Læger Formidler
Du læser lige nu

Aldersbetinget høretab

11
Tryg i livet infoblog

Aldersbetinget høretab

Selv om nogle af os indimellem kan have lidt svært ved at acceptere det – så bliver vi alle ældre. Nogle vil sige, at med alderen kommer mere visdom, men desværre er det ikke det eneste, alderen medfører. 

I denne måned har vi fokus på hørelsen. Det kommer næppe som en overraskelse, at mange oplever, at de, i takt med alderen, må have gentaget sætninger oftere og oftere. Høretab gør det for svært at høre, hvad der bliver sagt. Især, hvis man er i en større forsamling. 

Men hvorfor bliver vores hørelse dårligere? Og hvad kan man gøre for at undgå det?

Hørelsen

Tidligere har vi fortalt lidt om hørelsen, og hvordan den virker. Vi beskrev, hvordan øret består af flere komponenter end blot den, vi kan se udefra (øremuslingen). I dette indlæg beskriver vi flere gange “hårcellerne,” når vi berører aldersbetinget høretab. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at når man taler om hørelse og hårceller, så drejer det sig om de bitte, bitte små hår, der findes i øresneglen. For at det ikke skal være løgn, så inddeles hårene både i “indre-” og “ydre” hår. Det handler om deres placering i øret, som navnene også antyder. Groft sagt, så forstærker de ydre hårceller svage lyde og hjælper os med at skelne mellem forskellige lyde. De indre hårceller omsætter så energien til elektriske impulser, der sendes videre i systemet.   

Hvorfor mister vi hørelsen?

I takt med, at vi bliver ældre, bliver antallet af “ydre” hårceller i det indre øre (øresneglen) færre, og vi mister også selve “kommunikationsforbindelsen” mellem hårcellerne. Det har stor betydning for evnen til at høre godt, samt evnen til at skelne mellem forskellige lyde og toner. 

Genetik spiller også en vigtig rolle. Nogle kommer simpelthen til at høre dårligere end andre, fordi de har genetisk højere risiko for nedsat hørelse. Andre har levet et langt liv med støjgener, som i sidste ende kan give støjskader på hårcellerne. 

Derudover kan forskellige typer af medicin have betydning for hørelsen på sigt. Særligt folk, der har fået kemo, kan have påvirkning af hørelsen, i højere grad end tidligere. Høretabet kan også skyldes en hjernetumor, eller være pga. en blodprop i hjernen.

I det hele taget kan hørelsen rammes flere steder. Hørelsen er en smuk kædereaktion, hvor lydbølger i luften overføres, via øreknoglerne, til væsken i det indre øre, hvor hårcellerne sættes i bevægelse. Det skaber en elektrisk aktivitet, der, via hørenerven, ledes til hjernen, hvor den danner grundlag for et sanseindtryk. Altså en lidt omstændig, men lynhurtig og elegant proces. 

Ørerne er i virkeligheden helt utrolige. 

Men sker der fejl i kædereaktionen, så er det, at man kan opleve, at hørelsen bliver dårligere. Et høretab inddeles i 

  • mekanisk (konduktivt) høretab
  • neurogent (perceptivt) høretab
  • blandet (både mekanisk og neurogent)

For det aldersbetingede høretab gælder som oftest, at høretabet er perceptivt. Det betyder, som udgangspunkt, at problemet er at finde i øresneglen. Men andre tilfælde kan, som nævnt, skyldes nerve- eller hjerneskade. 

Hvad er et aldersbetinget høretab?

Aldersbetinget høretab kaldes i fagsprog “presbyacusis”. Når man får et aldersbetinget høretab, er det ofte fordi, der er et tab af hårceller i det indre øre (der tabes også synapser og nervetråde). Disse celletyper kan desværre ikke gendannes. Det vil sige, at et tab af en hårcelle er permanent og resulterer i færre hårceller til at registrere lyd og danne elektriske impulser. For langt de fleste er et aldersbetinget høretab symmetrisk og rammer altså begge ører.

