Cøliaki
Dit barn bliver ved med at have maveproblemer. Det har ondt i maven og afføringen driller. Er der mon noget, barnet ikke kan tåle? Der er vist noget med, at ikke alle kan tåle gluten. Hvordan er det nu lige, det hænger sammen? Læs med i denne uges tirsdagsinfo og bliv klogere på cøliaki, også kendt som glutenintolerance.
Hvad er cøliaki?
Cøliaki er for mange bedre kendt som glutenintolerance eller glutenallergi. Glutenallergi er dog en forkert betegnelse, da cøliaki ikke er en allergisk sygdom. Cøliaki er en autoimmun sygdom i tyndtarmen. Den skyldes, at kroppen har en unormal reaktion på proteinet gluten, der findes i nogle fødevarer. Immunsystemet har en overfølsomhed over for gluten og starter en reaktion, der beskadiger tyndtarmens slimhinde f.eks. efter indtagelse af brød med gluten. Desværre er cøliaki ikke noget, man kan vokse fra. Det er en kronisk sygdom, hvilket betyder, at barnet lever med den resten af livet.
Hvem får cøliaki?
Alle kan få cøliaki, lige fra spædbørn til ældre mennesker. Op mod 1 % af danskerne har cøliaki. Sygdommen kan komme til udtryk igennem hele livet, men diagnosen stilles oftest hos børn i skolealderen. Cøliaki er til dels en arvelig sygdom. Hvis du som forælder har cøliaki, vil der være op til 20 % risiko for, at dit barn også udvikler cøliakit. Derudover er der en lang række andre faktorer, der spiller ind i forhold til, hvem der udvikler cøliaki og hvornår i livet, sygdommen kommer til udtryk.
Hvad er symptomerne på cøliaki hos børn?
Cøliaki kan komme til udtryk på forskellig vis. Nogle børn har slet ingen symptomer. Hos andre opdages sygdommen, fordi børnene ikke tager tilstrækkeligt på i vægt og ikke vokser i nok i højden sammenlignet med jævnaldrende. Dette vil enten blive opdaget af jer som forældre, af barnets læge ved de planlagte børneundersøgelser eller af sundhedsplejersken i skolen. Barnet kan også døje med meget luft i maven, diarré, som varer ved i lang tid eller hyppige episoder med forstoppelse. Det kan også være, at dit barn ofte kaster op eller ofte har ondt i maven.
Hvis du har mistanke om, at dit barn lider af cøliaki, bør du opsøge barnets praktiserende læge og fortælle om din bekymring. Lægen vil stille nogle opklarende spørgsmål, undersøge barnet og tage en blodprøve, hvis lægen har mistanke om cøliaki.
Hvordan behandles cøliaki?
Behandlingen af cøliaki er livslang glutenfri kost. Det er en omfattende livsstilsændring. Derfor tilbydes familien kostvejledning ved en klinisk diætist, når diagnosen stilles. Der er gluten i hvede, spelt, rug, byg og havre. Det betyder, at der er gluten i brød, kage, kiks, pasta, pizza og lignende madvarer. Som forældre til et barn med cøliaki er det vigtigt, at I er opmærksomme på, at der også er gluten i mange forarbejdede fødevarer f.eks. pålæg, pølser, leverpostej, morgenmadsprodukter, ketchup osv. Husk derfor altid at læse varedeklarationen på nye varer, I serverer for jeres barn. Indeholder maden gluten, skal der være tydeligt fremhævet i varedeklarationen med fed, STOR, understreget eller kursiv skrift.
Dit barn kan trygt spise frugt, grønt, bønner, linser, kød, fisk, ris, kartofler, æg og mælk. Heldigvis er der også et stigende sortiment af glutenfri alternativer i supermarkederne.
Maden skal tilpasses særligt til børn med cøliaki, og det kan opleves som en udfordring især i forbindelse med børnefødselsdage hos kammeraterne, i børnehaven eller når barnet er på lejrskole. Det er vigtigt, at der etableres et godt samarbejde med barnets institution, skole, fritidsklub eller lignende. I disse sammenhænge kan det være en god idé, hvis barnet har sin egen kasse med slik, glutenfri knækbrød og lignende som barnet kan få, når der deles ud i klassen, eller barnet skal på en spontan legeaftale hos en kammerat.
Når sygdommen diagnosticeres, kan tyndtarmens slimhinde være så ødelagt, at den ikke kan optage en lang række vitaminer og mineraler fra kosten. Derfor kan diætisten anbefale jer, at barnet får en række kosttilskud, indtil tarmen er helet og igen kan optage disse vitaminer og mineraler fra kosten.
Ofte bliver barnets gener og symptomer hurtigt bedre, når det begynder på en glutenfri kost. Allerede i løbet af et par ugers behandling, vil man ofte kunne mærke, at barnet får det bedre. Indenfor 2 år efter diagnosen er stillet, er tarmens slimhinde helet, ser normal ud og kan igen optage næringsstoffer fra maden.
Det er meget vigtigt, at forældre ikke afprøver en glutenfri kost til barnet uden at have rådført sig med barnets læge først! Hvis barnet i perioden op til, at det bliver undersøgt hos lægen, spiser en glutenfri kost, kan det maskere sygdommen i blodprøven.
Hvad sker der, hvis et barn med cøliaki ved en fejl spiser glutenholdig mad?
Selv den mindste smule gluten beskadiger tyndtarmens slimhinde, hvis man har cøliaki. Glutenfri mad skal holdes skarpt adskilt fra glutenholdig mad. Sker uheldet alligevel, og barnet spiser glutenholdig mad, skal I vide, at børn med cøliaki reagerer forskelligt. Nogle børn får meget ondt i maven og kaster op. Andre børn mærker ikke noget. Uanset hvordan barnet reagerer, er det vigtigt at gøre sit bedste for, at barnet helt undgår gluten. Selvom barnet ikke har nogen reaktion på indtagelse efter gluten, vil det stadig beskadige tyndtarmen.
Det er vigtigt, at I som forældre husker på, at selvom I gør jeres allerbedste, vil der med stor sandsynlighed være episoder, hvor jeres barn ved en fejl spiser mad med gluten. Det må I ikke bebrejde jer selv men bare gøre jeres allerbedste for, at det sker så sjældent som muligt.
Kilder
Dansk pædiatrisk selskab – cøliaki
Cøliaki, oversigt – Patienthåndbogen på sundhed.dk
Billede af Melissa Askew på Unsplash
Skrevet af Maria Kirstine Wethelund (læge), maj 2025
Redigeret af Mette Soelberg Schjødt (læge) og Elisabeth Linde Grove (læge), maj 2025
