Læger Formidler
Du læser lige nu

Nyresvigt

0
Tryg i livet infoblog

Nyresvigt

nyresvigt

I denne måned skal vi tale om, hvad det vil sige, når et eller flere af kroppens organer svigter. Dette blogindlæg omhandler nyresvigt. Men hvad er det nu lige helt præcis for funktioner, nyrerne har? Og hvorfor er det farligt, når funktionerne svigter? Og hvorfor er det i øvrigt, at Hr. Jensen nede i nr. 4 skal på sygehuset tre gange om ugen for at få dialysebehandling? Hvis du ønsker at blive lidt klogere på et af kroppens vigtige organer, så læs med! 

Hvilke funktioner har nyrerne? 

Nyrerne er to bønneformede 12-13 cm lange organer, som ligger bagtil på hver side af rygsøjlen. De er opbygget af tusindvis af små filterenheder, og der filtreres hvert døgn op til 180 liter væske fra blodet i disse filterenheder. Langt det meste væske går tilbage til blodet, men affaldsstoffer og overskudsvæske bliver filtreret ud som urin. Næringsstoffer holdes tilbage i kroppen. Fra nyrerne fortsætter urinen, via urinlederne, ned i blæren, hvorfra det forlader kroppen via urinrøret. Udover at producere urin, spiller nyrerne også en stor rolle i at regulere en række af kroppens øvrige funktioner, heriblandt ved at medvirke til at:

  • regulere vand- og saltbalancen
  • regulere blodtrykket
  • regulere syre/basebalancen
  • danne vigtige hormoner, heriblandt EPO, som er essentielt for dannelsen af blod

Hvad er nyresvigt?  

Nyresvigt kan helt overordnet inddeles i akut nyresvigt og kronisk nyresvigt. 

Akut nyresvigt: 

Ved akut nyresvigt vil nyrernes funktion helt eller delvist ophøre i løbet af kort tid, hvilket medfører en ophobning af affaldsstoffer i blodet og ændringer i væske- og saltbalancen. Der findes enormt mange forskellige årsager til, at man kan udvikle akut nyresvigt. Den hyppigste årsag til akut nyresvigt er, at blodforsyningen til nyrerne (som i sig selv er raske) er utilstrækkelig. Dette ses for eksempel hos dehydrerede patienter eller patienter med kredsløbssvigt. Denne type af akut nyresvigt kan behandles med væske og/eller stabilisering af kredsløbet. Man kan dog også udvikle akut nyresvigt, hvis selve nyren er syg, eller hvis der er aflukning af urinens afløb fra nyrerne. For eksempel kan en forstørret prostata lukke delvist af for urinen. Dette kan medføre akut nyresvigt. 

Hvis man forestiller sig, at man står i køkkenet og lader vandet løbe fra vandhanen, gennem en si og ud i afløbet, og formålet er at holde et konstant flow gennem sien, kan der opstå 3 problemer. Der kan komme for lidt vand ud af vandhanen, og dermed for lidt væske gennem sien. En anden mulighed er, at der kan være problemer med selve sien, således at vandet ikke kan sies ordentligt. Den tredje mulighed er, at der kan være lukket for afløbet, så vandet hober sig op i sien i stedet for at forlade sien gennem de små huller. Princippet er det samme i nyrerne, og alle tre ting kan give anledning til akut nyresvigt.

I alvorlige tilfælde af akut nyresvigt kan det være nødvendigt at tilbyde dialysebehandling for at sikre at affaldsstoffer og eller overskudsvæske ikke ophobes i farlige mængder. Læs mere om dialyse nedenfor. 

Kronisk nyresvigt:

Ved kronisk nyresvigt aftager nyrefunktionen over længere tid. Hyppige årsager til kronisk nyresvigt er diabetes, højt blodtryk og åreforkalkning. Derudover findes en række kroniske sygdomme i selve nyrerne, som kan medføre kronisk nyresvigt. Hos cirka 25% af patienter med kronisk nyresvigt er årsagen ukendt, idet sygdommen er påvist så sent i forløbet, at det ikke er muligt at fastlægge årsagen. 

Symptomer på kronisk nyresvigt: 

Symptomerne på kronisk nyresvigt er uspecifikke og kommer ofte snigende, hvorfor det kan være svært at få mistanken om kronisk nyresvigt. Herunder er listet en række af de mest klassiske symptomer:

  • Træthed
  • Kvalme
  • Madlede
  • Opkastninger
  • Hudkløe 

Behandling af kronisk nyresvigt: 

Der findes ikke én specifik behandling af kronisk nyresvigt, og det er desværre sjældent muligt at kurere sygdommen. Behandlingen har i stedet til formål at bremse/forsinke udviklingen af sygdommen, samt at reducere risikoen for følgesygdomme, såsom forstyrrelse i saltbalancen, hjertekarsygdom, knoglesygdom og lav blodprocent. 

