Graviditetsbetinget sukkersyge

Vidste du, at ca. 6 % af alle gravide får graviditetsbetinget sukkersyge?  Men hvad pokker er graviditetsbetinget sukkersyge, og hvad betyder det for dig og dit ventede barn? Her kan du læse mere om tilstanden, hvorfor den er vigtig at undersøge for, og hvordan den behandles. 

Hvad er graviditetsbetinget sukkersyge? 

Graviditetsbetinget sukkersyge kaldes også gestationel diabetes mellitus (GDM) og er en type sukkersyge, som opstår i graviditeten.  

Når vi spiser, bliver maden lavet om til sukker, som kroppen bruger som brændstof. Hormonet insulin, som dannes i vores bugspytkirtel, hjælper sukkeret med at komme fra blodet ind i cellerne. Under graviditeten danner moderkagen nogle hormoner, som gør kroppens celler mere “ufølsomme” over for insulin. Hos de fleste gravide laver kroppen bare mere insulin for at kompensere, men hos nogle virker det ikke godt nok – og så stiger blodsukkeret og man udvikler graviditetsbetinget sukkersyge. 

Graviditetsbetinget sukkersyge er som regel ikke farligt, så længe det opdages og behandles. Hvis blodsukkeret ikke bringes tilstrækkeligt ned, kan det påvirke både mor og barn. Forskning har vist, at der er en øget risiko for svangerskabsforgiftning, for tidlig fødsel, akut kejsersnit, stort barn (som kan påvirke fødslen) samt lavt blodsukker hos barnet kortvarigt efter fødslen. 

Hvem får graviditetsbetinget sukkersyge og hvad er symptomerne? 

Alle gravide kan udvikle graviditetsbetinget sukkersyge, men risikoen stiger hvis man: 

1. Er overvægtig inden graviditeten (defineret ved et BMI > 27) 

2. Har familiemedlemmer, som er diagnosticeret med sukkersyge 

3. Har haft graviditetsbetinget sukkersyge ved tidligere graviditeter 

4. Har polycystisk ovariesyndrom (PCOS) 

5. Tidligere har født et barn med en fødselsvægt på over 4,5 kg 

6. Venter tvillinger eller trillinger.  

Langt de fleste får ingen symptomer. Ganske få vil måske opleve træthed, tørst, utilpashed, hovedpine og at man skal tisse oftere, end man plejer.   

Hvordan undersøger man for graviditetsbetinget sukkersyge? 

Hvis lægen eller jordemoderen vurderer, at du er i øget risiko for at have graviditetsbetinget sukkersyge, eller hvis du i graviditeten får målt sukker i din urinprøve, bliver du henvist til udredning på sygehuset. Her foretages en sukkerbelastningstest (også kaldet oral glukose tolerance test, forkortet OGTT). Kort fortalt, vil du blive bedt om at drikke to glas vand tilsat sukker på tom mave. En blodprøve vil vise om dit blodsukker er steget mere end forventet på to timer. Hvis dit blodsukker er for højt i forhold til det, man normalt forventer, kan du have graviditetsbetinget sukkersyge, og du vil blive henvist til et forløb på hospitalet.  

Hvordan behandles graviditetsbetinget sukkersyge? 

Som gravid med sukkersyge vil du blive fulgt af en jordemoder med specialviden indenfor sukkersyge, ligesom du vil få tilbudt ekstra lægebesøg, evt. en samtale med en diætist samt scanninger på hospitalet. De ekstra scanninger er for at følge med i barnets vægtudvikling.  

Behandlingen består først og fremmest af at justere på diæt og motion. Du bør undgå mad og drikke, der får blodsukkeret til at blive for højt, herunder juice, saft, sodavand samt hvidt brød, slik, kiks og kager. I stedet vil du blive vejledt i en kost, der stabiliserer blodsukkeret. Motion er en vigtig del af behandlingen, da motion øger insulinfølsomheden og dermed holder blodsukkeret nede. 

