En podcastserie i samarbejde med Heartbeats

Er mælk sundt? Kan solcreme give hudkræft? Og er det bedre for mine børn at blive smittet med mæslinger på normal vis i stedet for at lade dem vaccinere?

Internettet er blevet en vildtvoksende skov af modsatrettet information, og det er svært at sortere i sandt og falskt – særligt på sundhedsområdet. Flere steder har mavefornemmelser, anekdoter og konspirationsteorier nemlig overtaget pladsen fra dokumenteret viden. Og tilliden til sundhedsautoriteterne er dalende.

Der søges i højere grad råd blandt venner, kendisser og behandlere fra den alternative verden. Nogle råd kan være gode, mens andre er direkte farlige. Men hvordan finder man ud af, hvilke råd man bør følge?

Ida Donkin fra Læger Formidler er din vært på denne podcastrække, der handler om misinformation og mistillid i sundhedsvæsenet. Med hjælp fra en række fageksperter undersøger Donkin forskellige myter og trends indenfor sundhed. Og så prøver Ida Donkin at finde ud af, hvor den stigende mistillid til sundhedsvæsenet efterlader patienterne. For når du fravælger det etablerede sundhedsvæsen, fravælger du også din retssikkerhed som patient. Og efterlades i en jungle af velmenende, men udokumenterede, behandlingsråd.


Episode 1: Hvad får folk til at fravælge sundhedsvæsenet og søge mod alternativ behandling?

Kræftsyge patienter bliver ikke raske af at drikke mælkebøtte-te. Så hvorfor bliver syge ved med at opsøge alternative behandlingsformer, når det er bevist, at det ikke virker?

Medvirkende: Jan Lindebjerg: Overlæge indenfor klinisk patologi. Arne Notkin:  Journalist, blandt andet tidligere chef for DR2. Og så er Arne tidligere kræftpatient. Niels Kroman: Cheflæge hos Kræftens Bekæmpelse og overlæge på brystkirurgisk afdeling. 

Lyt til podcasten her

Episode 2: Nu har vi igen mæslinger i Danmark. Og det er vores egen skyld

Når folk undlader at lade deres børn vaccinere, følger konsekvensen desværre også med. Derfor er der nu udbrudt mæslinger i Danmark. Så hvordan får man bekymrede forældre til igen at vaccinere deres børn?

Medvirkende: Astrid Haug: Rådgiver indenfor strategisk brug af sociale medier. Ane Katrine Gammelby: Forsker i brug af sociale medier i forbindelse med sundhed og sygdom. Thomas Senderovitz: Direktør for lægemiddelstyrelsen.

Lyt til podcasten her

Episode 3: Patient i ingenmandsland: Når alternativ behandling er farlig

Hvad må de alternative behandlere, og hvad må de ikke? Det er en jungle at finde rundt i.

Medvirkende: Nanna Cornelius: Forsker og projektleder for alternativ behandling hos Kræftens Bekæmpelse. Stinus Lindgren: Forsker i bioinformatik og folketingskandidat for Radikale Venstre i Lyngby.

Lyt til podcasten her

Episode 4: Man gjorde forskningen fortræd

Det seneste år er forskningsformidling for alvor kommet på dagsordenen i samfundsdebatten. Med studier der viste sammenhæng mellem p-piller og brystkræft, blodtryksmedicin og hudkræft og gravides indtag af gluten og risiko for diabetes hos deres børn, fik dansk forskning massiv medieomtale og opmærksomhed på de sociale medier.

Men forskernes fortællinger om deres resultater blev også udsat for kritik. Kritikken gik overordnet på, at resultaterne blev slået for stort op i pressen og skabte unødig bekymring hos befolkningen. At de bidrog til den generelle forvirring om, hvad der egentlig er sundt, og hvad der er farligt. Men har forskere ikke pligt til at fortælle om deres fund – og har vi andre ikke krav på at få besked, når ny viden kommer til? Det er det store spørgsmål for dagens debat i ‘Sundhedsjunglen’.

