Spiseforstyrrelser hos børn og unge 

Det kan være svært at få øje på i starten – en stille krise, der vokser bag den lukkede dør. Stadig flere børn og unge kæmper med følelsen af ikke at være gode nok, og for nogle bliver maden det eneste, de føler, de kan kontrollere. Spiseforstyrrelser blandt børn og unge er et voksende problem, der ofte opdages for sent. Hvad får børn og unge til at udvikle et så farligt og problematisk forhold til mad, hvordan ser vi advarselstegnene i tide og hvordan kan vi sætte ind? Læs med her i dagens oplæg.  

Hvad er en spiseforstyrrelse? 

En spiseforstyrrelse er en alvorlig psykisk lidelse som påvirker barnet eller den unges fysiske og psykiske helbred og deres sociale liv.  

Der findes flere former for spiseforstyrrelser. De hyppigste og bedst kendte er; 

• Anoreksi: Er kendetegnet ved et bevidst vægttab på mere end 15%, som er opnået og vedligeholdes af barnet eller den unge selv. Derudover ses restriktiv spisning eller undgåelse af fødevarer, forstyrret kropsopfattelse og typisk også forstyrrelser i hormonbalancen f.eks. udebleven menstruation.  

• Bulimi: Er kendetegnet ved tilbagevendende overspisning eller spisetrang og kompenserende adfærd f.eks. opkast eller overdreven træning.  

• Tvangsoverspisning: Kaldes også for binge eating disorder (BED) og er kendetegnet ved hyppige overspisningsepisoder med en oplevelse af at miste kontrollen. Overspisningerne er tit efterfulgt af stor skam, afsky og væmmelse.  

Spiseforstyrrelserne har oftest det til fælles, at der er en forvrænget kropsopfattelse, overoptagethed af tanker om mad, krop og vægt og ændringer i spisemønsteret. Dette kan føre til ændringer i vægten. 

I Danmark er der omkring 75.000 børn, unge og voksne, der lider af en spiseforstyrrelse. Heraf lider ca. 5.000 af anoreksi, 30.000 af bulimi og 40.000 af tvangsoverspisning (BED). 

Hvorfor får man en spiseforstyrrelse? 

Spiseforstyrrelse opstår oftest i teenageårene og hyppigst hos piger. Der findes flere grunde til, at barnet eller den unge udvikler en spiseforstyrrelse; der er både faktorer, der disponerer til-, udløser- og vedligeholder sygdommen. Disse kan blandt andet være forandringer i kroppen i forbindelse med puberteten, andre familiemedlemmer med en spiseforstyrrelse, kropsidealer i samfundet og hormonforstyrrelser. 

Hvilken behandling findes der? 

I starten vil behandlingen primært dreje sig om at få barnet eller den unge til at spise mad og få et mere normalt forhold til mad, krop og vægt. Når barnet eller den unge har opnået en sund vægt, er det vigtigt at begynde at arbejde med de psykiske udfordringer, som også er en del af sygdommen, og ofte vil der også være bagvedliggende problemstillinger. Når der i en familie er et barn eller en ung med en spiseforstyrrelse, er det vigtigt, at hele familien inddrages i behandlingen, da sygdommen ofte fylder rigtig meget for både barnet/den unge og resten af familien.  

Der findes ikke en medicinsk behandling for selve spiseforstyrrelsen, men flere børn og unge med spiseforstyrrelser vil opleve følgesygdomme eller underliggende sygdomme som fx depression, angst og søvnproblemer. Disse følgesygdomme kan i nogle tilfælde behandles medicinsk.  

Hvornår har man brug for behandling? 

Ofte opdages sygdommen sent, fordi barnet eller den unge går med det selv og udvikler forskellige måder at skjule det fra omverdenen på. Hvis man har mistanke om, at et barn eller en ung har en overdreven fokus på mad, krop og vægt, er det vigtigt at søge læge. 

Er det farligt? 

At have en spiseforstyrrelse kan være farligt på lang sigt. Både over- og undervægt slider hårdt på kroppen. Barnet eller den unge kan ved svær spiseforstyrrelse blive akut dårlig, og her er det er særligt vigtigt at være opmærksom på følgende symptomer: 

• Barnet eller den unge bliver meget træt, føler sig udmattet og mangler energi  

• Barnet eller den unge bliver forvirret og irritabel efter et hurtigt eller stort vægttab 

I disse tilfælde kan det være nødvendigt med akut behandling, og der skal derfor kontakt til en læge hurtigst muligt.  

Hvad kan man selv gøre? 

En del af spiseforstyrrelsens natur er at modarbejde en sund vægt. Der vil oftest foregå en stor indre kamp i barnet eller den unge, og det er vigtigt at anerkende denne.  Hvis du har mistanke om, at du selv eller nogle du kender, har en spiseforstyrrelse, er det vigtigt at tale med nogen om det. Det kan fx være din egen læge.  

Der findes også Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, som har meget brugbar information og som man kan snakke med. 

Kilder

Psykiatrifonden – Spiseforstyrrelser

Sundhed.dk – Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelse.dk – Spiseforstyrrelser

Billede af MabelAmber på Pixabay.com

Skrevet af Johanne Villars Lolck (læge), maj 2025

Redigeret af Elisabeth Linde Grove (læge) og Sara Pind Pilegaard (læge), maj 2025