Du bliver oplært i at måle dit blodsukker med et blodsukkerapparat, som du kan låne med hjem fra sygehuset. I starten måler du dit blodsukker hver dag både før og efter hovedmåltider. Hvis blodsukkeret kommer i niveau, kan du nøjes med at måle dit blodsukker to gange ugentligt. Målet er, at du ved selv at holde øje med blodsukkeret kan justere din kost og motion efter værdierne. Herudover vil du jævnligt få målt et langtidsblodsukker på hospitalet. Nogle gravide får behov for at blive behandlet med insulinindsprøjtninger for at regulere blodsukkeret, hvis kost og motion ikke er tilstrækkeligt. 

Igangsættelse og fødsel 

Hvis behandlingen udelukkende har bestået af kost- og motionsvejledning, anbefales det, at fødslen senest bliver sat i gang i uge 41+0. Hvis det har været nødvendigt med insulinindsprøjtninger, anbefales det, at fødslen sættes i gang senest i uge 40+0. En vaginal fødsel kan sagtens gennemføres, hvis det er planen, dog kan det være at du anbefales et planlagt kejsersnit, hvis barnets vægt skønnes til over 4,5 kg. 

Under selve fødslen bliver blodsukkeret målt med jævne mellemrum. Hvis der under graviditeten har været behov for behandling med insulinindsprøjtninger, måles blodsukkeret også i en periode efter fødslen. 

Hvad skal du være opmærksom på efter fødslen? 

Efter fødslen vil dit blodsukker som regel normalisere sig hurtigt igen. Dog har man en øget risiko for at udvikle type 2 sukkersyge senere i livet, hvorfor du bør fortsætte de gode kost- og motionsvaner efter graviditeten. Det anbefales, at du får tjekket dit blodsukker regelmæssigt hos din praktiserende læge for at undersøge, om du senere i livet udvikler sukkersyge.  

Hvad med barnet efter fødslen? 

De fleste kvinder med graviditetsbetinget sukkersyge føder sunde og raske børn. Man vælger dog at måle barnets blodsukker i timerne efter fødslen, fordi barnet nu selv skal til at regulere sit blodsukker, og da det har været vant til et højt udbud af sukker har barnet dannet høje mængder insulin og kan dermed være i risiko for at få for lavt blodsukker.  

Det er derfor vigtigt at lægge barnet hurtigt til brystet og evt. supplere med sukkerholdig væske indtil mælken er løbet til.  

Forskning har desuden vist, at børn født af mødre med graviditetsbetinget sukkersyge har en lidt større risiko for at udvikle type 2 sukkersyge senere i livet. Derfor er det vigtigt, at du giver den sunde livsstil videre til barnet. 

Få mere viden: 

Du kan læse mere om graviditetsbetinget sukkersyge her:  

Patienthåndbogens vejledning om graviditetsbetinget sukkersyge  

Diabetes foreningens råd vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge 

Kost og Ernæringsforbundets pjece om diætbehandling af graviditetsbetinget sukkersyge 

Kilder  

Dansk Selskab for Endokrinologi 

Lægehåndbogen 

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi: Diagnosticering og screening 

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi: Behandling og kontrolforløb 

Sundhedsstyrrelsens anbefalinger om svangreomsorg 

Ugeskrift for Læger   

Forfatter  

Oprindelige forfatter: Læge Julie Milbak, 2. juni 2022 

Fagligt opdateret af læge Olivia Wisborg d. 8. maj 2025  

Redigeret af: Læge Anna E. Christensen   

Publiceringsdato: 08.05.2025  

Billede: Fra Unsplash  

Få mere inspiration eller viden:  

Find flere indlæg fra Læger Formidler om tiden op til og efter fødslen på Trygge Maver bloggen eller lyt til Trygge Maver Podcasten.   

Eller er det måske den lille der er syg? Så lyt til Trygge Forældre podcasten eller læs indlæg på  Trygge Forældre Infobloggen.