Læger Formidler
Du læser lige nu

Graviditetsdiabetes

0
Trygge Maver Infoblog

Graviditetsdiabetes

Graviditetsdiabetes

Du er måske blevet overrasket over, hvor mange lægebesøg, jordemoderbesøg, scanninger og andre undersøgelser, man bliver tilbudt under sin graviditet. Blandt disse hører i nogle tilfælde en undersøgelse for graviditetsdiabetes, som ca. hver tredje gravide i Danmark bliver tilbudt. Men hvad er graviditetsdiabetes egentlig, og hvorfor er undersøgelsen så vigtig? Her kan du læse mere om tilstanden, hvorfor den er vigtig at undersøge for, og hvordan den behandles.

Hvad er graviditetsdiabetes?

Graviditetsdiabetes er en form for diabetes, der opstår hos ca. 4% af alle gravide og kun hos gravide, som ikke i forvejen har diabetes. Ved diabetes er kroppens evne til at omdanne sukkerstoffer forstyrret. Når man spiser, omdanner kroppen føden til et sukkerstof ved navn glukose. For at kroppen kan bruge glukosen som brændstof, skal den transporteres fra blodet ind i cellerne, og til dette bruger kroppen insulin. Insulin er et hormon, som produceres i bugspytkirtlen. ​​Når man har diabetes, kan kroppen enten ikke producere nok insulin, eller kroppen har udviklet en nedsat følsomhed over for insulin. Derfor bliver glukosen ikke transporteret rigtigt ind i cellerne. Det medfører, at der bliver for meget glukose tilbage i blodet, hvilket fører til for højt blodsukker. Graviditetsdiabetes opstår oftest i sidste del af graviditeten. På dette tidspunkt er der på grund af graviditeten mange hormoner i kroppen, og disse hormoner kan få insulinen til at virke dårligere. Derfor skal kroppen producere mere insulin. Nogle gange kan kroppen ikke imødekomme dette krav om øget insulinproduktion, og således opstår graviditetsdiabetes.

Hvad er symptomerne på graviditetsbetinget diabetes?

I de fleste tilfælde giver graviditetsbetinget diabetes ikke anledning til symptomer. Ganske få vil måske opleve træthed, tørst, utilpashed, hovedpine og at man skal tisse oftere, end man plejer.

Hvem får graviditetsdiabetes?

Alle gravide kan udvikle graviditetsdiabetes, men risikoen er størst, hvis man er overvægtig, har diabetes i sin familie, tidligere har haft graviditetsdiabetes, har PCOS, tidligere har født et barn med en fødselsvægt over 4,5 kg, hvis man venter tvillinger eller hvis man har fået påvist sukker i sin urin. Disse kaldes risikofaktorer, og hvis du har én eller flere af disse, vil din læge eller jordemoder henvise dig til at blive undersøgt for graviditetsdiabetes.

Hvordan undersøger man for graviditetsdiabetes?

Diagnosen stilles ved en sukkerbelastningstest (også kaldet oral glukose tolerance test, forkortet OGTT). Denne undersøgelse foretages typisk om morgenen, og det er vigtigt, at man møder fastende til undersøgelsen, hvor man skal drikke to glas vand tilsat 75 gram sukker. Det søde sukkervand kan give kvalme og nogle gange opkastninger. Der tages en blodprøve i armen inden man drikker sukkervandet for at måle fasteblodsukkeret. Herefter skal man sidde eller ligge stille i to timer, hvorefter der igen tages blodprøve for at måle blodsukkeret. Hvis blodsukkeret efter 2 timer er for højt i forhold til den forventede stigning, så har man graviditetsdiabetes.

Hvordan behandles graviditetsdiabetes?

Behandlingen består først og fremmest af diæt og motion. Man bør undgå mad, der får blodsukkeret til at blive for højt. Man bør derfor blandt andet undgå søde drikkevarer som juice, saft, sodavand samt mad som hvidt brød, slik, kiks og kager. I stedet stedet vil man blive vejledt i en kost, der stabiliserer blodsukkeret. Motion er en vigtig del af behandlingen, da motion øger insulinfølsomheden og derfor er med til at holde blodsukkeret nede. Derudover er det ofte en del af behandlingen, at man selv lærer at måle sit blodsukker med et blodsukkerapparat, som man kan låne fra den afdeling, hvor man behandles. Målet er, at man ved selv at måle blodsukkeret kan justere sin kost og motion efter blodsukkerværdierne. Gravide med graviditetsdiabetes følges med hyppigere kontroller og scanninger end gravide uden graviditetsdiabetes. Nogle gravide får behov for at blive behandlet med insulinindsprøjtninger for at regulere blodsukkeret, hvis kost og motion ikke er tilstrækkeligt. 

Er graviditetsdiabetes farligt?

Graviditetsdiabetes er som regel ikke farligt, så længe det opdages og er velbehandlet. Hvis blodsukkeret holdes nede, er risikoen for barnet minimal. Hvis graviditetsdiabetes enten ikke opdages eller ikke behandles tilstrækkeligt, kan det påvirke barnet. Hvis blodsukkeret er for højt, og barnet på denne måde får for meget sukker, kan det vokse sig større end svarende til graviditetens længde, hvilket kan påvirke barnet og fødslen. Hvis barnet har fået for meget sukker under graviditeten og under fødslen, danner barnet selv for meget insulin for at få blodsukkeret til at falde. Derfor kan barnet få et meget lavt blodsukker de første timer til dage efter fødslen, fordi barnet producerer meget insulin, men ikke længere er udsat for moderens høje blodsukker. Af denne årsag måles barnets blodsukker i timerne efter fødslen. 

De fleste kvinder med graviditetsdiabetes føder sunde og raske børn. Barnet bliver ikke født med diabetes, men forskning viser, at børn født af mødre med graviditetsdiabetes har en lidt større risiko for at udvikle type 2 diabetes senere i livet. Derfor er det vigtigt at lære den sunde livsstil videre til dit barn. Man ser desuden lidt hyppigere svangerskabsforgiftning, behov for igangsættelse af fødsel og kejsersnit hos kvinder med graviditetsdiabetes sammenlignet med kvinder uden. Ved de hyppige kontroller vil der blive screenet for svangerskabsforgiftning. 

Kvindens blodsukker vil som regel falde til et normalt niveau efter fødslen, hvilket kontrolleres, men man har dog en større risiko for at få diabetes senere i livet, hvorfor man bør fortsætte de gode kost- og motionsvaner efter graviditeten.

Få mere viden

Du kan læse mere om graviditetsdiabetes på Patienthåndbogen, Diabetesforeningens hjemmeside og på Hvidovre Hospitals hjemmeside  

Du kan læse mere om selve sukkerbelastningstesten på Læger Formidlers blogindlæg her. 

Forfatter: Læge Julie Milbak

Redaktører: Læge Mads Langager Larsen og læge Cæcilie Weber Thomsen

Kilder

Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik, Graviditetsdiabetes

Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik, Behandling

Lægehåndbogen