-
Blodprop i benet
Du har måske hørt om nogen, som har haft en blodprop i benet. Men hvornår skal man være bekymret for det, og hvornår skal man søge læge? Hvad er en blodprop i benet? En blodprop i benet er en prop af størknet blod, som blokerer en af de dybe vener i benet. Vener er blodkar, der transporterer blod tilbage til hjertet, efter at det har afleveret ilt til kroppens væv og muskler. Når en vene bliver helt eller delvist blokeret, kan blodet ikke løbe normalt tilbage mod hjertet. I stedet ophober det sig bag blodproppen. Man kan sammenligne det med en haveslange, der er klemt eller stoppet til. Hvad er symptomerne? Når…
-
Hormonterapi i overgangsalderen
Du mærker varmen brede sig i kroppen. Sveden pibler frem. Endnu en hedetur. Måske vågner du også om natten – badet i sved? Samtidig kan det være sværere at koncentrere sig. Det kan være du glemmer ting, du ellers plejer at have styr på. Din menstruation er måske blevet uregelmæssig. Det kan være tegn på, at du er på vej ind i en ny fase i livet: Overgangsalderen. Hvad er overgangsalderen? Hos kvinder skyldes overgangsalderen, at æggestokkene gradvist danner mindre af kønshormonerne østrogen og progesteron. Det betyder, at ægløsningen stopper. Menstruationen bliver ofte først uregelmæssig – og ophører til sidst helt. Dette kaldes menopausen. Gennemsnitsalderen for menopausen er omkring 51…
-
Adfærdsforstyrrelser
Mange forældre oplever perioder, hvor deres barn reagerer med vrede, konflikter eller udfordrende adfærd – men hvornår er det mere end “bare en fase”? Adfærdsforstyrrelser hos børn og unge kan påvirke både familieliv, skolegang og relationer, og det kan være svært at vide, hvordan man bedst hjælper. I dette blogindlæg dykker vi ned i tegn på adfærdsforstyrrelser, og hvor du som forælder kan finde hjælp og støtte. Hvad er en adfærdsforstyrrelse? Alle børn kan indimellem blive vrede og trodsige – det er helt naturligt. Hos nogle børn er denne adfærd dog gentagende, vedvarende og mere alvorlig end det, man forventer ud fra barnets alder og samfundets sociale normer. Det kan komme…
-
Vold i nære relationer
Vold forbindes oftest med slag, synlige skader og blå mærker. Men vold kan være langt mere usynlig end det. Der findes mange former for vold og det kan gemme sig i kontrol, jalousi, ydmygelser, eller følelsen af at gå på listefødder i eget hjem. I mange tilfælde starter volden ikke pludseligt. Den udvikler sig gradvist, grænser rykkes langsomt og den kan være svær at identificere – både for den voldsudsatte og for omgivelserne. Vold i nære relationer kan ramme alle uanset alder, køn, etnicitet eller baggrund og derfor er det vigtigt, at vi taler åbent om tegnene på vold, hvordan den kan se ud, og hvor man kan få hjælp. Ved at skabe mere viden om emnet kan vi blive bedre til at genkende tegnene, støtte hinanden og…
-
Ovariel hyperstimulationssyndrom OHSS
– en mulig komplikation til hormonstimulation Følelse af oppustethed og tyngdefornemmelse i underlivet er for mange en del af fertilitetsbehandling. Hormonbehandling i forbindelse med fertilitetsbehandling sørger for at æggestokkene arbejder på højtryk, og derfor er det helt normalt at kunne mærke sin krop mere end normalt. Hos nogle kvinder reagerer kroppen dog kraftigere end forventet og udvikler såkaldt overstimulation – det kan medføre en række symptomer, som er vigtige at kende til. Hvor alvorligt er OHSS? OHSS kan medføre at der dannes ekstra væske i æggestokkene, som kan sive ud i kroppen. Æggestokkene kan blive forstørrede, og i sjældne tilfælde kan de dreje om sig selv, hvilket kan give stærke smerter. Samtidig kan kroppens væske- og saltbalance påvirkes. Det kan i sjældne tilfælde øge risikoen…
-
Galdesten
Galdesten er hyppigt forekommende og kan forårsage kraftige mavesmerter, der er årsag til dagligt utallige henvendelser i akutmodtagelsen. Men hvad er galdesten? Hvad er symptomerne på galdestenssygdom og er det farligt? Hvad er galdesten og hvem får galdesten? Galden er en fordøjelsessaft, som er flydende og består af bl.a. vand, kolesterol (et fedtstof), galdesalte og bilirubin (et nedbrydningsprodukt fra hæmoglobin i de røde blodlegemer, som giver galden og senere afføringen dens mørke farve). Galden dannes sjovt nok ikke i galdeblæren, (der sidder under leveren i øverste højre side af maven), -men i leveren og er nødvendig for, at vi kan fordøje fedt i kroppen. Den ledes fra lever via galdegangene…
-
Søvnforstyrrelser hos børn og unge
Søvnproblemer hos børn påvirker ikke kun natten. Når børn ikke får nok søvn påvirker det hele systemet – både krop, humør og trivsel. Mange børn med søvnproblemer bliver ikke bare trætte; de kan blive urolige, kede af det, vrede eller have svært ved at fungere i hverdagen. Ofte påvirker det hele familien mere end man tror. Derfor fortjener søvn lige så meget opmærksomhed som kost, motion og trivsel. Normal søvn For at forstå, hvornår der er tale om et søvnproblem eller en søvnforstyrrelse, er det vigtigt at vide, hvad normal søvn er. Der er to faktorer, der styrer vores søvn: søvnbehov og døgnrytme. Søvnbehovet stiger, når vi er vågne, og falder når vi sover. Døgnrytmen styres af flere forskellige faktorer, for eksempel tid på døgnet, lys, måltider, fysisk aktivitet og hormoner. De to faktorer skal spille…
-
Blodtypeimmunisering under graviditeten
Kender du din blodtype? Det vil din læge sikkert gerne vide, når du kommer til første lægetjek i forbindelse med en graviditet. Her bliver der taget en blodprøve, der viser både din blodtype, men også om du har nogle irregulære antistoffer i blodet. Men hvorfor er det vigtigt? Det skyldes, at gravide i nogle tilfælde kan danne antistoffer mod fosterets røde blodceller – en proces kaldet blodtypeimmunisering. Hvilke blodtyper findes? Helt kort fortalt kan man have blodtype 0, A, B eller AB, og disse blodtyper underinddeles i, om man er rhesus positiv eller negativ. Den mest almindelige blodtype i Danmark er blod A, rhesus positiv (A+). Oversigt over blodtyper og…
-
Er håndleddet brækket? Symptomer og hvad der sker på skadestuen
Du var ved at ordne haven. Et fejltrin på kanten af terrassen, et sekunds uopmærksomhed, og pludselig lå du på underlaget med hånden strakt frem under dig. Nu sidder du og holder om håndleddet, det banker, og du tænker: Er den brækket? Det spørgsmål stiller tusindvis af danskere sig selv hvert år. Et brækket håndled er faktisk Danmarks hyppigste form for knoglebrud, og over 15.000 danskere pådrager sig et hvert år. Langt de fleste sker ved et fald, hvor man tager fra med en udstrakt hånd som giver et smæld og stærk smerte hele vejen op i armen. Hvad er et brækket håndled? Når man siger “brækket håndled”, mener man næsten altid et…