Medvirkende: Anton Pottegård: Forsker, som blandt andet har udgivet studier, der viste en sammenhæng mellem blodtryksmedicin og hudkræft. Anders Beich: Læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin

Lyt til podcasten her

Episode 5: Cannabisbølgen strømmede over os af ren og skær politisk vilje. Var det en god idé?

Den 1. januar 2018 var en historisk dag i Danmark. Her blev det efter politisk beslutning muligt for læger at udskrive medicinsk cannabis til patienter, som led i en fireårig forsøgsordning, på trods af at cannabis ikke er godkendt som lægemiddel. Forsøgsordningen blev indført for at tilgodese patienter der stod uden alternativer til behandling af kroniske smerter, og som selv fortalte, at cannabis virkede lindrende. Men når cannabis ikke er godkendt, betyder det, at det ikke er testet i kliniske forsøg og der derfor heller ikke foreligger viden om effekt og bivirkninger. Medicinen kommer altså uden indlæggelsesseddel, og den enkelte læge må selv vurdere, hvilken dosis der synes at være bedst for patienten. Det er der ikke mange læger der føler sig trygge ved, og forsøgsordningen har derfor også vakt modstand blandt lægerne. Til det udtalte vores nuværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby:

’Jeg mener, at lægerne og videnskaben er bagud i forhold til befolkningen og globale trends. Og da jeg tiltrådte som minister, havde jeg for længst mistet tålmodigheden.’

I afsnittet ses der også på politikernes holdning til området for behandling af stofskifte. Et område, der af mange kaldes for ‘den nye cannabis-sag’ eftersom frustrerede patienter og politikere har rejst krav om egenkontrol over en behandling som de danske læger ikke vil tage behandlingsansvar over for. Behandlingen kan give god lindring af deres mange symptomer her og nu, men er kendt at give risiko for hjerteflimmer og brystkræft på sigt

Medvirkende: Liselott Blixt: Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti og formand for sundhedsudvalget. Mette Abildgaard: Gruppeformand og sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti

Lyt til podcasten her

Episode 6: Debatten om HPV-vaccinen er historien om, hvor galt det kan gå, når medier viderebringer halve sundhedssandheder

I 2015 sendte TV2 dokumentaren ‘De vaccinerede piger’, hvor flere pigers personlige og meget følelsesladede beretninger om alvorlige sygdomstegn efter at have fået en HPV-vaccine blev fremført. Dokumentaren blev i første omgang nomineret til Cavling-prisen, men er siden da blevet voldsomt kritiseret for at være medvirkende årsag til det drastiske fald i antallet af HPV-vaccinerede.

Mistilliden til vaccinen blev så voldsom, at man vurderede – da det var værst – at op mod 100 kvinder nu risikerede at udvikle kræft, og 25 dø heraf, hvor en vaccine kunne have reddet dem. HPV-debatten viste os med største tydelighed, hvor galt det kan gå, når medierne viderebringer fordrejede fortællinger om sundhed og sygdom. Så galt går det heldigvis sjældent, men også det seneste år har flere medier været beskyldt for at viderebringe halve sandheder på sundhedsområdet. Og det er det, som ‘Sundhedsjunglen’ skal handle om idag.

Medvirkende: Lars Igum Rasmussen: Sundhedsredaktør på Politiken. Thomas Senderovitz: Direktør for lægemiddelstyrelsen

Lyt til podcasten her

Episode 7: Om vores irrationelle sundhedsvalg: Hvorfor bruger vi ikke cykelhjelm, når vi ved, det kan redde vores liv?

Færre end 40 procent af danskerne kører med cykelhjelm. Jeg gør heller ikke, selvom jeg godt ved, jeg burde. Jeg har som læge på nært hold oplevet, hvor galt det kan gå, når man som cyklist kommer ud for voldsomme trafikuheld uden hjelm. Vi ved alle sammen godt, at cykelhjelmen i sidste ende kan være forskellen på liv og død, men hvorfor er der så mange af os, der alligevel lader den ligge derhjemme? Hvorfor vælger vi så ofte den nemme og bekvemme vej, frem for den rationelle? Hvad sker der egentlig, når vi som individer skal tage beslutninger, der kan påvirke vores helbred?

