myter overgangsalderen

Den har nok et lidt blakket ry. Den kan være tabubelagt, og mange forbinder denne periode med grå hår og flere rynker. Perioden kan give anledning til nye tanker om tilværelsen. Ikke mindst fordi de fleste oplever mange forskellige ændringer i deres krop. Overgangsalderen kaldes klimakteriet af fagfolk og dagen for den sidste menstruation kaldes menopausen. Men hvad sker der egentligt, kan det også ramme mænd, og hvad kan det have af betydning for kroppen? Er den så slem som nogle gør den til? Det er en naturlig del af livet, og alle der kommer dertil i livet skal igennem det. Herunder er samlet 15 myter om overgangsalderen.


1# Du er gået i overgangsalderen den dag din menstruation slutter

Dette er ikke helt rigtigt. Overgangsalderen defineres som den periode, hvor kroppen undergår hormonelle forandringer, som gør, at man som kvinde ikke længere er fertil/fødedygtig. Det starter hos de fleste med uregelmæssige menstruationer, der har vekslende cykluslængde. Det begynder i gennemsnit fire år før en kvindes sidste menstruationsblødning. Enkelte kvinder oplever ikke uregelmæssige blødninger inden fuldstændig ophør af menstruationen. Overgangsalderen er slut, når man ikke har haft menstruation i et år.     


2# Du behøver ikke bruge prævention når du er gået i overgangsalderen

Jo, hvis du vil være sikker på, at du ikke bliver gravid, så skal du vente til overgangsalderen er overstået – dvs. først droppe prævention et år efter sidste menstruation. Herefter vil du med sikkerhed ikke kunne blive gravid ved samleje. Flere år op til menopausen er risikoen for at blive gravid lav, men den er ikke lige med nul.


3# Man bløder meget i overgangsalderen

Ja, det er der nogle, der gør, men det gælder langtfra alle. Ændringer i hormonbalancen kan medføre uregelmæssige, kraftige og langvarige blødninger. Lange menstruationsperioder er med varighed længere end 8 dage. Dette kan føre til blod- og jernmangel, og behandling for dette kan blive nødvendig i en periode. Kvinder, som har meget kraftige og uregelmæssige menstruationer i overgangsalderen kan have gavn af en hormonspiral eller evt. tabletbehandling med hormoner. Hvis du er en af dem, så tal med dine læge om det.  


4# Overgangsalderen findes kun hos kvinder

Dette er definitorisk korrekt ifølge WHO, der ikke definerer den såkaldte “mandlige overgangsalder” (andropause), som en diagnose, og derfor heller ikke noget der skal behandles med medicin, men der sker naturligvis ændringer i mænds hormonbalance med alderen. Mandens testestoronniveau falder fra 30-årsalderen, men ændringen sker mere gradvist end hos kvinder, hvor en mere drastisk ændring i kønshormonerne sker i overgangsalderen. Dette vil medføre fuldstændig infertilitet hos kvinden, hvor det hos de fleste mænd blot medfører nedsat fertilitet. En lille andel af mænd i alderen 40-80 år oplever symptomer på et fald i testosteronniveauet til under normalgrænsen, der påvirker livskvaliteten og kan være så markante, at det nedsætter deres funktion i hverdagen. Tilstanden kaldes “sent indsættende testosteronmangel”. Symptomerne indbefatter depressive symptomer, erektil dysfunktion, brystdannelse, nedsat muskelstyrke og fysisk form, hedeture, nedsat sædkvalitet og let blodmangel. Man er i øget risiko for tilstanden, hvis man er overvægtig, har en kronisk sygdom eller et regelmæssigt forbrug af morfin. De nævnte symptomer skyldes meget ofte noget andet. Får man erkendt sent indsættende testosteronmangel, så kan man behandles med testosterontilskud hos en specialist, da behandling med testosteron ikke er risikofri.


5# Kvinder får hormonmangel efter overgangsalderen

Det er nok mere korrekt at sige, at kvinders hormonbalance ændrer sig ifm. overgangsalderen. Når æggestokkenes ægreserver er opbrugt, vil produktionen af det kvindelige kønshormon østrogen falde. Balancen i de to kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron kan svinge meget kraftigt i overgangsalderen. Hormonerne er med til at regulere menstruationscyklus, som derfor bliver ustabil, og risikoen for kraftige og uregelmæssige blødninger øges. Nogle kvinder får markant nedsat livskvalitet ved disse ændringer, og kan have behov for behandling med hormoner hos en gynækolog eller ved egen læge.


6# Det er farligt at tage hormontilskud i forbindelse med eller efter overgangsalderen

Det kommer an på flere ting, herunder typen af hormontilskud, varighed af behandling og om kvinden fejler noget eller i øvrigt er sund og rask. Hormonbehandling styret af en læge med god kendskab hertil kan hjælpe meget effektivt på forskellige gener i overgangsalderen og samtidig være sikker. Lokalbehandling med stikpiller mod tørhed i skeden kan bruges så længe, der er behov. Tablet/plaster/spray/gel/spiral behandling som hormontilskud er anderledes. Man må sammen med sin læge også veje en let øget risiko for bivirkninger op imod graden af gener, hvis man ikke tager hormontilskuddet. Der er ingen sikker viden om, hvor længe man kan tage hormoner uden, at der er en lille øget risiko for alvorlige bivirkninger såsom bla. brystkræft, underlivskræft og blodpropper, som også afhænger af øvrige livsstilsfaktorer. Hos langt de fleste er det risikofrit at behandle med hormoner gennem et par år, hvor det kan afhjælpe gener ifm. overgangsalderen, og skal opstartes senest 10 år efter menopausen. Man bør ikke tage hormontilskud, hvis man er arveligt disponeret til underlivs- eller brystkræft. Man bør heller ikke tage hormontilskud, der alene indeholder østrogen uden supplerende gestagenbehandling (herunder også hormonspiral), med mindre man har fået fjernet livmoderen. Dette skyldes øget risiko for kræft i livmoderslimhinden ved behandling alene med østrogen. Der er forskellige risici for bivirkninger alt efter, hvilken type hormontilskud (herunder kombination af hormoner) man tager, derfor bør man altid tale med sin læge om bivirkninger inden man starter.

Har man en sygdom, der medfører nedsat produktion af kvindelige kønshormoner, eller har man fået fjernet æggestokkene, så anbefales det at tage hormontilskud, og der er ikke de samme risici forbundet med dette. Det er dog noget der bør kontrolleres og følges hos egen læge eller en specialist afhængig af årsagen til hormonbehandling.  


Læs med igen torsdag d. 6. august 2020, hvor vi ruller de næste tre myter ud.

Vil du vide mere?

Læs også vores indlæg med 7 menstruationsmyter og vores indlæg med myter om p-piller her på hjemmesiden.

Forfatteren

Læge siden 2018. Jeg har erfaring indenfor kirurgi og almen praksis. Har forsket i tarmbakterier og sukkersygemedicin. Jeg interesserer mig for hormonelle sygdomme, gynækologi og fødsler. Gift med Christian. Vi har sammen en vildbasse af en søn på 2 år, og en hvid hund