-
Sædefødsel og underkropspræsentation
Moder Natur har sørget for at langt de fleste babyer vender med hovedet nedad, når termin nærmer sig. Men langt de fleste er ikke alle, og måske venter netop du en drillepind, der vender numsen nedad i det man kalder underkropspræsentation. Hvad betyder det, når man får at vide, at barnet ikke ligger med hovedet nedad? Kan det have konsekvenser for resten af graviditeten, og kan det lade sig gøre at føde vaginalt? At være gravid med et barn i underkropspræsentation kan give anledning til mange bekymringer og overvejelser. Forhåbentlig er vores indlæg om underkropspræsentation både lærerigt og beroligende, så læs med! Underkropspræsentation? Du kan tro de små banditter laver avancerede…
Du vil muligvis også synes om
Motion efter fødslen
Fysisk aktivitet under graviditeten
Efterfødselsundersøgelse
-
Lyskebrok hos børn
Måske har du bemærket en bule i dit barns lyske, som dukker op, når det hoster, græder eller bevæger sig og pludselig forsvinder igen. I så fald er der formentlig tale om et lyskebrok, som er en af de mest almindelige kirurgiske tilstande i barndommen. I denne uges Tirsdagsinfo fra Trygge Forældre sætter vi fokus på, hvad lyskebrok egentlig er, hvorfor det opstår, hvilke symptomer du skal være opmærksom på, og hvornår du skal reagere. Hvad er et lyskebrok? Rundt om vores organer i bughulen har vi en væg af muskler og bindevæv, kaldet bugvæggen, som holder vores organer på plads. Et lyskebrok ses som en bule i den ene eller begge lysker. Bulen opstår på grund af en lille åbning i bugvæggen,…
-
Brystsmerter – hvornår er det farligt?
Brystsmerter kan føles på mange måder – og de fleste af os bliver naturligvis bekymrede, når det gør ondt i brystet. For hvad nu hvis det er hjertet? Heldigvis er mange brystsmerter ufarlige. Men nogle gange er de tegn på noget alvorligt, hvor hurtig behandling kan redde liv. Derfor er det vigtigt at kende forskel på røde flag (tegn på noget farligt) og grønne flag (tegn på noget mindre alvorligt). Lad os starte med de røde flag – når det kan være farligt Brystsmerter kan være tegn på akut hjertesygdom, især det vi kalder AKS (akut koronar syndrom). Det er en fællesbetegnelse for ustabil hjertekrampe og blodprop i hjertet. Hjertet forsynes af blodkar,…
-
Vestimulerende drop
Du har sikkert hørt om nogen, der har prøvet at få et vestimulerende drop i forbindelse med en fødsel, for det er slet ikke så ualmindeligt. Fremgang i en vaginal fødsel afhænger nemlig af gode, effektive veer, og hvis der opstår vesvækkelse eller manglende fremgang, kan der være behov for at hjælpe fødslen på vej med et vestimulerende drop. I indlægget her kan du læse mere om, hvad et vestimulerende drop er, og hvornår dette tilbydes i forbindelse med fødsler. Hvad er et vestimulerende drop? Det aktive stof i et vestimulerende drop hedder oxytocin, og det er det samme hormon, som findes naturligt i kroppen, og som også kaldes ”kærlighedshormonet”. Oxytocin udskilles naturligt fra hjernens hypofyse, og under fødslen får det muskelvævet i livmoderen til at trække sig sammen og fremkalder derved veer. Ved at give syntetisk oxytocin kan veer støttes eller fremkaldes i forbindelse med…
-
Epilepsi
