Depression  

Du føler dig træt hele tiden. Tankerne kører i ring. Du har mistet lysten til ting, du plejede at nyde. Måske føler du dig tung i kroppen, vred, trist – eller helt tom. Og så melder tvivlen sig: Er det bare en dårlig periode, eller er det noget mere?  
Depression er ikke bare ”at være ked af det” – og det kan være svært at forstå, hvad der foregår, når det rammer én selv eller nogen tæt på. Men du er ikke alene. Depression er en af de mest almindelige psykiske sygdomme i Danmark og rammer omkring 15 % af os i løbet af livet. Det kan føles både overvældende og uoverskueligt – men der er hjælp at få.  

Læs med her og bliv klogere på, hvad depression egentlig er, hvordan man opdager det, og hvad man kan gøre ved det.  
  

Når livet gør ondt – men ikke nødvendigvis er en depression  

Vi oplever alle sorg og kriser i livet – det kan være, når vi mister én vi holder af, mister jobbet, går igennem en skilsmisse eller føler os overvældet af hverdagen. Det er en del af det at være menneske, og de reaktioner, vi får i den slags situationer, er både naturlige og nødvendige.  
Men det er ikke det samme som en depression. Depression er en sygdom. En vedvarende tilstand, der går ud over evnen til at fungere i dagligdagen – og som ikke bare går over af sig selv.  
 

Hvad vil det sige at have en depression?  

Depression er en psykisk sygdom som kan vise sig ved, at man er vedvarende nedtrykt, er energiforladt og har nedsat lyst og interesse. For at få stillet diagnosen depression skal man have haft symptomer hver dag i mindst to uger – og de skal påvirke ens hverdag væsentligt.  

• De mest almindelige symptomer på depression (også kaldet kernesymptomer) er:  

• Nedtrykthed eller tristhed  

• Manglende energi og øget træthed  

• Tab af interesse eller glæde ved ting, man tidligere holdt af  
   

Derudover kan man opleve flere ledsagesymptomer:  

• Besvær med at tænke eller koncentrere sig   

• Nedsat selvtillid  

• Selvbebrejdelser eller skyldfølelse  

• Tanker om død eller selvmord  

• Søvnforstyrrelser (vanskeligheder med at sove – eller at sove for meget)  

• Ændring i appetit og vægt  

• Indre uro/rastløshed eller hæmning  

En depression nedsætter livskvaliteten i varierende grad, og afhængig af sværhedsgraden af sygdommen kan det være svært at passe studie, job og sociale relationer.   

Hvorfor får man depression?  

Der er ikke ét enkelt svar – depression opstår som regel i samspillet mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. For nogle kan sygdommen udløses af belastende livsbegivenheder. For andre kommer den snigende – uden en tydelig grund.   

Hvordan behandles depression?  

Behandlingen afhænger af sværhedsgraden af depressionen. Nogle har gavn af samtaleterapi, andre har brug for medicin – og oftest er en kombination mest effektiv.  

• Samtaleterapi:  
  Særligt kognitiv adfærdsterapi har dokumenteret effekt ved depression. Her arbejder man med at identificere og ændre negative tankemønstre og adfærd, der vedligeholder depressionen.  

• Medicinsk behandling:  
  Antidepressiv medicin bruges ved moderat til svær depression. Medicinen virker ikke med det samme og skal tages i flere måneder for at have fuld effekt. Det er vigtigt at blive fulgt tæt af en læge, da både virkning og bivirkninger varierer fra person til person. I opstarten kan nogle opleve forværring af symptomer, før virkningen træder ind. Lægen vurderer løbende, om dosis er passende, om medicinen har den ønskede effekt, eller om der er behov for ændringer i behandlingen.  

• Livsstilsændringer og støtte:  
  Motion, regelmæssig søvn, sunde måltider og faste rutiner kan gøre en stor forskel. Men det også er vigtigt at være opmærksom på, at når man er depressiv, kan selv det mindste føles uoverskueligt – og her er støtte fra pårørende og sundhedsprofessionelle afgørende.  

Hvornår skal man søge hjælp?  

Hvis du har mistanke om, at du – eller en du holder af – har en depression, er det vigtigt at søge hjælp hos lægen. Mistanken kan opstå ved, at man i flere uger har følt sig vedvarende nedtrykt, energiforladt og samtidig har flere af ovenstående ledsagesymptomer.   
Mange går for længe uden behandling, fordi de tror, de bare skal ”tage sig sammen” eller vente på, at det går over. Men en depression er en alvorlig sygdom – og jo tidligere man får hjælp, jo bedre er mulighederne for at komme sig.  
Din egen læge kan lave en vurdering, stille diagnosen, opstarte relevant behandling og eventuelt henvise videre ved behov.  

Depression kan ramme alle  

Hvis du har en ven, en kollega eller et familiemedlem, der virker forandret, trækker sig, eller ikke længere er sig selv – spørg ind. Ræk ud. Du behøver ikke løse det hele – men din omsorg kan være første skridt mod, at vedkommende får den hjælp, der er brug for.  

Og til dig, der lige nu er midt i det mørke: Du er ikke alene. Der er hjælp at få, og du behøver ikke gå vejen selv.  

 Hvis du har tanker om selvmord kan du få anonym rådgivning hos Livslinien på 70 201 201 eller få akut hjælp i den nærmeste psykiatriske akutmodtagelse.   

Kilder og inspiration til videre læsning  
Lægehåndbogen – depression   
Psykiatrifonden – depression   
Patienthåndbogen – depression  

Forfatter : Hanieh Meteran, læge  
Redigeret af Emilie Vester Engel, læge
Publiceringdato: 01/06/2025  

Billede af Marek Pavlík fra Unsplash