myter overgangsalderen

Den har nok et lidt blakket ry. Den kan være tabubelagt, og mange forbinder denne periode med grå hår og flere rynker. Perioden kan give anledning til nye tanker om tilværelsen. Ikke mindst fordi de fleste oplever mange forskellige ændringer i deres krop. Overgangsalderen kaldes klimakteriet af fagfolk og dagen for den sidste menstruation kaldes menopausen. Men hvad sker der egentligt, kan det også ramme mænd, og hvad kan det have af betydning for kroppen? Er den så slem som nogle gør den til? Det er en naturlig del af livet, og alle der kommer dertil i livet skal igennem det. Herunder er samlet 15 myter om overgangsalderen.


1# Du er gået i overgangsalderen den dag din menstruation slutter

Dette er ikke helt rigtigt. Overgangsalderen defineres som den periode, hvor kroppen undergår hormonelle forandringer, som gør, at man som kvinde ikke længere er fertil/fødedygtig. Det starter hos de fleste med uregelmæssige menstruationer, der har vekslende cykluslængde. Det begynder i gennemsnit fire år før en kvindes sidste menstruationsblødning. Enkelte kvinder oplever ikke uregelmæssige blødninger inden fuldstændig ophør af menstruationen. Overgangsalderen er slut, når man ikke har haft menstruation i et år.     


2# Du behøver ikke bruge prævention når du er gået i overgangsalderen

Jo, hvis du vil være sikker på, at du ikke bliver gravid, så skal du vente til overgangsalderen er overstået – dvs. først droppe prævention et år efter sidste menstruation. Herefter vil du med sikkerhed ikke kunne blive gravid ved samleje. Flere år op til menopausen er risikoen for at blive gravid lav, men den er ikke lige med nul.


3# Man bløder meget i overgangsalderen

Ja, det er der nogle, der gør, men det gælder langtfra alle. Ændringer i hormonbalancen kan medføre uregelmæssige, kraftige og langvarige blødninger. Lange menstruationsperioder er med varighed længere end 8 dage. Dette kan føre til blod- og jernmangel, og behandling for dette kan blive nødvendig i en periode. Kvinder, som har meget kraftige og uregelmæssige menstruationer i overgangsalderen kan have gavn af en hormonspiral eller evt. tabletbehandling med hormoner. Hvis du er en af dem, så tal med dine læge om det.  


4# Overgangsalderen findes kun hos kvinder

Dette er definitorisk korrekt ifølge WHO, der ikke definerer den såkaldte “mandlige overgangsalder” (andropause), som en diagnose, og derfor heller ikke noget der skal behandles med medicin, men der sker naturligvis ændringer i mænds hormonbalance med alderen. Mandens testestoronniveau falder fra 30-årsalderen, men ændringen sker mere gradvist end hos kvinder, hvor en mere drastisk ændring i kønshormonerne sker i overgangsalderen. Dette vil medføre fuldstændig infertilitet hos kvinden, hvor det hos de fleste mænd blot medfører nedsat fertilitet. En lille andel af mænd i alderen 40-80 år oplever symptomer på et fald i testosteronniveauet til under normalgrænsen, der påvirker livskvaliteten og kan være så markante, at det nedsætter deres funktion i hverdagen. Tilstanden kaldes “sent indsættende testosteronmangel”. Symptomerne indbefatter depressive symptomer, erektil dysfunktion, brystdannelse, nedsat muskelstyrke og fysisk form, hedeture, nedsat sædkvalitet og let blodmangel. Man er i øget risiko for tilstanden, hvis man er overvægtig, har en kronisk sygdom eller et regelmæssigt forbrug af morfin. De nævnte symptomer skyldes meget ofte noget andet. Får man erkendt sent indsættende testosteronmangel, så kan man behandles med testosterontilskud hos en specialist, da behandling med testosteron ikke er risikofri.


5# Kvinder får hormonmangel efter overgangsalderen

Det er nok mere korrekt at sige, at kvinders hormonbalance ændrer sig ifm. overgangsalderen. Når æggestokkenes ægreserver er opbrugt, vil produktionen af det kvindelige kønshormon østrogen falde. Balancen i de to kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron kan svinge meget kraftigt i overgangsalderen. Hormonerne er med til at regulere menstruationscyklus, som derfor bliver ustabil, og risikoen for kraftige og uregelmæssige blødninger øges. Nogle kvinder får markant nedsat livskvalitet ved disse ændringer, og kan have behov for behandling med hormoner hos en gynækolog eller ved egen læge.


6# Det er farligt at tage hormontilskud i forbindelse med eller efter overgangsalderen

Det kommer an på flere ting, herunder typen af hormontilskud, varighed af behandling og om kvinden fejler noget eller i øvrigt er sund og rask. Hormonbehandling styret af en læge med god kendskab hertil kan hjælpe meget effektivt på forskellige gener i overgangsalderen og samtidig være sikker. Lokalbehandling med stikpiller mod tørhed i skeden kan bruges så længe, der er behov. Tablet/plaster/spray/gel/spiral behandling som hormontilskud er anderledes. Man må sammen med sin læge også veje en let øget risiko for bivirkninger op imod graden af gener, hvis man ikke tager hormontilskuddet. Der er ingen sikker viden om, hvor længe man kan tage hormoner uden, at der er en lille øget risiko for alvorlige bivirkninger såsom bla. brystkræft, underlivskræft og blodpropper, som også afhænger af øvrige livsstilsfaktorer. Hos langt de fleste er det risikofrit at behandle med hormoner gennem et par år, hvor det kan afhjælpe gener ifm. overgangsalderen, og skal opstartes senest 10 år efter menopausen. Man bør ikke tage hormontilskud, hvis man er arveligt disponeret til underlivs- eller brystkræft. Man bør heller ikke tage hormontilskud, der alene indeholder østrogen uden supplerende gestagenbehandling (herunder også hormonspiral), med mindre man har fået fjernet livmoderen. Dette skyldes øget risiko for kræft i livmoderslimhinden ved behandling alene med østrogen. Der er forskellige risici for bivirkninger alt efter, hvilken type hormontilskud (herunder kombination af hormoner) man tager, derfor bør man altid tale med sin læge om bivirkninger inden man starter.

Har man en sygdom, der medfører nedsat produktion af kvindelige kønshormoner, eller har man fået fjernet æggestokkene, så anbefales det at tage hormontilskud, og der er ikke de samme risici forbundet med dette. Det er dog noget der bør kontrolleres og følges hos egen læge eller en specialist afhængig af årsagen til hormonbehandling.  


7# Hedeture skyldes overgangsalderen

Ja, dette er korrekt. De opstår ved, at man pludseligt kan få det meget, meget varmt og begynde at svede. De kan være meget ubehagelige. Nogle oplever hjertebanken, panikfølelse og søvnbesvær ved natlige tilfælde. Hedeture kan udløses af stress, krydret mad, kaffe og alkohol, eller bare komme uden grund. De forsvinder hos de fleste efter 4-5 år, men 9 % har hedeture også efter 70-års alderen. Nogle er meget plaget af det, og kan få behov for hormontilskud i en periode.


8# Man kan få knogleskørhed efter overgangsalderen

Ja, det kan man godt, men de fleste udvikler ikke knogleskørhed. Produktionen af østrogen falder efter overgangsalderen og østrogen har generelt en knogleopbyggende funktion. De personer, der i øvrigt har øget risiko for knogleskørhed, har en endnu højere risiko for at udvikle knogleskørhed efter overgangsalderen. Faldet i østrogen kan give det sidste skub til at udvikle af knogleskørhed. Tidlig overgangsalder øger ligeledes risiko for udvikling af knogleskørhed. Risikofaktorer for knogleskørhed er bla. rygning, højt alkoholindtag, lav vægt, mangel på d-vitamin og kalk hvorimod motion og et daglig indtag af kalk på omkring 1000 mg forebygger.


9# Man kan opleve led- og knoglesmerter ifm. overgangsalderen

Ja, det oplever nogle kvinder. Det er dog ikke sikkert, at det skyldes overgangsalderen. Det er derfor vigtigt, at man konsulterer sin læge, hvis man oplever ovenstående symptomer uden at kende årsagen. Symptomerne kan være harmløse og gå over af sig selv, men det er vigtigt, at udelukke underliggende sygdom.     


10# Migræne forværres i overgangsalderen

Ja, men kun hos nogle af de kvinder, der lider af migræne. De kan opleve at få flere anfald af migræne i overgangsalderen. Nogle vil omvendt opleve at anfaldene helt forsvinder. Begynder man at tage hormontilskud ifm. med overgangsalderen, så kan man opleve, at det vil påvirke antallet af migræneanfald. Men igen kan det gå begge veje, dvs. der kan enten komme færre eller flere anfald.    


11# Kvinders humør bliver påvirket i overgangsalderen, og dette kan medføre depression

Ja, måske hos nogle. Kvinder har generelt størst risiko for at udvikle depression når de er i den fertile alder, men rent teoretisk, så har østrogen en meget kompleks indvirkning på de dele af hjernen, der har betydning for trivsel, humør og hukommelse. Derfor kan det måske også have indvirkning på udvikling af depression i forbindelse med overgangsalderen, men dette er ikke fuldstændigt afklaret. Forskning tyder dog på, at kvinder, der udvikler en depression i perioden omkring overgangsalderen kan have gavn af hormonbehandling som supplement til den medicinske behandling mod depression.


12# Sexlivet slutter efter overgangsalderen

Nej, dette passer ikke! De fleste kvinder og deres partner har fortsat lyst til sex efter overgangsalderen, men nogle kvinder kan opleve nedsat sexlyst efter overgangsalderen. Sexlyst er meget individuel og kan afhænge af mange andre ting end overgangsalderen. Sexlivet kan blive yderligere udfordret på grund af de mange ændringer, der opleves i overgangsalderen f.eks. blødningsforstyrrelser, tørhed i skeden, psykiske ændringer og hedeture. Det er vigtigt at tale med sin partner om det. Du bør tage en snak med din læge eller gynækolog om behandlingsmuligheder, hvis du oplever, at det har en betydende forringelse af din livskvalitet.

Alle kvinder vil opleve, at deres slimhinde i skeden bliver mere tørre efter overgangsalderen. Dette kan give nogle nye udfordringer ifm. samleje og generelt gener fra skeden. Man kan som nævnt ovenfor risikofrit benytte hormontilskud lokalt i form af stikpiller, der også forebygger udvikling af blærebetændelse. Herudover findes fugtighedscremer og smøremidler. Spørg din læge til råds, hvis du har behov for at supplere med dette.


13# Man kan opleve hårtab i overgangsalderen

Ja, det er korrekt. Man kan opleve hårtab pga. de hormonelle forandringer, der sker i overgangsalderen. Det skyldes ændringer i håret vækstcyklus. Det sker ved samme mekanisme som den, der medfører hårtab i graviditeten og når kroppen er stresset. Hos nogle kvinder kan hormonterapi begrænse hårtabet i forbindelse med overgangsalderen. 


14# Man får flere rynker og bliver slappere i huden efter overgangsalderen 

Ja, det er desværre sandt. I forbindelse med overgangsalderen sker der flere forandringer i huden. Østrogen stimulerer gendannelse af nye hudceller. Når østrogenniveauet falder i forbindelse med overgangsalderen, så tager det længere tid for huden at gendanne sig selv og produktionen af det bindevæv, der holder huden sammen mindskes. Det øger risikoen for rynker, og medfører, at huden lettere tørrer ud. Huden bliver mere sårbar over for solen, og man får nemmere pigmentpletter. Disse kan mindskes ved at benytte solbeskyttelse hele året rundt. Der findes ikke bevis for, at hormonterapi kan afhjælpe rynker, men man kan nedsætte risikoen ved at undgå rygning og beskytte sig mod solen.

Nogle vil opleve øget hårvækst og opblussen af urenheder under og efter overgangsalderen. Dette skyldes at testosteronniveauet stiger. Hvis urenhederne blive meget udtalte, så kan de behandles med ancecremer ved egen læge eller en hudlæge.


15# Alternativ behandling kan være virksomt imod symptomer ifm. overgangsalderen

Dette findes der ikke tilstrækkeligt bevis for på nuværende tidspunkt, og der er heller ikke bevis for, at det er sikkert at bruge. Derfor fraråder vi som sudhedsfaglige, at alternativ behandling benyttes. På markedet findes bla. kosttilskud som isoflavonholdige produkter, herunder soja og sort cohosh. De menes at have en østrogenlignende effekt. Naturmedicin med østrogenlignende effekter må forventes potentielt også at have de samme bivirkninger som østrogen, og derfor mener man ikke, at det er en sikker mulighed for de kvinder, der ikke kan tåle østrogen fx. pga. brystkræftrisiko. Vælger du, at benytte naturlægemidler, så er det vigtigt at undersøge om det påvirker evt. anden behandling som du får. Dette kan du spørge din læge om. Herudover er det vigtigt, at man sætter sig ind i evt. bivirkninger ved en behandling inden man starter på det. Dette gælder al medicin/behandling, og altså også alternativ behandling.


Vil du vide mere?

Læs også vores indlæg med 7 menstruationsmyter og vores indlæg med myter om p-piller her på hjemmesiden.

Kilder

Blødning i overgangsalderen

Guidelines Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik

Overgangsalder og hormonbehandling   

Overgangsalder hos kvinder 

Overgangsalder hos mænd 

Hårtab hos kvinder Rynker

Forfatter

Cæcilie Weber Thomsen, læge

Redaktører

Anna Grynnerup, læge
Rebecka Hansen, læge

Forfatteren

Læge siden 2018. Jeg har erfaring indenfor psykiatri, kirurgi, hjertemedicin og almen praksis. Har forsket i tarmbakterier og sukkersygemedicin. Jeg interesserer mig for hormonelle sygdomme, gynækologi og fødsler. Gift med Christian. Vi har sammen en vildbasse af en søn på 3 år, og en hvid hund.