Hovedpine

Av hvor gør det ondt i hovedet! Vi kender alle til at have hovedpine, og oftest går det heldigvis over af sig selv. Men vidste du, at hovedpinesygdom er en af de hyppigste årsager til fravær på arbejdet? Måske er du selv en, der døjer med det ofte? Måske tænker du, om det virkelig skal gøre så ondt? For nogle kan hovedpine være så svært invaliderende og have stor betydning for livskvaliteten, især hvis det er et tilbagevendende fænomen. I dette blogindlæg vil vi fortælle mere om hovedpine, de hyppigste former for hovedpine, hvad du selv kan gøre og hvornår du skal søge læge. 

Hvad er hovedpine? 

Hovedpine findes i mange former. Det spænder bredt i typen af smerte, lokalisering og hyppighed. Symptomerne kan for eksempel være dunkende, jagende og trykkende, men det kan også være ledsaget af andre symptomer såsom lys- og lydfølsomhed, kvalme og opkast. De hyppigste former for hovedpine er migræne, spændingshovedpine, klyngehovedpine og hovedpine forårsaget af medicin: 

• De fleste har hørt om migræne. Denne type hovedpine kommer i anfald med intens smerte, ofte kun i den ene side. Mange oplever, at de har behov for at lægge sig i et mørkt rum og hvile, da det ofte hjælper på symptomerne. Fysisk aktivitet kan derimod forværre hovedpinen. Det kan vare fra få timer til 3 døgn. Hvis du lider af migræne, kan du måske genkende nogle provokerende faktorer der fører til migræneanfald, for eksempel stress eller menstruation. Heldigvis aftager migræne med alderen, og hos nogle forsvinder det helt. 

• Mange har på et tidspunkt oplevet spændingshovedpine, som oftest udløses af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller dårlig holdning. Oftest kan du opleve, at din muskulatur i nakken og øvre ryg føles spændt og stram. Spændingshovedpine kan også opstå på baggrund af stress eller andre belastende psykiske faktorer. Modsat migræne forværres det ikke af fysisk aktivitet, og hovedpinen har en anden smertende karakter af trykkende og pressende fornemmelse som ikke ledsages af lys- eller lydoverfølsomhed. 

• Klyngehovedpine rammer oftest mænd. Det viser sig ved stærke smerter, typisk bag det ene øje. Et anfald varer ikke så længe – ofte fra 15 minutter til 3 timer. Til gengæld kan det opstå flere gange i døgnet. Det kan være svært at finde hvile og ro, og oftest vil du have en form for rastløshed i din krop mens du har anfaldet. 

• Det kan lyde helt skørt, men du kan faktisk komme til at tage for meget smertestillende for din hovedpine og derved fastholde eller forværre din hovedpine. Det kan ske hvis du tager smertestillende eller migrænemedicin mere end 10 dage om måneden. Det er derfor værd at have et overblik over hvor meget og hvor ofte du tager medicin for at lindre hovedpinen. 

Ikke sjældent kan hovedpine være en blanding af flere af de ovenstående former for hovedpine. Det er heldigvis ikke farligt, men derfor kan det stadig godt være enormt smertefuldt. Måske passer din type af hovedpine ikke ind i de allerede nævnte former for hovedpine. Nogle gange er der også en anden underliggende årsag til hovedpine såsom feber, hovedskader eller andre sygdomme som din læge kan hjælpe dig med at blive klogere på.  

Hvad kan du selv gøre? 

Når hovedpinen er en tilbagevendende og ubuden gæst, kan det være svært at komme af med den igen. Der er dog flere tiltag, som du selv kan forsøge. Ved at skabe rammer med plads til ro og hvile, have fokus på fysisk aktivet, god nattesøvn og en ordentlig døgnrytme kan du selv nå langt! Begræns gerne alkohol og rygning. Afspændingsøvelser kan også hjælpe. 

Du kan også forsøge at tage almindelig håndkøbsmedicin som paracetamol eller kombinationspræparater med koffein (men ikke mere end 10 dage om måneden!)
Hvis du kender din hovedpinetype godt, kan det være en god ide at vide hvornår du skal tage forebyggende medicin og anfaldsmedicin, for eksempel i forbindelse med medicin beregnet til migræne. Hvis du er i tvivl, så spørg din læge til råds. 

Hvornår skal du søge læge? 

Måske har du selv en ide om hvilken type hovedpine du lider af, og måske har du allerede forsøgt en masse tiltag. Når det går hen og bliver en længerevarende problematik som forstyrrer din dagligdag og døgnrytme kan det være svært at få overblik over hovedpinen. Hvor tit var det nu at hovedpinen meldte sig? Var det i højre eller venstre side? Hvor tit tog du noget medicin? Det kan din praktiserende læge hjælpe dig med at få overblik over. Sammen kan I bruge en hovedpinedagbog og hovedpinekalender som redskab til at kortlægge din hovedpine. Det kan være med til at identificere mønstre og udløsende årsager til netop din hovedpine.  

Det kan være, at du har brug for medicin til at slå hovedpinen ned. Her kan det både være forebyggende medicin og medicin ved anfald, afhængig af typen af din hovedpine. Omvendt kan det være, at du skal forsøge at trappe ud af medicin, som kan være årsag til hovedpinen. Måske finder I sammen ud af, at du skal have et forløb hos en fysioterapeut. Det kan også være at det er noget helt fjerde, såsom at bearbejde stress eller en anden underliggende sygdom, som skal behandles. 

Akut indsættende hovedpine, som er anderledes i smerte eller styrke, og som eventuelt ledsages af lammelser, taleproblemer eller påvirket bevidsthed kan tyde på en alvorlig tilstand. Nogle ville beskrive det som en intens og svær hovedpine som er kommet som lyn fra en klar himmel. I dette tilfælde skal du altid kontakte læge med det samme. Lægen vil undersøge dig grundigt og eventuelt tilbyde videre udredning og behandling afhængig af underliggende årsag. Du skal også kontakte din læge, hvis du over en periode oplever tiltagende hovedpine, at den forværres når du ligger ned, eller hvis den er til stede hver morgen. I langt de fleste tilfælde er hovedpine heldigvis helt ufarligt! 

Kilder

https://nnbv.dk/hovedpine-2/ – Nationale Behandlingsvejledning – Dansk Neurologisk Selskab 

https://videnomhovedpine.dk/ Nationalt videnscenter for Hovedpine 

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/neurologi/symptomer-og-tegn/hovedpine/ Lægehåndbogen, sundhed.dk 

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/symptomer/hovedpine/Patienthåndbogen, sundhed.dk 

Forfatter: Maria Sasipim Suan-Ngam, Læge 

Redigeret af: Julie Kristine Steen Møller, Læge 

Photo by Moritz Mentges on Unsplash