Tryg i livet infoblog
-
Blodprop i benet
Du har måske hørt om nogen, som har haft en blodprop i benet. Men hvornår skal man være bekymret for det, og hvornår skal man søge læge? Hvad er en blodprop i benet? En blodprop i benet er en prop af størknet blod, som blokerer en af de dybe vener i benet. Vener er blodkar, der transporterer blod tilbage til hjertet, efter at det har afleveret ilt til kroppens væv og muskler. Når en vene bliver helt eller delvist blokeret, kan blodet ikke løbe normalt tilbage mod hjertet. I stedet ophober det sig bag blodproppen. Man kan sammenligne det med en haveslange, der er klemt eller stoppet til. Hvad er symptomerne? Når…
-
Vold i nære relationer
Vold forbindes oftest med slag, synlige skader og blå mærker. Men vold kan være langt mere usynlig end det. Der findes mange former for vold og det kan gemme sig i kontrol, jalousi, ydmygelser, eller følelsen af at gå på listefødder i eget hjem. I mange tilfælde starter volden ikke pludseligt. Den udvikler sig gradvist, grænser rykkes langsomt og den kan være svær at identificere – både for den voldsudsatte og for omgivelserne. Vold i nære relationer kan ramme alle uanset alder, køn, etnicitet eller baggrund og derfor er det vigtigt, at vi taler åbent om tegnene på vold, hvordan den kan se ud, og hvor man kan få hjælp. Ved at skabe mere viden om emnet kan vi blive bedre til at genkende tegnene, støtte hinanden og…
-
Galdesten
Galdesten er hyppigt forekommende og kan forårsage kraftige mavesmerter, der er årsag til dagligt utallige henvendelser i akutmodtagelsen. Men hvad er galdesten? Hvad er symptomerne på galdestenssygdom og er det farligt? Hvad er galdesten og hvem får galdesten? Galden er en fordøjelsessaft, som er flydende og består af bl.a. vand, kolesterol (et fedtstof), galdesalte og bilirubin (et nedbrydningsprodukt fra hæmoglobin i de røde blodlegemer, som giver galden og senere afføringen dens mørke farve). Galden dannes sjovt nok ikke i galdeblæren, (der sidder under leveren i øverste højre side af maven), -men i leveren og er nødvendig for, at vi kan fordøje fedt i kroppen. Den ledes fra lever via galdegangene…
-
Er håndleddet brækket? Symptomer og hvad der sker på skadestuen
Du var ved at ordne haven. Et fejltrin på kanten af terrassen, et sekunds uopmærksomhed, og pludselig lå du på underlaget med hånden strakt frem under dig. Nu sidder du og holder om håndleddet, det banker, og du tænker: Er den brækket? Det spørgsmål stiller tusindvis af danskere sig selv hvert år. Et brækket håndled er faktisk Danmarks hyppigste form for knoglebrud, og over 15.000 danskere pådrager sig et hvert år. Langt de fleste sker ved et fald, hvor man tager fra med en udstrakt hånd som giver et smæld og stærk smerte hele vejen op i armen. Hvad er et brækket håndled? Når man siger “brækket håndled”, mener man næsten altid et…
-
Hårtab
Når håret falder af – helt normalt eller tegn på sygdom? Står du foran spejlet en morgen og opdager, at hårgrænsen har rykket sig en smule? Eller måske ligger der flere hår end normalt i afløbet efter badet? For nogle kommer hårtabet snigende, og for andre kommer det som et pludseligt chok. Op mod 75 % af mænd og en betydelig andel af kvinder oplever hårtab i løbet af livet. Samtidig er hårtab omgærdet af myter og kommercielle quick-fixes, og du kan nemt købe dig fattig i produkter, som lover guld og grønne skove. Men hvornår er hårtab egentlig helt normalt, og hvornår bør man reagere? Et hårstrå er ikke bare et hårstrå Mennesket fødes med omkring 100.000 hårsække i hovedbunden, og…
-
Fuld narkose hos voksne.
Måske skal du snart opereres og i fuld narkose? Der kan naturligvis opstå mange spørgsmål og bekymringer. I dette indlæg vil vi forsøge at forklare, hvad det vil sige at blive fuldt bedøvet til operation, også kaldet fuld narkose. Før operation: Narkoselægen vil snakke med dig om selve bedøvelsen til operationen. Her vil lægen gennemgå relevant sygdomshistorie og medicin sammen med dig. Det gør lægen for at vurdere, om der er en særlig risiko ved fuld narkose. Derudover vil narkoselægen også undersøge din mund, svælg og hals for at vurdere din luftvej. Det er for at forberede sig på problemer der potentielt kunne opstå i forbindelse med bedøvelsen. Det kan være at du er nervøs for at blive bedøvet eller…
-
Et rødt blodprøvesvar betyder ofte ikke det, du tror
Du har lige fået taget blodprøver hos din egen læge. Det var måske en rutinekontrol, eller fordi du har været lidt trættere end normalt. Dagen efter tikker svarene ind på din telefon. Du bider straks mærke i ét af tallene. Det er rødt. Åh nej. Der går ikke mange sekunder, før alarmklokkerne bimler og bamler. Er der noget galt med mine nyrer? Er det leveren? Hvorfor er det her tal dog forhøjet? Du søger på nettet, og finder ud af, at det i sjældne tilfælde kan være tegn på alvorlig sygdom. Åh nej. Har du oplevet det her før? Det er der nok flere af os, der har. Og det er super naturligt. Der er dog ofte ingen grund til bekymring, og i dette indlæg forklarer vi hvorfor. Et rødt tal er ikke en diagnose Blodprøver vurderes ud fra et referenceområde, som også kaldes normalområdet. Det er et interval med en nedre og en øvre grænse, og alt, der ligger udenfor dette interval, bliver…
-
Helbredsangst – når bekymringen for sygdom fylder for meget
Har du prøvet at læse om en sygdom og pludselig mærke alle symptomerne på lige præcis den sygdom? Bekymring for sygdom kan fylde mere eller mindre. For nogle fylder den så meget, at den begynder at styre hverdagen og gør det svært at navigere i kroppens signaler. De fleste har nok på et eller andet tidspunkt overvejet om et symptom er tegn på sygdom. Og det er helt naturligt og vigtigt. Men det kan også tage overhånd, og det skal vi dykke nærmere ned i dagens artikel. Hvad er helbredsangst? Det er naturligt og en del af livet, at man er opmærksom på, hvordan man har det. Det er vigtigt, at…
-
Lægeuddannelsen
Hos din praktiserende læge har du fået tid ved “uddannelseslægen” – hvad skal det betyde? Er det en lægestuderende i praktik, eller er det en færdiguddannet læge, du skal tale med? Og på sygehuset er du stødt på både “afdelingslæge”, “reservelæge” og “overlæge” – hvad er forskellen egentlig? Den lægelige uddannelse kan være kringlet at finde rundt i, og det kan måske skabe tvivl og utryghed, når du ikke forstår lægens jobtitel. I dette indlæg gennemgår vi den lægelige uddannelses mange trin, så det fremover (måske) bliver lidt nemmere at gennemskue, hvor langt i sin uddannelse, din læge er! Hvornår er man læge? Uddannelsen til læge starter med 6 år på universitetet, hvor man læser “medicin”…
