Vi har i tidligere episoder talt om, at vi lader os styre af personhistorier og følelser frem for fakta, når vi tager beslutninger. I dette, sæsonens sidste afsnit af ‘Sundhedsjunglen’, skal vi tale om, hvorfor vi mennesker træffer irrationelle beslutninger – måske især når det gælder vores sundhed. Er mennesket slet ikke så rationelt, når det kommer til stykket?

Medvirkende: Klemens Kappel: Professor i filosofi. Bjørn Hallsson: Forsker i psykologi.

Lyt til podcasten her

Læs også om podcasten her: ”Vores evige søgen efter sandheden om sundhed er blevet et decideret farligt spil”

Det kan være svært at finde rundt i mylderet af alternative behandlinger og selvbestaltede sundhedsguruer. Heatbeats nye podcastserie, ‘Sundhedsjunglen’, vil derfor aflive sundhedsmyter og give lytterne dokumenteret viden.

Nej, akupunkturnåle kan ikke beskytte dig mod myggestik. Nej, broccoli renser ikke hjernen. Og nej, du arver ikke din intelligens udelukkende fra din mor. Alligevel har overskrifter med disse påstande floreret flittigt på internettet – og endda endt i spalterne hos store og etablerede danske medier, selvom der er tale om decideret misinformation. Hvordan kan det være? 

Grundlæggende, hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det, det ofte også. Ikke mindst når det kommer til sundhedsområdet, hvor løfter om evig ungdom, perlemors-hud og andre mirakelkure kan ende med livsfarlig vildledning.

I podcastrækken ‘Sundhedsjunglen’ vil vært Ida Donkin fra foreningen Læger Formidler med hjælp fra fageksperter, erfaringspersoner og videnskabsjournalister undersøge, hvor den stigende mistillid til sundhedsvæsenet efterlader patienterne, og så vil hun rydde op i de udokumenterede behandlingsråd og vildledende sundhedsartikler, som findes derude. 

Hvad håber du på, at lytterne tager med fra dit program?

”Jeg vil først og fremmest gerne starte en debat om de mange aktører i samfundet, som har et ansvar for at holde sundhedsdebatten på sporet, men svigter det ansvar. Det har gjort, at vi ofte bekymrer os over helt normale hverdagsproblemer. Og det har skabt en mistillid til sundhedsvæsenet, der har åbnet dørene for en stor mængde selvudråbte sundhedseksperter med tvivlsomme og til tider farlige sundhedsråd”, siger Ida Donkin. 

Hvorfor er det vigtigt for dig personligt at rydde op i den her ‘sundhedsjungle’? Føler du et særligt ansvar?

”Jeg mener, at os læger skal være meget bedre til at deltage i sundhedsdebatten. Vi har et stort ansvar for at lade vores viden komme mere i spil her, men mange af mine kollegaer har ikke lyst til at deltage i debatten. Og det forstår jeg godt, for der kan være en hadsk og hård tone – særligt på de sociale medier. Men jeg synes generelt, at læger bør være bedre til at kommunikere nærværende. Patienterne føler sig talt henover hovedet på med skråsikre formaninger, og så begynder de at søge mod Google for svar på deres spørgsmål og mod de mere alternative behandlingsmetoder. Der er sket et svigt fra myndighedernes og lægerne side, og vi er nødt til at tage mere ansvar. I sidste ende går det ud over patienterne”, siger Ida Donkin. 

Er det ikke positivt, at artikler om sundhed og videnskab fylder mere i mediebilledet?

“Jo, men der er en kedelig tendens til, at kvaliteten af mediernes dækning af sundhedsområdet daler. Mange videnskabsartikler baseres på pressemeddelelser udsendt fra kommunikationsafdelinger, og det er problematisk, da de ofte videreføres uden kritisk gennemgang. Samtidig udveksles helse-anekdoter, ’gode husråd’ og halvfærdige undersøgelser om sundhed flittigt på blogs og debatfora på de sociale medier, og nogle gange ender de som artikler hos større medier. Ét forskningsresultat skaber ikke en sandhed. Et fund skal gennemprøves af adskillige uafhængige forskergrupper, før man ved, om der er noget om sagen. Forskning er altså ikke bare forskning, og kvaliteten kan være enormt svingende”, siger Ida Donkin. 

