Myter om p-piller

P-piller er en af de mest brugte præventionsformer i Danmark. Alligevel er de omgivet af mange myter og bekymringer. Her får du svar på 9 af de mest almindelige spørgsmål og misforståelser.

#1 Man skal holde syv dages pause i hver cyklus

Nej.

Mange tager p-piller uden pause og springer dermed blødningen over. Det er ikke skadeligt. Tværtimod kan det være en fordel for kvinder med kraftige menstruationssmerter, kraftige blødninger eller præmenstruelt syndrom (PMS). Tal med din læge, hvis du overvejer, om det kunne være relevant for dig.

#2 Man kan få svært ved at blive gravid, hvis man har taget p-piller i mange år

Nej.

Nogle oplever, at det tager et par måneder, før kroppen vender tilbage til sin normale cyklus efter stop med p-piller. Derefter er chancen for at blive gravid den samme som hos kvinder, der ikke har taget p-piller. Hvis du har svært ved at blive gravid, skyldes det formentlig noget helt andet. Tal med din læge, hvis du er bekymret.

#3 Man tager på i vægt, når man begynder på p-piller

Til dels rigtigt.

Forskning har ikke vist, at p-piller fører til egentlig vægtøgning på grund af øget fedtmasse. Nogle oplever dog en mindre midlertidig vægtstigning, fordi hormonet østrogen kan få kroppen til at holde på væske.

#4 P-piller øger risikoen for blodpropper

Ja.

Men er du normalvægtig, ikke-ryger, sund og rask og uden blodpropper i nærmeste familie, er risikoen kun let forøget. Samtidig er det vigtigt at huske på, at vi taler om en meget lille risiko. Således er risikoen for blodpropper i venerne 0,005% hos ikke p-pillebrugere mod 0,02% hos p-pillebrugere. Til sammenligning er risikoen for blodpropper hos gravide 0,06%. Risikoen for blodpropper er i øvrigt størst det første år efter opstart med p-piller, hvorefter den falder. Dette er også årsagen til, at man ikke anbefaler midlertidig p-pille-pause. Risikoen for blodpropper vil nemlig igen være øget, når man genoptager brugen af p-pillerne.

#5 P-piller øger risikoen for kræft

Ja og nej.

P-piller er forbundet med en lille øget risiko for brystkræft og livmoderhalskræft, men til gengæld nedsætter de risikoen for blandt andet æggestokkræft og livmoderkræft.

Når man skal vælge prævention, er der mange forhold at tage højde for. For de fleste kvinder har p-pillers påvirkning af kræftrisikoen ikke afgørende betydning for valget. Din læge kan hjælpe med at vurdere, hvad der er det bedste valg for dig. 

#6 Man må ikke tage p-piller, når man ammer

Forkert.

P-piller kan nedsætte mælkeproduktionen hos nogle kvinder, men de skader ikke barnet. Hvis amningen fungerer godt, og dit barn trives, kan du som udgangspunkt godt bruge p-piller.

#7 P-piller giver nedsat lyst til sex

Ja, det kan ske.

Nogle oplever at have mindre lyst til sex, når de bruger p-piller. Hvis det sker for dig, kan du med din læges hjælp forsøge at skifte mærke, da det kan give dig lysten tilbage.

#8 Man får større bryster, når man tager p-piller

Ja, nogle gør.

Nogle kvinder oplever, at deres bryster bliver en smule større. Det er dog så lidt, at man skal søge andre veje, hvis man gerne vil have større bryster.

#9 P-piller kan påvirke humøret og øger risikoen for depression

Ja, det kan de.

De fleste mærker ingen ændring i humøret, men nogle oplever humørsvingninger eller depressive symptomer. Hvis du bliver vedvarende nedtrykt, mindre energi eller mister lysten til at gøre ting, som du normalt holder af, bør du kontakte din læge.

Det er også værd at vide, at hormonspiral, ligesom p-piller, kan påvirke humøret. Derfor er det ikke sikkert, at det hjælper at skifte til spiral.

Få mere inspiration og viden

Patienthåndbogen

Forfatter: Hanne Trap Wolf, læge

Redigeret af: Læge Clara Maarup Prip og Maria van der Klein

Publiceringsdato: 18.06.2026

Kilder

Sundhedsstyrelsen:

Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen: Rationel Farmakoterapi

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi:

DSOG: P-piller generelt

DSOG: Hormonel kontraception og brystkræft

DSOG: Hormonel kontraception og depression mm

Billede af rhsupplies fra Unsplash