Den normale hørelse er mellem 0-20dB. Hvis ens tærskel, for at kunne høre, er højere, f.eks. 40dB, så har man svært ved at høre helt normal tale. Hvis tærsklen er over 60dB, er det også svært at høre, når folk råber. Høretabet hos ældre er oftest værst i diskanten, altså i de højere toner. 

Mange klager også over at opleve tinnitus (øresusen), i takt med, at hørelsen bliver dårligere. 

Hvornår bliver hørelsen dårlig?

Ufatteligt nok, så begynder det, for de fleste, at gå langsomt ned ad bakke med hørelsen, allerede fra omkring 25-års alderen. Det er dog først langt senere, at man begynder at lægge mærke til, at hørelsen ikke er, helt som den plejer. De fleste mærker først hørenedsættelsen efter 60-års alderen, og ofte henvender folk sig til lægen, fordi deres pårørende har kommenteret, at de ikke hører ordentligt efter. 

Omkring 70-års alderen er ca. 50% af vores ydre hårceller røget i svinget. Så er det altså ikke så underligt, at vi ikke længere hører, som da vi var 20 år gamle. I omegnen af 7% af kvinder og 17% af mænd har behov for høreapparat omkring de 70 år. I 80-års alderen er denne andel dog steget til henholdsvis 30% og 50% for kvinder og mænd. 

Hvad gør jeg, hvis jeg hører dårligt?

Hvis du oplever, at din hørelse er blevet dårlig, kan du opsøge en øre-næse-hals-læge. Øre-næse-halslægen vil foretage en høreprøve, og ja, se dine ører grundigt efter. Hvis der er tale om en prop af ørevoks, så kan denne hurtigt fjernes, og hørelsen bliver da straks bedre. Men, er der tale om et aldersbetinget høretab af en vis størrelse, så vil din ørelæge formentlig tale med dig om muligheden for høreapparat. 

Kan et høreapparat hjælpe?

Nedsat hørelse skal i den grad tages alvorligt, da det kan bevirke social isolation, depression og demens.  Det er vigtigt, at man, som læge, er lydhør over for patienter, der oplever ændringer i deres hørelse. En god samtale er alfa og omega, da mange patienter kan have svært ved at vænne sig til tanken om at være høreapparatsbruger. 

Et fænomen, som mange med nedsat hørelse oplever, er “recruitment” – på mere dansk kaldet “forstærkning”. Recruitment er et udtryk for, at man har en øget lydfølsomhed, som opstår, fordi man har et område i øresneglen, der ikke fungerer normalt. Selv en lille øgning i støjniveau vil høres meget højere, end det i virkeligheden er. I virkeligheden opstår dette, fordi høretærsklen er højere, men smertetærsklen er uændret.  Det betyder, at afstanden mellem høretærsklen og smertetærsklen er blevet mindre, og derfor kan det være svært at bruge et høreapparat, men bestemt ikke umuligt. Det kræver blot flere justeringer, for at tilpasse høreapparatet.

I Danmark anslås det, at ca. 800.000 lever med nedsat hørelse, i større eller mindre grad, og omkring 300.000 anvender et høreapparat. Det er vigtigt, at man får tilpasset sit høreapparat, så det passer til eget behov – for et høreapparat, der ligger i skuffen, er unægteligt det dårligste høreapparat. 

I næste uges indlæg kommer vi meget mere ind på høreapparater og hvilke muligheder, der findes. 

Forfatter: 

Anne-Sophie Homøe, læge

Redaktion: 

Cecilie Kiel, læge

Jane Bjerg Groth, læge

Læs de foregående indlæg i denne serie:

https://www.laegerformidler.dk/generelt-om-hoerelsen/

Sudden deafness – Læger Formidler Tryg i livet infoblog – (laegerformidler.dk)