Kan du afsløre noget om fremtidige temaer og gæster?

“Vi skal tale med Lægemiddelstyrelsen og eksperter i sociale medier om, hvordan myndighederne egentlig bør kommunikere på nettet. Vi så for et par år siden, at mediernes skævvredne omtale af HPV-vaccinen, og myndighedernes alt for elitære kommunikation, resulterede i et meget stort fald i antallet af unge kvinder, der ville lade sig vaccinere, fordi de frygtede alvorlige bivirkninger. Det vurderer man er skyld i, at op imod 100 danske kvinder vil få konstateret livmoderhalskræft, hvoraf op mod 25 vil dø, som en HPV-vaccine kunne have beskyttet. Vi får Politikens sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen i studiet, hvor vi skal tale om, at Politiken særligt har været i søgelyset de senere år, hvor de er blevet beskyldt for at have pustet nogle artikler om sundhed lidt for hårdt op. Derudover kan jeg afsløre, at vi skal tale om politikernes godkendelse af cannabis på recept, om influenceres promovering af uheldige sundhedsråd og om at alternativ behandling også kan være farligt”, siger Ida Donkin. 

Er der noget, vi skal være særlig opmærksomme på i sundhedsdebatten lige nu? 

“Som læge og fagperson synes jeg simpelthen, det er så ærgerligt, at der ses en stigende skepsis mod vacciner verden over, selvom vi ved, at børnevacciner er effektive og sikre. Vi oplever lige nu en voldsom stigning i antallet af mæslinge-tilfælde i Europa på trods af, at vi faktisk kunne have elimineret mæslinger som sygdom, hvis alle, der kunne, lod deres børn vaccinere. Flere end 80.000 blev i 2018 smittet med mæslinger i Europa og 72 døde. Og det er denne her vaccineskepsis, man mener er hovedårsagen til, at sygdommen har fået så godt fat igen. Vi vil jo alle vores børn det bedste, og når nogle forældre vælger ikke at lade deres børn vaccinere, gør de det af et godt hjerte og af bekymring for deres barn. Men mængden af vildledende information på internettet om børnevaccinerne, særligt på de sociale medier, har skabt en ubegrundet frygt og vaccineskepsis, som har gjort forældrene utrygge. Situationen er så alvorlig, at WHO netop har udråbt ’vaccineskepsis’ som en af dette års 10 største trusler mod den globale sundhed”, siger Ida Donkin.

Tre gode råd fra Ida Donkin til at navigere i sundhedsdebatten: 

  1. Der er kommercielle interesser i, at du bekymrer dig unødigt om dit helbred. Vær derfor kritisk med, hvor du søger råd, når du søger viden om sundhed på internettet.
  2. Vær varsom med at benytte alternative behandlingsformer eller medicin til børn. Alternativ behandling er ikke ufarligt. Det kan stresse og skade dit barn unødigt, og der er sjældent dokumentation for effekt.
  3. Når du konfronteres med viden, der lyder utrolig, så husk at spørge: Hvor ved du egentlig det fra?

Ida Donkin er aktiv i foreningen ‘Læger formidler’, som er en frivillig forening for læger, der arbejder for at sætte mere fokus på usandheder i mediernes sundhedsdebat. Desuden arbejder hun på en bog om emnet, som kommer til at indeholde værktøjer til, hvordan vi bliver bedre til at spotte ‘fake news’ i sundhedsdebatten. Lyt til første afsnit af ‘Sundhedsjunglen’ her.

Skrevet af: Cecilie Wortziger

Se originalartikel her: https://heartbeats.dk/vores-evige-soegen-efter-sandheden-om-sundhed-er-blevet-et-decideret-farligt-spil/