-
Slugte fremmedlegemer
Små børn udforsker verden med munden, og derfor sker det indimellem, at de ved et uheld kommer til at sluge små genstande, som vi kalder fremmedlegemer, idet de er kommet ind i kroppen. Heldigvis passerer de fleste fremmedlegemer gennem mavetarmkanalen uden problemer, men nogle fremmedlegemer er særligt farlige og kræver hurtig handling. I denne uges Tirsdagsinfo fra Trygge Forældre sætter vi fokus på, når børn sluger fremmedlegemer. Slugte fremmedlegemer hos børn Et fremmedlegeme er i medicinsk sammenhæng en genstand, som er kommet ind i kroppen, som oftest ved et uheld. Det ses især hos børn i alderen 6 mdr. til 3 år, men også hos børn og unge med mental retardering eller selvskadende adfærd. Man anslår, at knap halvdelen af tilfældene foregår, uden at nogen opdager det…
-
Fødselsbristninger
Mange gravide er bekymret for smerter i forbindelse med fødslen, og lige i hælene på denne bekymring kommer ofte en anden: Hvad hvis jeg brister? Hvis du har tænkt den tanke, er du langt fra alene. Faktisk er fødselsbristninger noget af det, gravide spørger mest til. Heldigvis er de fleste bristninger små, heler fint og giver ingen gener på længere sigt. Hvor almindeligt er det at briste? Det korte svar er: Det er ret almindeligt. Når barnet fødes vaginalt, bliver vævet i underlivet udsat for et stort stræk, og i mange tilfælde medfører dette stræk en bristning. De fleste førstegangsfødende får en mindre eller større bristning. Bristningen sidder oftest i mellemkødet, altså…
-
Blodprop i benet
Du har måske hørt om nogen, som har haft en blodprop i benet. Men hvornår skal man være bekymret for det, og hvornår skal man søge læge? Hvad er en blodprop i benet? En blodprop i benet er en prop af størknet blod, som blokerer en af de dybe vener i benet. Vener er blodkar, der transporterer blod tilbage til hjertet, efter at det har afleveret ilt til kroppens væv og muskler. Når en vene bliver helt eller delvist blokeret, kan blodet ikke løbe normalt tilbage mod hjertet. I stedet ophober det sig bag blodproppen. Man kan sammenligne det med en haveslange, der er klemt eller stoppet til. Hvad er symptomerne? Når…
-
Hormonterapi i overgangsalderen
Du mærker varmen brede sig i kroppen. Sveden pibler frem. Endnu en hedetur. Måske vågner du også om natten – badet i sved? Samtidig kan det være sværere at koncentrere sig. Det kan være du glemmer ting, du ellers plejer at have styr på. Din menstruation er måske blevet uregelmæssig. Det kan være tegn på, at du er på vej ind i en ny fase i livet: Overgangsalderen. Hvad er overgangsalderen? Hos kvinder skyldes overgangsalderen, at æggestokkene gradvist danner mindre af kønshormonerne østrogen og progesteron. Det betyder, at ægløsningen stopper. Menstruationen bliver ofte først uregelmæssig – og ophører til sidst helt. Dette kaldes menopausen. Gennemsnitsalderen for menopausen er omkring 51…
-
Adfærdsforstyrrelser
Mange forældre oplever perioder, hvor deres barn reagerer med vrede, konflikter eller udfordrende adfærd – men hvornår er det mere end “bare en fase”? Adfærdsforstyrrelser hos børn og unge kan påvirke både familieliv, skolegang og relationer, og det kan være svært at vide, hvordan man bedst hjælper. I dette blogindlæg dykker vi ned i tegn på adfærdsforstyrrelser, og hvor du som forælder kan finde hjælp og støtte. Hvad er en adfærdsforstyrrelse? Alle børn kan indimellem blive vrede og trodsige – det er helt naturligt. Hos nogle børn er denne adfærd dog gentagende, vedvarende og mere alvorlig end det, man forventer ud fra barnets alder og samfundets sociale normer. Det kan komme…
-
Vold i nære relationer
Vold forbindes oftest med slag, synlige skader og blå mærker. Men vold kan være langt mere usynlig end det. Der findes mange former for vold og det kan gemme sig i kontrol, jalousi, ydmygelser, eller følelsen af at gå på listefødder i eget hjem. I mange tilfælde starter volden ikke pludseligt. Den udvikler sig gradvist, grænser rykkes langsomt og den kan være svær at identificere – både for den voldsudsatte og for omgivelserne. Vold i nære relationer kan ramme alle uanset alder, køn, etnicitet eller baggrund og derfor er det vigtigt, at vi taler åbent om tegnene på vold, hvordan den kan se ud, og hvor man kan få hjælp. Ved at skabe mere viden om emnet kan vi blive bedre til at genkende tegnene, støtte hinanden og…
-
Ovariel hyperstimulationssyndrom OHSS
– en mulig komplikation til hormonstimulation Følelse af oppustethed og tyngdefornemmelse i underlivet er for mange en del af fertilitetsbehandling. Hormonbehandling i forbindelse med fertilitetsbehandling sørger for at æggestokkene arbejder på højtryk, og derfor er det helt normalt at kunne mærke sin krop mere end normalt. Hos nogle kvinder reagerer kroppen dog kraftigere end forventet og udvikler såkaldt overstimulation – det kan medføre en række symptomer, som er vigtige at kende til. Hvor alvorligt er OHSS? OHSS kan medføre at der dannes ekstra væske i æggestokkene, som kan sive ud i kroppen. Æggestokkene kan blive forstørrede, og i sjældne tilfælde kan de dreje om sig selv, hvilket kan give stærke smerter. Samtidig kan kroppens væske- og saltbalance påvirkes. Det kan i sjældne tilfælde øge risikoen…
-
Galdesten
Galdesten er hyppigt forekommende og kan forårsage kraftige mavesmerter, der er årsag til dagligt utallige henvendelser i akutmodtagelsen. Men hvad er galdesten? Hvad er symptomerne på galdestenssygdom og er det farligt? Hvad er galdesten og hvem får galdesten? Galden er en fordøjelsessaft, som er flydende og består af bl.a. vand, kolesterol (et fedtstof), galdesalte og bilirubin (et nedbrydningsprodukt fra hæmoglobin i de røde blodlegemer, som giver galden og senere afføringen dens mørke farve). Galden dannes sjovt nok ikke i galdeblæren, (der sidder under leveren i øverste højre side af maven), -men i leveren og er nødvendig for, at vi kan fordøje fedt i kroppen. Den ledes fra lever via galdegangene…
-
Søvnforstyrrelser hos børn og unge
Søvnproblemer hos børn påvirker ikke kun natten. Når børn ikke får nok søvn påvirker det hele systemet – både krop, humør og trivsel. Mange børn med søvnproblemer bliver ikke bare trætte; de kan blive urolige, kede af det, vrede eller have svært ved at fungere i hverdagen. Ofte påvirker det hele familien mere end man tror. Derfor fortjener søvn lige så meget opmærksomhed som kost, motion og trivsel. Normal søvn For at forstå, hvornår der er tale om et søvnproblem eller en søvnforstyrrelse, er det vigtigt at vide, hvad normal søvn er. Der er to faktorer, der styrer vores søvn: søvnbehov og døgnrytme. Søvnbehovet stiger, når vi er vågne, og falder når vi sover. Døgnrytmen styres af flere forskellige faktorer, for eksempel tid på døgnet, lys, måltider, fysisk aktivitet og hormoner. De to faktorer skal spille…
