Diæt:

Når nyrefunktionen er svært nedsat, ophobes nedbrydningsprodukterne fra den føde, man indtager, som affaldsstoffer i kroppen. Ved at følge en række forskellige kostråd, kan man mindske ophobningen af affaldsstofferne. Det er en god idé at få vejledning ved en diætist – dette tilbydes på de fleste nyremedicinske afdelinger. 

Medicin:

Kronisk nyresyge patienter får ofte meget forskelligt medicin, men det er individuelt fra patient til patient, hvad der er behov for. Da en del patienter med kronisk nyresvigt har højt blodtryk og/eller diabetes, får mange behandling mod dette. Derudover har nogle patienter behov for vanddrivende medicin for at undgå væskeophobning i kroppen. For at modvirke den lave blodprocent og den reducerede dannelse af EPO i nyrerne, behandles nogen med EPO-injektioner. Ydermere kan der være behov for salttabletter (natriumbikarbonat), medicin mod for højt kalium, medicin mod for højt fosfat osv. 

Når man er nyresyg, er det essentielt, at man får det rigtige medicin og den rigtige dosis af det. Derfor er det vigtigt, at man møder op til sine kontroller på nyremedicinsk afdeling eller hos egen læge, så man kan få taget blodprøver og sikre, at man er velbehandlet. Dette vil forsinke udviklingen er nyresvigtet. 

Dialyse: 

Dialyse er en metode til at fjerne affaldsstoffer og evt. overflødig væske fra blodet. Det er først, når der er meget lidt restfunktion af nyrerne tilbage, at dialyse er nødvendigt. Under 1% af patienter med kronisk nyresvigt ender i dialyse. Der findes helt overordnet to former for dialyse: 

  • Hæmodialyse 
    • Dialyse via blodbanen.
    • Blodet løber gennem et filter i en dialysemaskine, hvor det renses for affaldsstoffer og overskydende væske. 
    • Koncentrationen af forskellige salte i blodet kan reguleres via dialysevæsken.
  • Peritonealdialyse
    • Dialyse via bughinden, som her fungerer som dialysefilter. 
    • Metoden bygger på diffusion. Diffusion betyder, at stoffer opløst i vand vil bevæge sig fra det sted, hvor koncentrationen er høj over til hvor koncentrationen er lav (lidt ligesom når saftkoncentratet fordeler sig i vandet, når man laver et glas saftevand). 
    • Også her renses blodet for affaldsstoffer og overskydende væske, og saltenes koncentration i blodet kan reguleres.
    • Selve blodet forlader ikke kroppen ved denne dialysemetode.

Dialysebehandling giver desværre ikke, hvad der svarer til normal nyrefunktion, og mange dialysepatienter behandles derfor også med en del medicin og skal være meget opmærksomme på deres diæt og væskeindtag. Dialysepatienter kan ligeledes fortsat have en del af de symptomer på kronisk nyresvigt, som de havde før opstart af dialysebehandlingen. 

Man kan være i dialyse derhjemme eller på en dialyseafdeling på sygehuset. På sygehuset fungerer det typisk sådan, at man møder ind 3 formiddage eller 3 eftermiddage om ugen og modtager sin dialysebehandling. 

Nyretransplantation:

Transplantation er den bedste behandling af kronisk nyresvigt, såfremt patienten ikke har anden betydende sygdom. Ikke alle patienter kan dog tilbydes en ny nyre. En hindring kan være anden alvorlig sygdom såsom cancer eller svær hjertesygdom. Kun cirka 20% af dialysepatienter kan nyretransplanteres. 

I Danmark udføres der cirka 250 nyretransplantationer om året. Nyretransplantation har vist sig at give en betydelig bedring i livskvalitet hos personer med kronisk nyresygdom. Nyren kommer oftest fra en person, som er hjernedød. En anden mulighed er dog, at en nyresyg modtager en nyre fra en pårørende (levende donor). 

Efter en nyretransplantation skal man tage medicin, der dæmper immunforsvaret. Dette skal man som udgangspunkt tage resten af livet for at undgå, at kroppen afstøder nyren. 

Dette blogindlæg er skrevet for at give dig et generelt billede af nyresvigt og til at gøre dig tryggere i et evt. sygdoms -og behandlingsforløb. Derfor går vi ikke i dybden med mere specielle/komplekse behandlinger eller komplicerede individuelle forløb. Kontakt din egen læge, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl.

Forfatter:

Camilla Jøhnk, læge.

Redaktion:

Valdemar Vejlstrup, læge. 

Kilder: