Læger Formidler
Du læser lige nu

Kronik i Berlingske 24 juni 2018

0
Media

Kronik i Berlingske 24 juni 2018

Spørger du Google før du spørger din læge?  

Ja, så er du ikke alene. En undersøgelse (Mandag Morgen; 2017) viser, at 48 procent af danskerne tyer til Internettet, når der skal søges svar på spørgsmål om deres helbred. En Googlesøgning på dine symptomer resulterer imidlertid oftere i råd fra selvbestaltede eksperter end fra egentlige fagfolk. På Internettet kæmper myter, konspirationsteorier og husråd, om din opmærksomhed side om side med evidensbaseret viden. Som patient og forbruger er det ofte svært at gennemskue, om de ’gode’ råd bygger på fakta eller halve sandheder. Det kan have alvorlige konsekvenser for din sundhed. Fagpersoner har et særligt ansvar for at deltage i kampen om kendsgerningerne, men det vender vi tilbage til.

Som forælder vil man jo sit barn det bedste. Vi er selv alle mødre til småbørn, og som alle andre forældre bekymrer vi os for deres ve og vel. Vi lytter derfor velvilligt til råd og anbefalinger fra venner, familie og mødregrupper. Det gør vi også, selvom vi alle er læger, og vant til at vurdere børn gennem vores arbejde. Vi søger også efter råd på internettet, når vores børn er syge. Her bliver vores bekymringer dog sjældent manet i jorden. I en jungle af (mis-)information kæmper råd og anbefalinger om pladsen. Pointerne fra den etablerede videnskab kvæles af en vildtvoksende underskov af mavefornemmelser og hurtige overskrifter, hvor den oprindelige mening er klippet i småstykker. På utallige debatfora diskuterer man behandling af sygdomme som børneeksem, kolik og hoste. Anekdoter – ofte uden ophavsmænd – får frit spil. Nogle råd er i bedste fald uskadelige (’Undgå gluten for at behandle stofskiftesygdom’) eller (’Et skrællet løg under sengen virker både mod natteuro, forkølelser og influenza’.) Men andre råd er direkte skadelige og kan have fatale konsekvenser. Et aktuelt eksempel er et debatindlæg af ”meta-sundhedseksperten” Martin Hejlesen. Han argumenterede for nylig på Facebook for, at man ikke skulle benytte solcreme, da det var cremen – og ikke solens stråler – der var årsag til hudkræft. Det lyder som noget fra Casper og Mandrilaftalen. Ikke desto mindre blev hans anbefalinger kopieret i adskillige debatfora målrettet nybagte forældre, og hans indlæg er nu blevet delt næsten 7000 gange. Og det er selvom WHO, sundhedsstyrelsen og førende forskere på området er lodret uenige i hans påstande. Et andet katastrofalt eksempel var da TV2 bragte en ”dokumentar” om HPV-vaccinens bivirkninger. Bivirkninger, som i store kontrollerede studier har vist sig ikke at være associeret til vaccinen. Udsendelsen og den efterfølgende debat på de sociale medier fik mange unge piger til at afstå fra at få den vaccine, der i sidste ende vil kunne redde dem fra HPV-relateret kræft. Så voldsom var effekten, at kun 25% af pigerne fra den seneste årgang er blevet vaccineret, mod 80% blot et par år forinden.

Selv medier og politikere hopper med på vognen og skaber forvirring om ellers dokumenteret viden. Det skete eksempelvis da landets folkevalgte politikere valgte at tilsidesætte Lægemiddelstyrelsens anbefalinger i sagen om medicinsk cannabis. Det kan være med til at forklare, hvorfor tilliden til sundhedsautoriteterne er faldende. Ifølge en undersøgelse (Mandag Morgen; 2016) mener hele 30 procent af danskerne, at læger og forskere ved meget lidt om, hvad der er sundt og usundt. Mange foretrækker tilsyneladende at hente deres viden fra Internettets debatfora. Heste-nettet.dk, min-mave.dk og sol.dk er nogle af de mest velbesøgte sider for småbørnsforældre, hvor der gives råd og anbefalinger om sundhed og sygdom fra bruger til bruger. Også hjemmesider med tvivlsomme ekspertpaneler og opdigtede fagartikler har stor tilslutning. Og måske er det ikke så mærkeligt. Det er vores natur at søge mod kendte og for os trygge miljøer, når vi leder efter svar. I fagkredse taler man om særligt to forhold, som ligger til grund for, at vi alle følger irrationelle mønstre når vi beslutter os. Det ene er confirmation bias; tilbøjeligheden til i højere grad at ville omfavne information som er i tråd med vore egne ideer, fremfor information der betvivler. Det andet er availability bias; tilbøjelighed til at lægge overdreven vægt på den information der er mest tilgængelig, fremfor at tænke troværdighed af afsender. Vi stoler altså i højere grad på information, som stemmer overens med det vi allerede har hørt, og som kommer fra folk vi kender og identificerer os med. På den måde kan enkeltcases, oplevelser og fortællinger fra ens eget netværk hurtigt blive vægtet højere i beslutningsprocessen end ellers veldokumenterede fakta.

En ny undersøgelse fra Århus universitet viser, at op mod 10 procent af alle danskere bevidst deler falske nyheder på sociale medier. Det er dybt problematisk. Først og fremmest for din, vores og vore børns sundhed. I en periode af vores liv, hvor vi er allermest sårbare og har brug for klarhed og den rigtige råd og vejledning, bliver vi eksponeret for det modsatte. I bedste fald kan vi komme til at bruge mange penge og en stor mængde energi på behandlingsråd der ikke har effekt. I værste fald kan vi risikere at forsinke ellers nødvendig behandling, eller decideret at fejlbehandle med præparater, der kan have ukendte alvorlige bivirkninger. Vi har brug for at blive guidet i den rigtige retning i junglen af misinformation. Der er behov for en debat om, hvordan vi får genetableret tilliden til sundhedsautoriteterne, og får skelnet mellem sjove og hyggealternative råd, og så den videnskab, der lindrer, helbreder sygdomme og redder liv.

Politikerne bør selvklart være sig ansvaret bevidst, når de lovgiver på områder indenfor sundhed og sygdom, hvor dokumentation om effekt og bivirkninger ikke er færdigtestet. Og medierne bør være bedre til at bedrive videnskabsjournalistik og kildekritik. Både når forskere går i pressen med ny viden, der ofte ophøjes til sandheder før det er gennemtestet af uafhængige forskergrupper. Og når der går ’mode’ i sundhedsdebatten, som vi eksempelvis ser det omkring erklærede ’super’ fødevarer, ved kulhydrats- og glutenforskrækkelse og indenfor træningsanbefalinger. Og hvor er lægeforeningen? Vi læger har en god og lang tradition for at støtte op om hinanden. Senest er det vist ved Svendborgsagen (hvor 8000 læger skrev under på et mistillidsvotum til Styrelsens for Patientsikkerhed, efter en yngre læge uretmæssigt blev anklaget for grov forsømmelse) og ved de seneste overenskomstforhandlinger, hvor man samlet udviste stærkt sammenhold med de øvrige parter i forligsinstitutionen. Men en af de vigtigste kampe – kampen om kendsgerningerne – er der ganske få der vælger at tage. Vi læger skal være bedre til at (give os tid til at) forklare. Budskabet skal kunne forstås af modtagere med forskellige forudsætninger, forestillinger og tro. Vi skal tage folks tvivl alvorligt, og forstå deres spørgsmål som lyst til at være aktive medspillere i egen behandling. Og vi skal turde udfordre de alternative kilder og gå ind i debatten – i øjenhøjde og på et letforståeligt sprog. Og når nu vi er udfordret med et presset sundhedsvæsen, med et minimum af tid med patienten, så må vi forsøge at finde andre metoder. Gøre os synlige i medierne og i debatterne. Stå ved vores faglighed og argumentere for den. Også selvom det koster energi, og vi nogle gange taler for døve øren. Det er nu engang vores demokratiske pligt som læger og forskere, at dele ud af den viden vi har.

Og jo, der er fortsat MANGE ting, lægevidenskaben ikke ved og ikke kan give svar på. Det giver helt forståeligt frustration for både patienter og pårørende. Det kender vi selv til som mødre. Man har brug for at gøre noget, når ens kære har det skidt. Men vigtigst er det, trods alt, ikke at gøre skade. Primum non nocere. Det har vi som læger lagt ed på, da vi tog vores lægeløfte. Det er ekstremt vigtigt, at vi som læger tager ansvaret på os, tager folks bekymringer alvorligt, og går ind i debatten. Det er svært, det tager tid og det koster energi. Men alternativet er mere skræmmende.

Af

Ida Donkin

Laura Kverneland

Ida Biering-Sørensen

Anna Grynnerup

Fra foreningen Læger Formidler

Foto: Morten Stricker. Link til artiklen: https://www.berlingske.dk/kronikker/foraeldre-foretraekker-tilsyneladende-at-hente-deres-viden-fra-heste-nettet.dk-og

Follow @ Instagram

Følg os