Det kan være en af de mest skræmmende oplevelser som forælder: Pludselig mister dit barn bevidstheden. Øjnene ruller bagover, kroppen spænder op, og arme og ben bevæger sig ukontrolleret. Tiden står stille, og det kan være svært at vide, hvad man skal gøre. Et epileptisk anfald kan se voldsomt ud, og det kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Nogle anfald er dramatiske og tydelige, mens andre er så stille, at de ikke umiddelbart opdages. Fælles for dem alle er, at de kan skabe utryghed og mange spørgsmål – særligt når det handler om vores børn. I denne uges indlæg dykker vi ned i, hvad epilepsi egentlig er og ikke mindst, hvad du som forælder kan gøre, hvis et barn (eller…
Du vil muligvis også synes om
Behandling af atopisk eksem (børneeksem)
Hyposensibilisering
Stivkrampe
-
Overvægt – et voksende sundhedsproblem
Igennem de seneste 50 år er antallet af mennesker, der lever med overvægt, steget markant. Andelen af personer med et BMI over 30 – det, man kalder svær overvægt – er vokset fra omkring 5,6 % i 1980 til cirka 18 % i 2023 bare i Danmark. Der er mange forklaringer på denne udvikling. Én af dem er den massive udbredelse af fødevarer, som er designet til at få os til at spise mere, uden at vi bliver tilsvarende mætte, men netop dét emne er et helt indlæg i sig selv værdigt! I samme periode har kropsidealet været, at man “skal være slank”, og derfor har mennesker i årtier forsøgt…
-
Ægreserve
Over de seneste år er fokus på fertilitet steget markant. Flere regioner tilbyder i dag fertilitetsrådgivning, og hver måned sidder flere hundrede i telefonkø for at få en tid. De typiske spørgsmål er: Kan vi tillade os at vente? Kan brylluppet, uddannelsen eller den sidste store rejse komme først – eller risikerer vi, at komme for sent i gang med projekt baby? Nogle får målt deres ægreserve, som en del af overvejelserne. Men hvad betyder det egentlig, og hvad fortæller det om fertilitet? Hvad er ægreserve? En kvindes ægreserve beskriver antallet af ægceller i hendes æggestokke. Modsat mænd, der producerer sædceller gennem hele livet, fødes kvinden med alle sine ægceller…
-
Asymmetriske ben og fødder hos børn
Har du lagt mærke til, at dit barns fødder eller ben ikke er helt ens? Måske har en bedsteforælder eller en pædagog i børnehaven trukket dig til side og gjort opmærksom på, at den ene fod vender indad, når barnet går? Eller at barnet ofte snubler over sine egne fødder? Så kan der være tale, om det, man kalder in-toeing eller out-toeing – på dansk indaddrejede eller udaddrejede fødder. Men er det farligt? Og bør man gøre noget ved det? Læs med her og bliv klogere på emnet. Hvad er in-toeing og out-toeing? In-toeing betyder, at barnets fødder peger ind mod hinanden under gang, og out-toeing betyder, at fødderne peger væk fra hinanden. Det skyldes oftest, at enten knoglen i hoften, skinnebenet eller anklen er drejet en smule indad eller udad. Både in-toeing og out-toeing er…
-
Hvorfor skal du til årskontrol hos egen læge?
Får du fast medicin, for eksempel p-piller eller antidepressiv medicin, eller har du en kronisk sygdom? Så har du formentlig fået en besked fra din egen læge om, at det er ved at være tid til en årskontrol. Men hvorfor nu egentlig det? Måske synes du, at du trives fint med medicinen og at der er ro i din sygdom. Så hvorfor kan lægen ikke bare godkende din receptanmodning, så du kan hente det på apoteket? Dette indlæg vil beskrive hvorfor man skal til årskontrol, hvad der bliver undersøgt og hvem der bliver indkaldt. Hvorfor årskontrol hos egen læge? Når man har en kronisk sygdom, anbefales man at blive set af sin egen læge med et fast interval, ofte mindst en gang om året. Nogle sygdomme for eksempel knogleskørhed kan…
Du vil muligvis også synes om
Kan knogleskørhed forebygges?
’’Sukkerafhængig’’?
Skal vi behandle eller ej?
