. Du skal altså IKKE bestille tid selv.
Du har altid ret til at vælge et andet hospital, end det, der ligger tættest på din bopæl, hvis du ønsker det, men det er ikke altid sikkert, at dette hospital kan tage imod dig, hvis det ikke har kapacitet til det.
Vagtlæge og akutmodtagelse – når du har brug for hjælp udenfor din egen læges åbningstid.
Hvis din egen læge har lukket, og du får akut brug for lægehjælp – dvs. noget, som ikke kan vente til næstkommende dag, hvor egen læge har åbent – så skal du i langt de fleste tilfælde igennem en vagtlæge eller en akutmodtagelse.
Det er forskelligt fra region til region, hvordan det fungerer, men der vil altid være et akutnummer, som du kan ringe på. Nogle steder i landet vil du blive set af en vagtlæge, som typisk er en speciallæge i almen medicin, og andre steder vil du blive henvist til akutmodtagelsen på et hospital.
Du kan opleve at blive “afvist” på telefonen, hvis det sundhedsfaglige personale vurderer, at dit problem godt kan vente til at egen læge har åbent. Du kan også opleve at blive sendt hjem fra akutmodtagelsen uden en endelig “diagnose” – du kan læse hvorfor i vores indlæg – hvorfor bliver man sendt hjem fra akutmodtagelsen?
Kommunen
Kommunerne står for mange ting – herunder fx hjemmepleje, plejehjem, genoptræning og midlertidig aflastning udenfor hjemmet til meget plejekrævende borgere. Kommunerne kan også tilbyde andre sundhedstilbud, fx kurser om diabetes eller KOL, bevilling til hjælpemidler (fx kørestol, bleer eller støttestrømper) og meget mere. Det er også kommunen som beslutter, om man kan tilkendes flexjob eller førtidspension.
Det er udelukkende kommunen, der bestemmer, hvilke ydelser, man kan få bevilget. Dvs. at din læge ikke kan “bestille” en ydelse hos kommunen – man skal typisk selv ansøge kommunen om det. Dog vil beslutningen om, hvilke ydelser, man tilbyder i kommunen, ofte foregå i tæt dialog med egen læge eller det øvrige sundhedsvæsen, ligesom at hjemmeplejen og plejehjem selvfølgelig også arbejder tæt sammen med din egen læge.
Selvom man modtager ydelser fra kommunen, så er det stadig din egen læge, som har det endelige ansvar for din behandling.
Psykolog
I visse tilfælde kan egen læge henvise til et psykologforløb med offentligt tilskud, hvis der er behov for samtaleterapi. Det kan fx være hvis du har været udsat for voldtægt, hvis en af dine nære pårørende er alvorligt syg, eller hvis du har let til moderat depression. Hele listen over hvem, der kan henvises til psykolog med tilskud, kan du se lige her.
Henvisningen giver op til 12 samtaler. Der laves som udgangspunkt kun én henvisning, men der kan i visse tilfælde laves en 2. henvisning til yderligere 12 samtaler (dvs. 24 samtaler i alt.) Det offentlige dækker 60% af psykologens pris, dvs. at der stadig er en egenbetaling – typisk i omegnen af 300-400 kr. per samtale.
Hvis man er henvist til psykolog pga. depression eller angst, så er forløbet gratis, hvis man er 24 år eller yngre.
Man skal være opmærksom på, at det ikke er alle psykologer, som tilbyder samtaler med offentligt tilskud. På Sundhed.dk – Find Behandler kan du se det ved, at der står “psykolog med tilskud ved henvisning”.
Fysioterapeut
Ligesom man kan have brug for psykologhjælp, når psyken gør ondt, så kan egen læge henvise til fysioterapi, når kroppen gør ondt. Det kan fx være ved rygsmerter, slidgigt, overbelastninger, sportsskader mm. Der kan henvises til fysioterapi på klinik eller derhjemme. Det offentlige dækker 40% af udgifterne, så der er også her en egenbetaling. Ved visse alvorlige, kroniske sygdomme kan man dog være berettiget til gratis fysioterapi.
Ligesom med psykologerne, så er det kun visse fysioterapeuter, som tilbyder behandling med tilskud. Kig efter “fysioterapeut med tilskud ved henvisning” når du søger.
Kiropraktor
En kiropraktor arbejder også bl.a. med smerter i knogler, muskler og led. De har en anden uddannelse end fysioterapeuterne, idet de har læst 5 år på universitetet og efterfølgende 1 år i en kiropraktisk klinik.
Mange kiropraktorer har røntgenapparater i deres klinik til at tage røntgenbilleder, og de kan også nogle gange henvise til fx MR-scanninger. De tilbyder mange forskellige typer behandlinger i deres klinikker.
Man behøver ikke en henvisning til kiropraktor, så man kan selv bestille en tid. Der gives det samme tilskud til alle, og prisen afhænger af, hvilken type behandling, der gives. Det kan du læse om på Dansk Kiropraktorforenings hjemmeside.
Sundhedsjunglen – opsummeret
Dette indlæg har forhåbentligt givet dig et overordnet overblik over det store system, som sundhedsvæsenet er. Du skulle gerne være blevet klogere på, hvilke aktører, der (blandt andet) findes, og hvordan man tilgår de forskellige instanser.
Indlægget her dækker naturligvis ikke alle dele af sundhedsvæsenet, som også indeholder 112, diverse styrelser som fx Sundhedsstyreksen, frivillige organisationer og meget meget mere.
Og husk – hvis du er i tvivl, så kan du altid spørge din egen læge til råds!
Forfatter: Emilie Vester Engel, læge
Reviewet af: Hussein Al-Kafaji, læge
Publiceringsdato: 23.11.2025
Billede af Yumu Klidkegqfoo via Unsplash.com
Kilder
Regioner.dk – Vision for almen praksis
Henvisningsvejlening til praktiserende speciallæger
